Lovforarbejder (også kaldet lovmotiver(Bo von Eyben 2016:296)) omfatter udtalelser,https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l45/20191_l45_betaenkning.htm betænkningersiderne 243 - 244 i Peter Møgelvang-Hansen & Jakob Juul-Sandberg (2022): Kreditorforfølgning. 9. udgave. Karnov Group.
og
Hvad er forskellen på en udvalgsbetænkning og en kommissionsbetænkning? på ft.dk og almindelige bemærkninger eller specielle bemærkninger samt spørgsmålhttps://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/L116/spm/15/index.htm til ministeren og ministerens svar; herunder svar på § 20-spørgsmål.Paragraf 20-spørgsmål på ft.dk Forarbejder blev til i forbindelse med lovforslagets behandling i Folketinget og i udvalg. Lovens forarbejder inddrages,Hvad er forarbejder? på ft.dk når retsanvender anvender subjektiv fortolkning(Hamer & Schaumburg-Müller 2020:72-74) til at fastslå lovgivers intention med at vedtage loven. Det skal præciseres, at lovforarbejder ikke udgør en retskilde, men derimod blot anvendes til subjektiv fortolkning. Det er værd at huske, at der er en tradition for at anvende subjektiv fortolkning i dansk ret;20-05-2019, projekter.aau.dk: Fortolkning af begrebet ”forvaltning af investeringsforeninger” i momsretten, backup især forvaltningsmyndighed anvender subjektiv fortolkning.SpørgsmÃ¥l 3: Formelle krav til forvaltningen med hovedvægten pÃ¥ kompetence og habilitet
Lovforarbejder omfatter "bemærkninger til lovforslag (lovbemærkninger), betænkninger, ministerens bemærkninger ved fremsættelsen af lovforslaget, høringssvar, spørgsmål og svar fra ministeren, udtalelser fra folketingsmedlemmer og ministre i folketingssalen m.m."side 28 i Dorte Høilund (2025): Retssikkerhed og juridisk metode. 5. udgave. Hans Reitzels Forlag.
Det kan volde vanskeligheder at findehttps://www.ft.dk/da/ofte-stillede-spoergsmaal/lov_hvor-finder-jeg-forarbejderne-til-en-lov-eller-en-paragraf en lovs forarbejder.Hjælp til at finde lovforarbejder | Det Administrative Bibliotek Især en lov, som er blevet til ved implementering af et EU-direktiv, kan have forarbejder, som vanskeliggør tilgængelighed og forståelse.890086_Kandidatafhandling_Implementeringen_af_AMLD_5_Med_fokus_pa_virtuelle_valutaer_Jonas_R_Castro_2020
Efterarbejder I den juridiske litteratur er det omdiskuteret,side 56 - 58 i Carsten Munk-Hansen: Den juridiske løsning - introduktion til juridisk metode. 2. udgave. 2021. Djøf Forlag. om der også findes efterarbejder.https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Bryde_Andersen_Mads_Ret_og_metode_2002.pdf En lovs efterarbejder omfatter senere udtalelser og tilkendegivelser, som et folketingsmedlem eller et udvalg har fremsat efter, at loven er blevet vedtaget.Efterarbejder - SmithKnudsen.dk Blandt de mest nævneværdige fortalere for at anvende begrebet efterarbejder var Henrik Zahle.https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/zahle__rettens_kilder_1999.pdf
At finde lovforarbejder For at finde lovforarbejder skal man først kende nummeret på det lovforslag, som ligger til grund for den ændrede lov.Hvor finder jeg forarbejderne til en lov eller en paragraf? på ft.dk Når man kender lovforslagets nummer kan man finde forabejder på Folketingstidende.dk eller på ft.dk.
Der findes flere hjemmesider, som hjælper med at finde lovforarbejder.
Folketingstidendes hjemmeside giver: Vejledning til at finde forarbejder til en lov.Vejledning til at finde forarbejder til en lov på folketingstidende.dk Det Administrative Bibliotek yder: Hjælp til at finde lovforarbejderHjælp til at finde lovforarbejder på Det Administrative Biblioteks hjemmeside: dab.dk CBS Library spørger: Hvor findes Lovforarbejder?Danske Retskilder: Hvor findes Lovforarbejder på libguides.cbs.dk Et universitet hjælper også med at finde lovforarbejder: Kom godt i gang med at finde lovforarbejder.Kom godt i gang med at finde lovforarbejder på bib.sdu.dkHvor findes de juridiske forarbejder på libguides.sdu.dk Endelig findes der en oversigt over forarbejder til Grundloven (1953).oversigt over forarbejder til Grundloven (1953) på Jurabibliotek.dk
Eksempler på lovforarbejder
Lovforarbejder til Grundloven § 20 er Betænkning nr. 66/1953 afgivet af Forfatningskommissionen af 1946 s. 31 og 124-126. RT 1952-53 Folketinget F sp. 2008-2022, 2224-2225, 2245-2246, 2255, 2287-2290, 2322, till. A sp.3469-3470, 3545f. og 3709 f. og till. B sp. 375 og 387-388.BILAG 9. Forarbejder til 1953-grundlovens bestemmelser på jurabibliotek.dk Nogle af disse forarbejder findes på folketingstidende.dk.Rigsdagstidende 1952-53 Tillæg A spalte 1-6480 (Spalte 3543/3544 - 3545/3546 af 6479/6480) på folketingstidende.dk Forarbejder til straffelovens § 216, stk. 1 om samtykke til voldtægt findes som Lov om ændring af straffeloven, 2020-21, til Lovforslag nr. L 85 på ft.dk.L 85 Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse) på ft.dk Forarbejder til straffelovens § 110 e, stk. 2, som gør det strafbart offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds at behandle et skrift med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund eller en genstand, der fremstår som en sådan, utilbørligt findes som L 65 på ft.dk.L 65 Forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund) på ft.dk
Se også Jura Retsvidenskab
Litteratur
Mads Bryde Andersen: Ret og metode. 2002. Gjellerup. . Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. Carsten Munk-Hansen: Den juridiske løsning - introduktion til juridisk metode. 2. udgave. 2021. Djøf Forlag. side 28 i Dorte Høilund: Retssikkerhed og juridisk metode. 5. udgave. 2025. Hans Reitzels Forlag. Henrik Zahle: Rettens kilder. Christian Ejlers. 1999.
Referencer
Kategori:Jura Kategori:Retsvidenskab Kategori:Forvaltningsret Kategori:Juridiske begreber