Psionik (af engelsk psionics) er en foreslået disciplin i amerikansk science fiction fra 1950'erne og 1960'erne, der anvender ingeniørfagets principper (især elektronik) til undersøgelsen (og anvendelsen) af paranormale eller psykiske fænomener, så som telepati og psykokinese (telekinese).
Udtrykket er på engelsk en forbindelse dannet af psi (i betydningen "psychic phenomena" eller "psykiske fænomener") og -onics, på dansk -onik, fra electronics, på dansk elektronik.Gardner, Martin (1957), Fads and Fallacies in the Name of Science (Udvidet/revideret udg.), New York: Dover Publications, s. 346. (engelsk) Ordet "psionics" eller "psionik" begyndte som og er altid forblevet et kunstord inden for Science fiction-samfundetNicholls, Peter: Entry, "Psionics" in Clute, John; Nicholls, Peter (1995), The Encyclopedia of Science Fiction, New York: St. Martin's Press, s. 971. This brief entry states that "psionics" is "a common item of s[cience] f[iction] terminology, referring to the study and use of psi powers, under which head it is discussed." og – på trods af støtte fra redaktøren John W. Campbell Jr – opnåede det aldrig generel betydning, selv blandt akademiske parapsykologer. I årene efter udtrykkets opfindelse i 1951, blev det mere og mere tydeligt, at ingen videnskabelige beviser understøtter eksistensen af "psioniske" evner.
Etymologi I 1942 introducerede biologen Bertold Wiesner og psykologen Robert Thouless udtrykket "psi" (fra ψ psi, det 23. bogstav i det græske alfabet) til parapsykologien i en artikel udgivet i det videnskabelige tidsskrift British Journal of Psychology. (Dette græske tegn blev valgt, fordi det er det første bogstav i det græske ord ψυχή [psukhḗ], bedre kendt i sin latinske afledte form [psychē]—som betyder "sind" eller "sjæl".) Meningen var, at "psi" ville repræsentere den "ukendte faktor" i ekstrasensorisk perception og psykokinese, oplevelser, der mentes at være uforkarlige af enhver fysisk eller biologisk mekanisme. I en bog fra 1972,Thouless, Robert Henry (1972), From Anecdote to Experiment in Psychical Research, Routledge & Kegan Paul Books. (engelsk) insisterede Thouless, at han og Wiesner havde fundet på denne betydning for udtrykket "psi" før dets brug i science fiction-kredse, og forklarede, at deres intentioner var, at skabe et mere neutralt udtryk end "ESP", der ikke skulle vække tanker om en føreksisterende mekanismeteori.Nicholls, Peter and Brian Stableford: Entry, "Psi Powers" in Clute, John; Nicholls, Peter (1995), The Encyclopedia of Science Fiction, New York: St. Martin's Press, s. 971. (engelsk)
Ordet "psionik" kommer af det engelske "psiconics." "Psionics" optrådte første gang i tryk i novellen The Greatest Invention af science fiction-forfatteren Jack Williamson,Williamson, Jack (juli 1951), The Greatest Invention, Astounding Science Fiction, ss. 56–96. (engelsk)udgivet i Astounding Science Fiction-bladet i 1951.Nevala-Lee, Alec (2018), Astounding: John W. Campbell, Isaac Asimov, Robert A. Heinlein, L. Ron Hubbard, and the Golden Age of Science Fiction, New York: Dey Street Books/HarperCollins, s. 303 and n. s. 470. Nevala-Lee's text has 1950, but his citation has the correct date (1951). (engelsk) Williamson afledte det af "psionen", en fiktiv "enhed for mental energi" beskrevet i samme fortælling. (Først senere skulle udtrykket blive beskrevet i ikke-fiktive artikler i Astounding med tilbagevirkende kraft som værende et portmanteau af "psykisk elektronik", af redaktøren John W. Campbell.Campbell, John W. (februar 1956), "The Science of Psionics", Astounding Science Fiction. (engelsk)Williamson, Jack (1984), Wonder's Child: My Life in Science Fiction; New York: Bluejay Books, s. 189. (engelsk)) Det nye ord blev afledt i analogi med det tidligere udtryk radionik. ("Radionik", af engelsk "radionics", kombinerede radio med elektronik og var selv blevet fundet på i 1940'erne Opslaget “Radionic” i Oxford English Dictionary, 2. udg.. (1989), nr. XIII, s. 105. Den tidligste henvisning i denne forstand (nummer 2) er fra 1947. (engelsk) til at referere til arbejdet udført af lægen og pseudovidenskabsmanden Albert Abrams fra det 20. århundrede.) Den samme analogi blev efterfølgende taget op i en række neologismer med science fiction-temaer, især bionik af engelsk bionics (bio- + electronics, fundet på i 1960)Opslaget “Bionics” i Merriam-Webster’s Collegiate Dictionary, 10. udg.. (1993), s. 115. (engelsk) og kryonik af engelsk cryonics (cryo- + electronics, fundet på i 1967).Opslaget “Cryonics” i Merriam-Webster’s Collegiate Dictionary, 10. udgave. (1993), s. 280. (engelsk)
Historie Baggrund I 1930'erne blev tre mænd afgørende for at vække John W. Campbells tidlige interesse for en "ny videnskab vedrørende sindet," forstået som "ingeniørprincipper anvendt på sindet." Den første var matematikeren og filosoffen Norbert Wiener—kendt som "kybernetikkens fader"—som ahvde været venner med Campbell mens han studerede til sin bachelorgrad på MIT i perioden 1928–1931. Den anden var parapsykologen Joseph Banks Rhine, hvis parapsykologilaboratorium på Duke University allerede var berømt for sine undersøgelser af "ESP", "ekstrasensorisk perception", mens Campbell studerede til sin egen bachelorgrad på samme universitet i perioden 1932–1934. Den tredje var ikke akademiker: Charles Fort, forfatteren og populærformidler af paranormale emner, hvis bog fra 1932, Wild Talents, stærkt opfordrede til troværdighed i vidnesbyrd fra mennesker, der havde oplevet "anomale fænomener."
Forestillingen om, at almindelige mennesker kun bruger en lille del af hjernens enorme, potentielle kapacitet}, blev tidligt en "hjertesag" for Campbell, allerede da han som universitetsstuderende udgav sine første science fiction-tekster.Nevala-Lee, Alec (2018), Astounding: John W. Campbell, Isaac Asimov, Robert A. Heinlein, L. Ron Hubbard, and the Golden Age of Science Fiction, New York: Dey Street Books/HarperCollins, s. 67. (engelsk) I en novelle fra 1932 skrev han, at "intet menneske i verdenshistorien nogensinde har udnyttet så meget som halvdelen af hjernens tænkeevne."Campbell, John W. (foråret/sommeren 1932), "Invaders from the Infinite", Amazing Stories Quarterly, s. 216. (engelsk)John W. Campbells originale engelske citat fra Invaders from the Infinite om menneskets udnyttelse af dets hjerne i verdenshistorien: "no man in all history ever used even half of the thinking part of his brain" Fem år senere vendte han tilbage til tanken i en kommentar til en anden historie, hvor han beskrev sindets samlede kapacitet som praktisk talt uendelig og spekulerede i, at et menneske, der formåede at udnytte hele dette potentiale, ville kunne underlægge sig hele verden uden større besvær:Campbell, John W. (august 1937), "The Story Behind the Story", Thrilling Wonder Stories (kommentar til novellen "The Double Minds"). (engelsk) Engelsk originaltekst: "The total capacity of the mind, even at present, is to all intents and purposes, infinite. Could the full equipment be hooked into a functioning unit, the resulting intelligence should be able to conquer a world without much difficulty."Dansk oversættelse: "Sindets samlede kapacitet, selv i dag, er i praksis uendelig. Kunne det fulde udstyr kobles til en fungerende enhed, skulle den resulterende intelligens være i stand til at underlægge sig en hel verden uden større besvær."
I 1939 stillede han i en leder i magasinet Unknown, som han selv var redaktør ved, spørgsmålet om, hvorvidt det virkelig var så mærkeligt, hvis denne endnu ukendte del af mennesket, altså hjernen, skulle rumme uopdagede evner til at fornemme og opfatte ting ud over det sædvanlige:Campbell, John W. [writing as "Don A Stuart"] (april 1939), "Strange Worlds", Unknown, s. 162. (engelsk) Engelsk originaltekst: "Is it so strange a thing that this unknown mass [the human brain] should have some unguessed power by which to feel and see beyond, directly, meeting mind to mind in telepathy, sensing direct the truth of things by clairvoyance?"Dansk oversættelse: "Er det så underligt, om denne ukendte masse [den menneskelige hjerne] skulle have en eller anden ukendt evne til at føle og se ud over det kendte, direkte, møde sind til sind i telepati, og direkte sanse sandheden om tingene ved clairvoyance?"
Ligesom Charles Fort mente Campbell, at mange mennesker allerede ubevidst besad latente, iboende psykiske kræfter, og han gik så langt som til at betragte udviklingen af sådanne evner som et kommende trin i menneskets evolution. Gennem hele sin karriere ledte Campbell efter belæg for en ny form for videnskabelig psykologi, og han var med til at forme ideen bag et af de mest fantasifulde koncepter fra en af sine forfattere—L. Ron Hubbards "dianetik".Nevala-Lee, Alec (2018), Astounding: John W. Campbell, Isaac Asimov, Robert A. Heinlein, L. Ron Hubbard, and the Golden Age of Science Fiction, New York: Dey Street Books/HarperCollins, passim. (engelsk)Westfahl, Gary (2005), The Greenwood Encyclopedia of Science Fiction and Fantasy, Westport, Connecticut: Greenwood Press, s. 167. (engelsk)
Campbells begejstring for dianetikken—som senere udviklede sig til scientology-kirken—var på sit allerhøjeste i 1949 og 1950, men var afkølet betydeligt, da han mødte Hubbard for sidste gang i 1951.Nevala-Lee, Alec (2018), Astounding: John W. Campbell, Isaac Asimov, Robert A. Heinlein, L. Ron Hubbard, and the Golden Age of Science Fiction, New York: Dey Street Books/HarperCollins, s. 302. (engelsk)
"Psi-boomet" Med Campbells opbakning, om ikke ligefrem på hans opfordring, begyndte psioniske evner at optræde hyppigt i tidsskrifternes science fiction-historier i midten af 1950'erne og gav karaktererne overnaturlige eller ekstraordinære kræfter. Det tidligste eksempel var Murray Leinsters novelle The Psionic Mousetrap, der udkom i begyndelsen af 1955.Leinster, Murray (marts 1955), The Psionic Mousetrap, Amazing Stories. (engelsk) Historier om psykiske evner, uanset om de blev forklaret som overnaturlige eller ej, havde eksisteret længe før psionik blev "in". Redaktørerne bag The Encyclopedia of Science FictionNicholls, Peter and Brian Stableford: Entry, "ESP" in Clute, John; Nicholls, Peter (1995), The Encyclopedia of Science Fiction, New York: St. Martin's Press, pp. 390–391. (engelsk) beskriver og daterer alligevel et psi-boom inden for genren i efterkrigstiden, som de tilskriver Campbells indsats, og har placeret den fra midten af 1950'erne til begyndelsen af 1960'erne. Som eksempler nævner de James Blishs Jack of Eagles (1952), Theodore Sturgeons More Than Human (1953), Wilson Tuckers Wild Talent (1954) og Frank M. Robinsons The Power (1956). Alfred Besters The Demolished Man (1953) fremhæves som et banebrydende værk, der skildrer et samfund, hvor mennesker med psykiske evner er en fuldt integreret del af hverdagen. Psi-boomets år faldt sammen med Den Kolde Krigs mørkeste og mest paranoide periode, hvilket forklarer den bølge af historier (med Randall Garrett som et markant eksempel), der udforskede telepatiens anvendelighed i spionagesammenhænge. Med hensyn til den litterære tradition bemærker redaktørerne bag The Encyclopedia of Science Fiction, at "Alle psi-kræfterne selvfølgelig plejede at høere hjemme i mægtige troldmænds repertoire, og de fleste optræder i okkulte romancer."The Encyclopedia of Science Fiction, s. 972. (engelsk)
I 1956 begyndte Campbell at gøre reklame for en psionisk anordning kaldet Hieronymus-maskinen, som blev mødt med skepsis fra videnskabsfolk, der betragtede den som pseudovidenskabelig og ligefrem som kvaksalveri.
Interessen for psionik fik sig en ordentlig lussing i 1957, da Martin Gardner i den opdaterede udgave af sin bog Fads and Fallacies in the Name of Science kaldte studiet af psionik "endnu mere komisk end både dianetik og Ray Palmers Shavers historier", og afviste Campbells påstande og overbevisninger som antividenskabeligt vrøvl.
Se også Ekstrasensorisk perception
Paranormal Psionics (rollespil) Psykotronisk chikane