Horsens Statsskole er et gymnasium beliggende i Horsens. Skolen blev grundlagt i 1532 i et tidligere franciskanerkloster, efter at tiggermunkene var blevet fordrevet fra bygningen på kongens foranledning. I 1587 blev undervisningen flyttet til et bindingsværkshus i Borgergade, nær Slotsgade. Denne bygning blev genopført på samme grund i perioden 1744–1746. I 1857 opførtes en ny skolebygning på hjørnet af Havne Allé og Amaliegade. Da skolen i 1940 flyttede til sin nuværende adresse, blev den tidligere bygning overtaget af Byggeteknisk Højskole. Mellem 1968 og 1972 gennemgik skolen yderligere udvidelser.
Inden skolen i 1903 opnåede status som statsskole, var den kendt under navnene Horsens Lærde Skole og Horsens Latinskole. Latin var i skolens tidlige historie det primære fag og frem til 1775 også det anvendte undervisningssprog. Andre centrale fag omfattede oldgræsk og hebræisk, som spillede en væsentlig rolle i teologistudierne, da Bibelen oprindeligt er skrevet på disse sprog.
Med industrialiseringen i Danmark opstod der behov for at inkludere nye fagområder såsom realfag, tekniske fag og moderne sprog. I 1864 dimitterede Horsens Lærde Skole for første gang elever med realeksamen. I 1871 blev der indført linjedeling: den sproglig-historiske linje bevarede fokus på græsk og latin, mens hebraisk blev udfaset. Samtidig blev der oprettet en matematisk-naturvidenskabelig linje. For at fremme en bredere almendannelse blev faget oldtidskundskab indført – et fag, der fortsat undervises i på gymnasiet. De yngste klassetrin blev overført til Horsens Lærde Skoles Forberedelsesskole, som i 1927 blev til Hulvejens Skole.
Gymnasiereformen af 1903 introducerede den nysproglig studentereksamen med fokus på engelsk, tysk og fransk, mens den tidligere sproglig-historiske eksamen blev omdannet til klassisksproglig studentereksamen (også kaldet "gammelsproglig"). Denne linje blev senere nedlagt i Horsens såvel som mange andre steder i landet. Samtidig blev den matematiske linje styrket, og skolen fik status som statsskole. I 1980'erne blev alle statsskoler overført til amtsligt ejerskab, og efter amternes nedlæggelse i 2007 blev skolerne omdannet til selvejende institutioner. Trods denne strukturændring har Horsens Statsskole bevaret sit oprindelige navn, i modsætning til mange andre tidligere statsskoler.
I 1881 udtrykte skolens rektor, Conrad Iversen, i et brev til Kultusministeriet sin store bekymring ved tanken om at optage piger i gymnasiet. Han mente, at det ville være upassende at undervise drenge og piger sammen.Meddelelser angaaende de lærde Skoler med dertil hørende Realundervisning i Kongeriget Danmark for Aarene 1879–1881, s. 312 Det ser dog ud til, at piger først blev optaget efter gymnasiereformen i 1903.
Horsens Statsskole råder desuden over en samling på 43 malerier, herunder værker af Jens Juel.
Fusion med Horsens Gymnasium I 2021 blev Horsens Gymnasium og Horsens Statsskole fusioneret, hvilket samlede cirka 1.350 elever og 115 lærere i én fælles institution. Det nye gymnasium fik navnet Horsens Gymnasium & HF og blev dermed den næststørste uddannelsesinstitution i Horsens. Skolen er beliggende nær det kommende campusområde ved banegården og er åben for elever fra hele Horsens Kommune samt dele af Hedensted Kommune.Kæmpe gymnasie-sammenlægning i Horsens, 25. april 2018, hsfo.dk
Rektorer
Gregers Fog 1707–1735: Erik Bredal (†1735) 1773–1781: Johan Henrik Tauber (1743–1816) 1787–1829: Oluf Worm (1757–1830) 1829–1833: Niels Vinding Dorph (1783–1858) 1846–1849: Halvor Frode Høegh Nissen (1806–1849)#25 http://www.rostra.dk/fss/laerere/Kornerup259.jpg 1849–1871: Frederik Christian Carl Birch (1812–1889) 1871–1881: Otto Daniel Fibiger (1824–1881) 1881–1889: Conrad Iversen (1833–1918), senere rektor for Frederiksborg Statsskole –1902: Anton Neergaard 1902–1925: Johan Otto Lund 1943–1966: Aksel Strehle 1966–1979: Torben RefnLektor Torben Lund Refn, Christianshavns Gymnasium, er udnævnt til rektor fra den 1. august. (Horsens Folkeblad, 27.04.1966) 1979–2007: Lars Bjørneboe (1942–)Lars Bjørneboe - Politiken.dk 2007–2012: Mette Mølgaard Pedersen 2012–2013: Liv Tind Hauch, konstitueret rektor Fra 2013: Flemming Steen Jensen
Kendte lærere Politikeren (MF) Ole Samuelsen underviste i historie og engelsk i perioden 1959–1991.Gammel biografi - Kraks Blå Bog
Litteratur Per Carlo Johansen: Ut discat juventus sapere et fari. – Kilder til Horsens Statsskoles historie 1532–1982. 55 s. ill. (Hestens Forlag 1982) Cl. Clausen: Horsens Statsskole 1532–1932. 296 s. ill. (Holms Boghandel 1932)
Referencer
Eksterne henvisninger Horsens Statsskoles hjemmeside
Statsskole Statsskole Kategori:Gymnasier i Danmark Kategori:Etableret i 1532