Jytte Augustesen (født 23. januar 1943 på Amager), dansk maler og billedkunstner. Forældrene var radio- og tv-tekniker Hans Gerhard Herluf Augustesen og kirkesanger Gudrun Hansen. Ægteskab 1962 med maleren Ole Sporring. Ægteskabet opløst 1990.Jytte Augustesen på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon af Ulla Grut

Biografi Jytte Augustesen forberedte sig 1960-1962 til Kunstakademiet på Robert Askou-Jensens tegneskole på Glyptoteket. 1962 blev hun påtaget på Kunstakademiet, hvor hun som lærer fik professor Dan Sterup-Hansen på malerskolen til 1963 og samme på skolen for mur- og rumkunst 1963-1969.

Sammen med andre kunstnere eksperimenterede Jytte Augustesen med lyset som en del af kunstværket på værkstedet hos H. Følsgaard Elektro i 1966-1968. Interessen blev styrket ved forsøg med farvet akryl, hvor hun var een af de første herhjemme, der beskæftigede sig med emnet på Kunstakademiets Skole for Mur- og Rumkunst.

I sine senere malerier arbejdede Jytte Augustesen videre med lyset og farver som turkis, grøn, orange, pink og violet samlet i koloristisk helhed på baggrund af sort.

Jytte Augustesen gjorde en stor organisatorisk indsats som leder af Kunstnernes Statsunderstøttede Croquisskole i København fra 1986 og til skolens lukning i 1995. Kunsthistorikeren Sofie Olesdatter Bastiansen beskriver historien om Croquisskolen sådan: "Historien om Kunstnernes Statsunderstøttede Croquisskole er en historie om viljen til at drive en skole på trods af dårlig økonomi. Det er en historie om Astrid Holm, Gudrun Grove, Kirsten Gye Sejg, Gudrun Lorenzen og de efterfølgende ledere Therese Dragshøj og Jytte Augustesen, der gennem deres lederskab var med til at opretholde skolen som et attraktivt mødested for kunstnere gennem deres engagement for at undervise og drive skolevirksomhed."Sofie Olesdatter Bastiansen "Afsluttende bemærkninger" i "I studier af bevægelse og form - Kunstnernes Statsunderstøttede Croquisskole 1938-1968", s. 20. Webartikel udgivet af Kvindelige Kunstneres Samfund 2018 i anledning af 100-året for oprettelsen af Kunstnernes Statsunderstøttede Croquisskole httpps://www.kks-kunst.dk

Uddannelse

1960-1962 Robert Askou-Jensens tegneskole på Glyptoteket 1962-1963 Kunstakademiet, malerskolen hos professor Dan Sterup-Hansen 1963-1969 Kunstakademiet, Skolen for Mur- og Rumkunst hos professor Dan Sterup-Hansen

Rejser og udlandsophold

1964 Leningrad, Moskva 1967 Paris 1985 Tyskland, Frankrig

Stillinger og hverv

1986-1995 Leder af Kunstnernes Statsunderstøttede Croquisskole, København 1987-1989 Medlem af legatudvalget under Akademirådet 1989-1990 Bestyrelsesmedlem i udstillingsstedet Overgaden, København

Stipendier og udmærkelser

1980 Rigenstrup 1980 1. præmie i konkurrence om gavludsmykning 1981 Konows Legat 1982 Dresler 1983 Statens Kunstfond 1984 Bojesen 1985 C. L. David

1988 Henry Heerups Legat

1989 Anne Marie Telmányi 1989 Akademiet

Udstillinger

1977 Kunstnernes Efterårsudstilling 1980 NIKOLAJ, Åben konkurrence om udsmykning af tænkt husgavl (1. præmie) 1980 Københavns Rådhus "På vej" 1983 Charlottenborg "Kunstnere for Fred" 1986 Kvindelige Kunstneres Samfund

Separatudstillinger

1966 Den Permanente 1966 Georg Jensen, New York 1978, 1981,1985 Galleri A Gruppen, København 1988 Overgaden, København (sammen med Jan Holger Jerichau) 1992 Galleri Trap, København

Værker i offentlig eje

1966 Rye Teaterklub, København, Lysrelieffer i sortmalet aluminium 1979 Kunstnernes Efterårsudstilling plakat og katalogforside 1984 Udsmykning af toiletvogn for Café-Pavillonen, Fælledparken, København 1984 Gavlmaleri Gothersgade, København

Kilder Jytte Augustesen på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon af Ulla Grut

Referencer

Kategori:Kvindelige kunstnere fra Danmark Kategori:Personer fra Amager