Juleskibet ankommer er en dansk dokumentarisk optagelse fra 1947.
Handling Juleskibet "Gripsholm" ankommer en decembermorgen til Københavns Havn med ca. 250 dansk-amerikanere og dansk-canadiere, som skal hjem og holde jul. Familie og venner står på kajen og tager imod med velkomst-skilte. Der er orkester, flag og faner. Overborgmester H.P. Sørensen byder velkommen. Ved indsejlingen er "Gripsholm" flankeret af to bugserbåde, til venstre i billedet er det s/s Odin og til højre i billedet er det m/s Gorm.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Dokumentariske optagelser Kategori:Danske film fra 1947 Kategori:Begivenheder i 1947 Kategori:Danmark i 1940'erne Kategori:Københavns Havn