De fleste virus har en membrankappe, også benævnt membranhylster, lipidkappe eller lipidhylster (en. envelope) som det ydre lag. Membrankappen stammer fra en af værtscellens membraner, oftest fra cellemembranen eller kernemembranen, og indeholder derfor fosfolipider og lejlighedsvis proteiner fra værtscellen. When Viruses get Naked. Virology blog 2019
Mest karakteristisk for membrankappen er dens besætning med virusspecifikke membranproteiner som f.eks. S-proteinet, spike-proteinet, der giver coronavirus det kendte udseende.Understanding Glycans in COVID-19 Drug Design. Genetic Engineering and Biotechnology News 2020 Overfladen af nogle virus er helt dækket af et eller flere proteiner, f.eks. Zikavirus.
På molekylært niveau tjener disse overflade-glycoproteiner på membrankappen til at identificere og binde receptorer på værtscellen. Efter bindingen smelter den virale membrankappe derefter sammen med værtens cellemembran, hvilket tillader kapsidet og det virale genom at komme ind og overtage værtscellens molekylære syntesemaskiner.The structure of a prokaryotic viral envelope protein expands the landscape of membrane fusion proteins. Nature Communications 2019
På grund af membrankappen er de indhyllede virus relativt følsomme over for udtørring, varme, detergenter og sæbe. De indhyllede virus er derfor karakteriseret ved følgende: lettere at sterilisere end ikke-indhyllede virusSådan virker sæbe og håndsprit mod coronavirus. Videnskab.dk 2020 begrænset “overlevelse” uden for værtsmiljøer, dvs. de er begrænset infektionsdygtige. overføres typisk direkte fra vært til vært.
Sygdomsfremkaldende virus med membrankappe
DNA virus Herpesvirus Poxvirus Hepadnavirus Asfarviridae RNA virus Flavivirus Alphavirus Togavirus Coronavirus Hepatitis D Orthomyxovirus Paramyxovirus Rhabdovirus Bunyavirus Filovirus Retrovirus Retrovirus
Referencer
Kategori:Vira