Hans Perk (født 31. december 1961, AmsterdamHans Perk . tegnefilmhistorie.dk. Hentet 24/2-2020) er en dansk-hollandsk animator, instruktør og klipper. Han var med til at etableret A. Film i 1988. Han har arbejdet som animator, klipper og konsulent på en lang række danske animationsfilm heriblandt Valhalla, Jungledyret, Jungledyret Hugo 2 - den store filmhelt, Jungledyret Hugo 3 - fræk, flabet og fri, Det Magiske Sværd - Jagten På Camelot, Hjælp! Jeg er en fisk, Rejsen til Saturn, Asterix og vikingerne, Terkel i knibe og Ternet Ninja samt tegneserien Der var engang.... Han instruerede, klippede og led storyboardteamet på den hollandske stop-motionfilm Nijntje de film (2013).

Perk redigerede den hollandske animations kortfilm Anna & Bella fra 1984, der modtog en Oscar for bedste korte animationsfilm i 1985. Filmen var instrueret af Børge Ring, og de to havde et samarbejde i mange år.

Han læste kunsthistorie i omkring et år på Universiteit van Amsterdam i 1979.

Han har boet i Danmark siden 1984, efter Jakob Stegelmann og Jeff Varab havde spurgt om han ville komme til København og arbejde på Valhalla.. Flyttede til Californien i 2019 for at gifte sig, og bor nu der sammen med sin kone. Han har fortsat arbejdet for A. Film Production i Danmark via internettet.

Filmografi Animator Heavy Metal (1981) Walter og Carlo i Amerika (1989) Fuglekrigen i Kanøfleskoven (1990) FernGully: The Last Rainforest (1993) A Troll in Central Park (1994)

Redigering Anna & Bella (redigering)

Klip Historien om en snor (2013) Olsen-banden på dybt vand (2013) Albert (2015) Den utrolige historie om den kæmpestore pære (2017) Hodja fra Pjort (2017)

Instruktør Quark and the Highway Robber (1987, kortfilm) Verdenshistorien 1. del: En plads på jorden (1993) Verdenshistorien 2. del: En plads i himlen (1994) Bagom Valhalla (2003, dokumentar kortfilm) Nijntje de film (2013)

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Personer fra Amsterdam Kategori:Animatorer fra Danmark