Dorothe Engelbretsdatter (født 16. januar 1634 i Bergen, død 19. februar 1716 i Bergen) var den første kendte kvindelige forfatter i Danmark og Norge. Hun skrev salmer, lejlighedsdigte og rimbreve.
Liv left|thumb|Titelblad på førsteudgaven af Dorothe Engelbretsdatters bog Taare-Offer Faderen, Engelbret Jørgenssøn, var rektor og sognepræst ved Bergen domkirke. I 1647 rejste Engelbretsdatter til København, hvor hun skal have opholdt sig i tre år. Her fandtes et aktivt litterært miljø. I København giftede hun sig 18 år gammel med sin faders kapellan, Ambrosius Hardenbeck (f. 1621), som var søn af en tysk organist i Bergen.http://www.bricksite.com/User_files/717189a01ffab0c5aff0d14becac519ahtml En gruppe studerende fra Københavns Universitet tvivlede på, at en kvinde kunne skrive så godt, som hun gjorde, så de hævdede fejlagtigt, at det var hendes mand, som havde skrevet digtene. Engelbretsdatter forsvarede dernest sig selv i lejlighedsdigte hvori hun navngav de studerende og anklagede dem for jalousi. Engelbretsdatter regnes som den første norske forfatter, som formåede at leve af sin digtning. Det hjalp, at hun i 1682 fik kongelig privilegium på ti år på at udgive sin egen digtning, forlænget med ti år mere fra 1692. Desuden gav kongen hende livsvarig skattefritagelse, da hun blev enke i 1684.
Engelbretsdatter fik 9 børn sammen med Ambrosius. 7 af børnene var allerede døde, da Engelbretsdatter i 1678 udgav sin første samling af åndelige sange, Siælens Sang-Offer. Dette regnes nu som hendes hovedværk og blev genoptrykt i 24 oplag. Hardenbeck døde i 1684. Mens hun sørgede over mandens død, skrev hun den store digtcyklus Taare-Offer, som har motiver fra Lukasevangeliet, kapitel 7,36-50 ("synderinden i farisæernes hus"), i forbindelse med en andagtsbog af Heinrich Müller med en lignende titel.Nasjonalbiblioteket
Men dødsfaldene i hendes familie fortsatte. Det yngste af de tilbageværende to børn døde under krigen i Tyrkiet, mens den ældste rejste til udlandet, og hun mistede helt kontakten med ham. I Bergen billedgalleri fandtes et portræt af hendes søn Engelbrecht Ambrosius Hardenbeck, malet af Hendrik Krock, og påført oplysningen, at Engelbrecht var "berømmelig for sine mange Aaars udenlands langvarige Reiser"; i 1717 havde han været ude af Norge i 26 år. thumb|Dorothe Engelbretsdatters hus. Som teenager var Ludvig Holberg i et par år Dorothes nærmeste nabo. Han boede da hos sin morbror og plejefar Peder Lem, lige over for Bergen domkirke i huset ved siden af Dorothe. Holberg viser sin beundring for hende i sin Bergens beskrivelse, hvori han kalder hende "Den største Poetinde, som de Nordiske Riger have haft" og denne kan nok spores tilbage til tiden, da han kendte hende personligt. Måske har hun bidraget til hans rejselyst med sine beretninger om sønnen Engelbrechts udenlandsrejser.Joh. Nordahl-Olsen: Ludvig Holberg i Bergen (s. 50-1), John Griegs forlag, Bergen 1905
I 1702 brændte hendes hus under storbranden i Bergen 19. maj. To år senere kom kong Frederik 4. til Bergen, og Engelbretsdatter gav ham et digt, hvori hun bad om hjælp til at få et nyt hus. Da dette ikke hjalp, sendte hun et brev til Bergens øvrighed og fortalte om sin situation. I 1712 fik hun endelig sit længe ønskede hus ved bispebrønden. Dette hus blev i 1962 flyttet til Gamle Bergen Museum.
Thomas Kingo mødte hun, da hun efter sørgeåret over sin mand besøgte København i 1684–85.Dorothe Engelbretsdatter – Store norske leksikon Hendes korrespondance med Petter Dass, der havde været elev ved latinskolen tilknyttet Bergen domkirke, er bevaret.Korrespondancen med Petter Dass
Forfatterskab I 1678 udkom første udgave af Siælens Sang-Offer, trykt i Oslo af Mickel Thomesøn. Denne udgave kom kun i ganske få eksemplarer og er nu gået tabt. Andenudgave var et aftryk af Thomesøns tryk. Den tidligste udgave af Siælens Sang-Offer der har overlevet er trykt ca. 1680 i København af Dorothea Luft, Christian Cassubes "Efterleverske", dog uden Engelbretsdatters tilladelse. Siælens Sang-Offer blev dernæst udgivet i 1681 og 1685, begge gange hos Christian Wering i København, bekostet af bogtrykker og forfatter Christian Geertsen. Siælens Sang-Offer blev genoptrykt over 26 gange og til tider var værket så populært at det solgte flere udgaver end Thomas Kingos Aandelige Siunge-Koor. Engelbretsdatters næste udgivelse, Taare-Offer udkom første gang i 1695 og blev genoptrykt i 1699 og cirka 1700. Populariteten af Engelbretsdatters værker er også afspejlet i de hyldestdigte der blev trykt i bøgerne, skrevet af intellektuelle, biskopper, såsom Hans Rosing og Laurids Thura, eller forfattere, såsom Leonora Christina Ulfeldt, Otto Sperling den Yngre, Jens Steen Sehested, Anna Margrethe Lasson og Thomas Kingo.
På den tid, da Engelbretsdatter skrev, var verden præget af krige, ulykker, pestepidemier og elendighed. Af hendes digte fremgår, at hun mente, at menneskene helt skulle underkaste sig Gud og de straffe, de således blev påført. Som de fleste andre på denne tid mente Dorothe også, at sygdomme og pest var en straf fra Gud. Hun skrev meget enkelt således, at digtene skulle være lette at huske. Dette gjorde, at hendes værker blev brugt meget.
Dorothe døde i 1716, 82 år gammel, og blev begravet i koret i domkirken. Hendes salmer blev meget populære og genoptrykt i 25 oplag, det sidste i 1868. Da Landstad udgav sin kirkesalmebog i 1869, inkluderede han Dorothes salmer. I Landstads reviderede udgave findes endnu 4 af dem. Mest kendt er antagelig Aftensang, som i moderne version hedder Dagen viker og går bort. Dagen viger og går bort er den eneste salme hun er repræsenteret med i Den Danske Salmebog.
Værker thumb|Right|Titelsiden på Taare-Offer (1685). Taare-Offer Siælens Sang-Offer Om det evige liv Gravskrift Aftensalme
Referencer
Eksterne henvisninger Dorothe Engelbretsdatter i Dagbladet Forfatter Dorothe Engelbretsdatter i Digitalarkivet.no Dorothe Engelbretsdatter i NRK Forfatter Digitaliserte bøker av Engelbretsdatter og om Engelbretsdatter hos Nasjonalbiblioteket.
Kategori:Salmedigtere fra Norge Kategori:Personer fra Bergen Kategori:Forfattere i Nordisk Kvindelitteraturhistorie