Wilhelm Filchner (født 13. september 1877, død 7. maj 1957 i Zürich i Schweiz) var en tysk ekspeditionsleder.

I en alder af 21 år deltog Filchner i sin første ekspedition til Rusland og rejste to år senere (1900) på hesteryg over Pamir. I 1903-1905 ledte han en ekspedition fra Xining til det østlige Tibet og 1911-1912 den anden tyske sydpolarekspedition til Weddellhavet og opdagede Prins Luitpold-land, en forlængelse af Coats land. 1926-1928 foretog han en ny ekspedition til Centralasien fra Kuldja til Xining og gennem det østlige Tibet til Leh. Under første verdenskrig blev Filchner, som havde oprettet et tysk pressekontor i Norge, afsløret som spionleder og måtte forlade landet. Han var medlem af Det tyske selskab for racehygiejne. Under anden verdenskrig sad han interneret i Indien. Senere boede han i Pune i Maharashtra i Indien.

Udvalgt bibliografi Ein Ritt über den Pamir (1903) Wissenschaftliche Ergebnisse der Expedition Filchner nach China und Tibet (11 bind og 6 kortbilag 1906-1914) Zum sechsten Erdteil (1922) Hui-Hiu, Asiens Islamkämpfe (1928) Om mani padme hum. Meine China- und Tibet-Expedition 1925-1928 (1929).

Kategori:Polarforskere fra Tyskland Kategori:Opdagelsesrejsende fra Tyskland Kategori:Personer fra München Kategori:Tyskere i 1800-tallet Kategori:Tyskere i 1900-tallet