Glomfjorden er en fjord i Meløy kommune i Nordland fylke i Norge. Fjorden starter i vest mellem Gjersholmen på Meløy i nord og Vassdalsvik i syd og går 21 kilometer mod øst til Fykan i bunden af fjorden.
Øst for Meløya ligger øerne Skjerpa og Mesøya på nordsiden af fjorden. Glomneset er et langt og smalt næs som stikker ud i fjorden fra fastlandet øst for Mesøya. Mellem disse går sundet Eidet nordover til Ørnes. Sandåvika ligger på østsiden af Glomneset og i denne bugt ligger bygderne Sandåga og Neverdal. Lidt længere mod sydøst ligger bebyggelsen Selstad. Landsbyen Glomfjord ligger på nordsiden, helt inde i fjorden. Selve bunden af fjorden ender i en fjeldvæg ved Fykan som stiger 883 meter næsten ret til vejrs.Glomfjorden på Norgeskart.no fra Statens kartverk thumb|left|Glomfjord kraftstation i bunden af fjorden I Fykan ligger Glomfjord kraftstation, kendt for sabotageaktionen «» i september 1942 da kommandosoldater tog over fjeldet fra Bjærangsdalen og saboterede en planlagt aluminiumsproduktion i Glomfjord ved at sprænge faldrørene til kraftstationen.A "new Rjukan" at Glomfjord på yara.com via web.archive.org
Fylkesvei 17 går langs nordsiden af fjorden. Mellem Gjersholmen og Vassdalsvik, samt nordover til Ørnes, går der færger.
Kilder og henvisninger
Kategori:Fjorde i Nordland Kategori:Meløy