Vittorio Pozzo (født 2. marts 1886, død 21. december 1968) var en italiensk fodboldspiller og -træner og dobbelt verdensmester med Italiens landshold som træner.
Pozzo havde studeret i Frankrig, Schweiz og England allerførst i 1900-tallet, og han var vild med fodbold. Han spillede først for schweiziske Grasshopper, inden han vendte tilbage til hjemlandet og spillede for Torino fra 1906. Fra 1911 var han spillende træner i klubben, og da skulle deltage ved OL 1912 i Stockholm, meldte han sig som træner for holdet. Det var første gang, det italienske landshold stillede op ved et stort stævne, og skønt de tabte første kamp til , var processen sat i gang. Han var også træner for holdet, der deltog ved OL 1924 i Paris og nåede kvartfinalen.
Pozzo var efter tiden i Torino træner i A.C. Milan et par år, men det var, da han i 1929 blev fast landstræner, hans store tid blev indledt. Det første store resultat kom ved VM 1934 på hjemmebane, hvor Italien blev verdensmestre. Dernæst stod han i spidsen for landsholdet ved OL 1936, hvor holdet sikrede sig guldet efter finalesejr over . Ved VM 1938 i Frankrig forsvarede italienerne deres VM-guld med finalesejr over .
Han fortsatte på landstrænerposten gennem anden verdenskrig, og sidste gang, han ledte landsholdet, var ved OL 1948 i London. Her nåede Italien til kvartfinalen, hvor de tabte til de senere bronzevindere fra . Han stod i spidsen for Italien i 97 kampe, hvor de 65 blev vundet og 17 endte uafgjort. Han er per 2021 den eneste træner, der har vundet to VM-titler.
Efter afslutningen af sin karriere fik han den forfærdelige opgave at være med til at identificere de maltrakterede lig af spillere og andre tilknyttet Grande Torino-holdet efter flyulykken i Superga.
Han genoptog sin tidligere karriere som journalist, og han skrev om sport i La Stampa og Il Calcio Illustrato. Han skrev også sine erindringer, som udkom i 1960.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Fodboldspillere fra Italien Kategori:Fodboldtrænere fra Italien Kategori:Trænere for Italiens fodboldlandshold Kategori:Verdensmestre i fodbold Kategori:Personer fra Torino