Hjortdal er er en landsby med cirka 200 indbyggere beliggende i Jammerbugten, sydøst for Svinkløv Klitplantage i Hjortdal Sogn, Jammerbugt Kommune, og 8 km nordvest for Fjerritslev i det tidligere Vester Han Herred.
I byens vejkryds på Hjortdalsvej, hvor vejen ned til Slettestrand begynder (Slettestrandvej), ligger byens købmand. Der ligger desuden et sommerhusudlejningsbureau og et botilbud. Tidligere lå der også en børnehave i byen. Nordjyske.
Endelig er byen også hjemsted for Hjortdal Ungdoms- og Idrætsforening, HUI, grundlagt i 1932. Klubbens aktiviteter er fodbold, mountainbike, crossfit, stand up padle (SUP) og vinterbadning.
Bus nr. 270Nordjyllands Trafikselskab kører mellem Hjortdal og Fjerritslev.
Historie Byen har ikke altid heddet Hjortdal. Den fik sit nuværende navn i 1800-tallet.Danmarks stednavne, Københavns Universitet Derudover fremgår det af matrikelkort fra 1868Peter Grishauge, Gårde og huse i Hjortdal sogn, at Hjortdal by på daværende tidspunkt lå vest for Hjortdal kirke - i dag ligger byen øst for Slettegård. Sandflugten ødelagde mange af husene i det tidligere Hjortdal, og med udstykning af Slettegård og Hedegaard opstod en del mindre husmandssteder og det nuværende Hjortdal.
Byens tidligere placering bestyrkes af Evald Tang Kristensens kendte Danske SagnEvald Tang Kristensen, Danske Sagn, bind 3, side 398 fra 1895. Her beskrives, hvordan der tidligere har været op imod 14 beboelser i byen, der dengang hed Hjortels.
Kilder
Eksterne kilder/henvisninger
Hjortdal Købmand Jammerbugt Ferieudlejning Hjortdal Ungdoms- og Idrætsforening Nordjyllands Trafikselskab Hjortdal-Slettestrand Beboerforening
Kategori:Byer i Jammerbugt Kommune Kategori:Lokaliteter i Jammerbugt Kommune