thumb|IC4togtypen, som lyntog 210 bestod af. Togulykken på Storebæltsbroen skete onsdag den 2. januar 2019 kort efter kl. 07:30 på Storebæltsforbindelsens vestbro mellem Sprogø og Fyn. Otte passagerer blev dræbt, og 18 blev kvæstet, da den forreste del af et lyntog på vej mod København med 134 personer ombord blev ramt af en løsrevet transporttrailer fra et modkørende godstog. Togulykken var den mest alvorlige i Danmark i 30 år.

Den pågældende morgen blæste det med vindstød af stormstyrke fra nord, og broen var lukket for biltrafik, men eksperter vurderede efterfølgende, at vindforholdene ikke i sig selv kunne have forårsaget ulykken. Havarikommissionens foreløbige undersøgelser i dagene efter ulykken konstaterede en potentiel sikkerhedsbrist ved den type godsvogne, der anvendtes i det pågældende godstog, men det var ifølge Havarikommissionen for tidligt at konkludere, om dette havde forårsaget ulykken. Som følge af den potentielle sikkerhedsbrist forbød Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen den 8. januar 2019 øjeblikkeligt brug af sættevogne læsset på lommevogne gældende for hele jernbanenettet i Danmark. Samtidig skærpedes vilkårene for godstransport over Storebæltsbroen under særlige vejrmæssige forhold.

Den 11. januar 2019 meddelte DB Cargo, at man med omgående virkning havde suspenderet en af de stationsbetjente, der havde ansvaret for sikkerheden på godstoget, der var involveret i ulykken. I oktober 2019 blev den nu tidligere medarbejder idømt 20 dages betinget fængsel for at forvanske beviser i forbindelse med efterforskningen.

Havarikommissionens endelige rapport offentliggjordes i december 2019. Ifølge rapporten var der tre årsager til ulykken. For det første var sættevognstraileren på godstoget ikke låst fast, og derfor kunne den blæse af og ramme IC4-toget. For det andet var der ingen hastighedsrestriktioner for togtrafikken, selv om der blæste en stormende kuling direkte ind på lavbroen fra nord. Dog valgte lokomotivføreren i IC4-toget at sætte hastigheden ned, og toget kørte på tidspunktet for kollisionen 121 km/t i stedet for de tilladte 180 km/t, hvilket ifølge Havarikommissionen muligvis har reduceret antallet af omkomne. Godstoget kørte med 119 km/t og standsede først, da der manglede kørestrøm. For det tredje udløste sammenstødet en enorm energi. Ifølge rapporten var IC4-togets konstruktion dog med til at begrænse skaderne og muligvis også antallet af dræbte og kvæstede i ulykken.

Ulykken thumb|Ulykken skete på Storebæltsforbindelsens lavbro (Vestbroen) mellem Sprogø og Fyn. thumb|Jernbanesporene på Vestbroen. thumb|Stillezonen i IC4 MG 5855 set modsat køreretningen i forhold til IC Lyn 210. thumb|DB Cargos øltog passerer Odense i 2015.

Hændelsesforløb Det første sæt i InterCityLyn 210, bestående af to IC4-togsæt på vej fra Aarhus (afgang kl. 5.19) til Københavns Lufthavn (planlagt ankomst kl. 9.04), blev ramt af en eller flere dele fra et modkørende godstog fra DB Cargo Scandinavia, umiddelbart efter lyntogets afgang fra Nyborg, hvilket resulterede i en kraftig opbremsning af lyntoget.

Ombord på lyntoget var 131 passagerer og tre medarbejdere. Godstoget, G 9223, bestod af otte lommevogne lastet med gardintrailere hhv. veksellad med tomme ølkasser, der skulle transporteres fra kombiterminalen i Høje Taastrup til Carlsbergs bryggeri i Fredericia.

I timerne efter ulykken var Storebæltsbroen spærret for al trafik. Togtrafikken mellem Fyn og Sjælland blev indstillet til kl. 10.00 det efterfølgende døgn. De uskadte passagerer på lyntoget blev transporteret i bus til et krisecenter oprettet i Nyborg.Seks døde i togulykke på Storebælt. DR. Hentet 2/1-2019

I et interview publiceret i Berlingskes netavis dagen efter ulykken genfortalte lokomotivførerens bisidder, advokat Torben Koch, hvordan lokomotivføreren havde oplevet ulykken. Ifølge advokaten var lokomotivføreren allerede før kollisionen urolig for kørselsforholdene på Storebæltsforbindelsen.

"Han mærkede straks blæsten, den er voldsom, også mere voldsom end han brød sig om. Toget rystede. Han kunne se køreledningerne blafre, sådan opfattede han det. Han blev urolig og sænkede farten til måske – det er hans vurdering – 100-120 kilometer i timen på en strækning, hvor hastigheden normalt er 180 kilometer i timen".

Kort efter så lokoføreren det modkørende tog. Derefter så han gnisterne.

"Gnister fra køreledningerne er ikke usædvanligt. Men de her gnister var længere nede. Gnisterne kom fra skinnerne, og lokomotivføreren vidste derfor, at der var noget galt. Fra førerhuset så han nu, hvordan noget stort hang ud fra godstogets anden vogn på vej i modsatte retning. Og et splitsekund efter hørte han braget".

Ifølge Torben Koch var det lokomotivførerens fornemmelse, at trykketsom opstod, da IC4-toget mødte godstogetfik traileren til at rive sig fri.

Materiel Lyntoget bestod af IC4-togsæt nr. 61 forrest og togsæt 82 bagest.Jernbanen.dk forum Hentet den 4. januar 2019 Togsæt 61 var leveret til DSB den 11. august 2011 og sat i drift i januar 2013. Forreste vognder blev hårdest ramt ved ulykkenvar MG 5861, som var indrettet med førerrum, to kupéer med stillezone med henholdsvis 16 og 8 siddepladser, toilet, vestibule med tre klapsæder og en kupe med 32 siddepladser i såvel flyopstilling som vis-a-vis.

Godstoget bestod af et ellokomotiv af typen Bombardier BR 185 leveret til DB Cargo Scandinavia i en serie på 21 i perioden fra 2007-2009 og otte godsvogne til transport af lastbiltrailere og veksellad.

Aktører Fyns Politi håndterede krise- og opklaringsarbejdet, mens Sund & Bælt og Banedanmark var ansvarlige for adgangen til broen på tidspunktet for ulykken. Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane var ansvarlig for at finde årsagen til ulykken. De døde og tilskadekomne blev bragt til Odense Universitetshospital. I løbet af formiddagen på ulykkesdagen blev det meddelt på DR1, at National Operativ Stab (NOST) var trådt sammen. Såvel infrastrukturforvalteren som de to involverede jernbaneoperatører bidrog til opklaringsarbejdet ligesom den i ulykken involverede godsvogns tyske ejer, VTG, og det tyske værksted SEMA, der havde vognen til revision i 2013.

Konsekvenser I første omgang, under en halv time efter ulykkens indtræffen, meddelte DSB til DR Nyheder, at otte personer var kommet lettere til skade af den hårde opbremsning. Senere på dagen kom det frem, at seks personer var dræbt som følge af den voldsomme ulykke. Dette tal blev opjusteret dagen derpå, den 3. januar, på et nyt pressemøde, hvor det endelige antal dræbte var otte. Politiet henviste til, at toget havde været svært tilgængeligt grundet den massive ødelæggelse, og at man derfor først fandt yderligere to lig i løbet af natten til den 3. januar. De fleste af de omkomne befandt sig til venstre i togets forreste del, der blev hårdest ramt. På grund af nogle af de afdødes meget voldsomme læsioner anvendte retsmedicinerne DNA og tandkort for at foretage en endelig identifikation.

Politiet udstedte senere på dagen for ulykken bøder til 40 bilister, der tog billeder af ulykkesstedet, da de passerede på broen, efter den var genåbnet.40 bilister får bøder for at fotografere togulykke. TV 2. Hentet 21-2019 På Twitter meldte Fyns Politi om, at det var "ulovligt for bilføreren og uetisk i øvrigt at filme det forulykkede tog".Fyns Politi. Twitter. Hentet 2/1-2019

DB Cargo, der frem til ulykken 30 gange om ugen transporterede de over 550 ton tunge godstog med ølkasser over Storebæltsbroen, besluttede at indstille kørslen med denne type transporttog i Danmark, mens årsagen til ulykken undersøges. Den 11. januar 2019 meddelte DB Cargo ifølge Berlingske, at man med omgående virkning havde suspenderet en af de stationsbetjente, der havde ansvaret for sikkerheden på godstoget, der var involveret i ulykken. Ifølge godsvirksomheden havde stationsbetjenten i strid med reglerne overstreget nogle afgørende oplysninger på godstogets vognliste. I oktober 2019 blev den nu tidligere medarbejder idømt 20 dages betinget fængsel for at forvanske beviser i forbindelse med efterforskningen af ulykken. Medarbejderen, der var tillidsmand for stationsbetjentene på terminalen i Høje Taastrup, valgte at slette et navn og en dato fra et dokument, som ledelsen havde bedt om at få udleveret umiddelbart efter ulykken.

Omkomne De otte dræbte var fem kvinder og tre mænd, alle voksne. Alle var danske statsborgere, og ingen var i familie med hinanden. Af de 16 tilskadekomne blev 14 let såret og to moderat såret. Ingen medarbejdere kom til skade.

Den 4. januar om morgenento døgn efter ulykkenoplyste politiet, at alle ofre var identificeret, og at de pårørende var underrettet. Myndighederne havde ikke sat navn på de omkomne, men flere af navnene kom i offentlighedens kendskab via private facebook-opslag og mere. Der var tale om: En 30-årig mand fra Aarhus En 60-årig kvinde fra Odense En 27-årig kvinde fra det centrale Fyn 28-årige Line Grønnemose Henriksen fra det østlige Fyn 59-årige Liss Rasmussen fra Storkøbenhavn 30-årige Kasper Brix Bærndt fra Nordjylland bosat i GrønlandEmbedsmand i Selvstyret blandt tog-ofrene - Kalaallit Nunaata RadioaNordjyde bosat i Grønland er blandt de dræbte i togulykke AF: RITZAU Publiceret 03. januar 2019Kasper, 30, avled i danska tågolyckan - Kvallsposten. 3 januar 2019. 51-årige Bo Schjørmann Wadsager fra det nordlige Fyn 45-årige Linda Jørgensen fra Odense

Lovgivning Den 8. januar 2019 forbød Trafik- Bygge og Boligstyrelsen kørsel på det danske jernbanenet med sættevogne læsset på lommevogne, dvs. den type godsvogn, der var involveret i ulykken. Forbuddet gjaldt, til de virksomheder, der fragtede gods, havde opfyldt en række betingelser.

Forbuddet mødte dog kritik idet transport af denne type står for omkring 40% af den danske godstransport, og alt dette i stedet skal transporteres af lastbiler på vejene, hvilket kan skabe øget belastning af miljøet og vejnettet. Ifølge chefrådgiveren Michael Henriques fra ingeniørvirksomheden MOE-Tetraplan kan det ligeledes "være en sten i skoen for EU" idet transportmetoden er "økonomisk lukrativ, og fordi den har nogle andre kvalitetersærligt over lange strækog så er den fuldstændig på linje med den politik, man fører i EU, hvor man meget gerne ser, at man flytter godstransport væk fra vejen og hen på baner og sø."Forbudt type togvogn står for stor del af godstransporten i Danmark. TV 2. Hentet 10/1-2019

Forbuddet blev indført, efter at styrelsen overværede en test, der viste risiko for, at sættevognen ikke låses sikkert fast, når den læsses på en lommevogn. Testen fandt sted 7. januar 2019 og blev udført af Havarikommissionen.

Samtidigt ændrede Trafikstyrelsen retningslinjerne for, hvornår og hvor hurtigt godstog må køre over Storebælt, når det stormer. Ved stiv kuling og tværvind skal godstransport med vindfølsomme køretøjer nedsætte farten til 80 kilometer i timen. Ved stormende kuling og tværvind forbydes godstransport med vindfølsomme køretøjer. Ved storm forbydes al godstransport.

Reaktioner Ulykken var genstand for en massiv mediedækning af såvel nationale som internationale medier. Flere højtstående personer udtrykte deres medfølelse med ulykkens ofre og deres efterladte, heriblandt den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen, den svenske statsminister, Stefan Löfven og H.M. Dronning Margrethe, der på Kongehusets hjemmeside skrev:

Lars Løkke Rasmussen skrev i en pressemeddelelse:

Også DSB's administrerende direktør Flemming Jensen og bestyrelsesformand Peter Schütze var berørte af ulykken, og kl. 14 dagen efter ulykken holdt DSB 1 minuts stilhed for de dræbte og øvrige tilskadekomne, der var ombord på toget. DSB flagede endvidere på halv.Et minuts stilhed for dræbte i tragisk togulykke . TV Øst. Hentet den 5. januar 2019

Internationale reaktioner