Bråby Sogn er et sogn i Tryggevælde Provsti (Roskilde Stift).

Bråby Sogn hørte til Ringsted Herred i Sorø Amt. Fra 1849 var det anneks til Vester Egede Sogn, som hørte til Tybjerg Herred i Præstø Amt. De to sogne dannede hver sin sognekommune. Ved kommunalreformen i 1970 blev Vester Egede indlemmet i Rønnede Kommune, og Bråby blev indlemmet i Haslev Kommune. Begge disse storkommuner indgik ved strukturreformen i 2007 i Faxe Kommune.

I Bråby Sogn ligger Bråby Kirke.

I sognet findes følgende autoriserede stednavne: Bråby (bebyggelse, ejerlav) Duelund (bebyggelse) Edelesminde (ejerlav, landbrugsejendom) Gammel Dyrehave (bebyggelse) Gisselfeld (ejerlav, landbrugsejendom) Hesede (ejerlav, landbrugsejendom) Hesede Skov (areal) Louiselund (ejerlav, landbrugsejendom) Mølleskoven (bebyggelse) Nygårdsvænge (areal, bebyggelse) Sandhuse (bebyggelse) Slotshusene (bebyggelse) Sø Torup (bebyggelse, ejerlav)

Noter

Eksterne kilder/henvisninger

Kategori:Sogne i Faxe Kommune Kategori:Sogne i Roskilde Stift Kategori:Sogne i Ringsted Herred