Elith Gunnar Foss (født 8. august 1911 i Aarhus, død 19. april 1972 i København) var en dansk skuespiller.

Han var søn af skuespiller Aage Foss.

Han gik på Det kongelige Teaters elevskole 1930-1933. Umiddelbart efter blev han ansat på teatret og forblev der til sin død. Her blev han i komiske roller arvtager for Rasmus Christiansen. Blandt hans roller kan nævnes Arv i Holbergs komedier, Bjørn Olufsen i Elverhøj (J.L. Heiberg), Sjælen i En Sjæl efter Døden (af samme), Bastian Monsen i De unges forbund (Ibsen).

Foss foretog en bemærkelsesværdig rejse i 1935 sammen med kollegaen Palle Huld. De rejste gennem Europa på en Nimbus motorcykel. To år senere drog parret af sted til Teheran – ligeledes på motorcykel. I 1945-50 var han og Palle Huld direktører for Danmarks Friluftsteater.

Foss var meget anvendt i radio og tv.

Filmografi (uddrag) Kirke og orgel – 1932 Så til søs – 1933 Min kone er husar – 1935 Blaavand melder storm – 1938 I de gode gamle dage – 1940 Sommerglæder – 1940 Niels Pind og hans dreng – 1941 Alle mand på dæk – 1942 Ungdommens rus – 1943 Kampen mod uretten – 1949 Berlingske Tidende (film) – 1949 Der var engang en gade – 1957 Skibet er ladet med – 1960 Flemming på kostskole – 1961 Gøngehøvdingen – 1961 Løgn og løvebrøl – 1961 Støv for alle pengene – 1963 Sommer i Tyrol – 1964 Soyas tagsten – 1966 Min søsters børn – 1966

Ekstern henvisning

Kategori:Skuespillere fra Danmark Kategori:Teaterledere fra Danmark Kategori:Personer fra Aarhus