Brandon Lee (født 1. februar 1965 i Oakland i Californien i USA, død 31. marts 1993 i Wilmington i North Carolina) var en amerikansk skuespiller.
Barndom thumb|Brandon Lee med sin far, 1966. Lee blev født i 1965 i Oakland som søn af den legendariske kampsportudøver Bruce Lee og kone Linda Lee. Da han var tre måneder gammel flyttede familien til Los Angeles i Californien. Da faren efterhånden fik problemer med at få filmroller, flyttede de til Hongkong i 1971. Efter farens død i 1973 tog moren Brandon og hans søster, Shannon, med tilbage til USA, først til Seattle og så til Los Angeles.
Privatliv Lee mødte Eliza Hutton i 1990. De flyttede sammen tidligt i 1991 og forlovede sig i oktober 1992. De havde planlagt at gifte sig i Mexico den 17. april 1993, men han døde 17 dage før.
Karriere Lee medvirkede i flere film og tv-serier, men det var først i filmen The Crow (1992) at han fik sit internationale gennembrud i rollen som Eric Draven. Tragisk nok døde han under indspilningen på grund af et uheld med et skydevåben. Filmen blev alligevel færdiggjort, og blev en kultfilm. Han blev nomineret som bedste mandlige skuespiller for rollen som Eric Draven i The Crow til MTV Movie Awards. Ironisk nok handlede filmen om en mand (Eric Draven) som blev dræbt dagen før han skulle gifte sig.
Ulykken En revolver som skulle bruges under indspilningen blev ladet med ægte patroner uden krudt. Da tændhætten indeholder krudt, dannes der et smæld, men trykket i patronhylsteret er for lille til at projektilet forlader løbet, men bliver siddende fast i løbet pga. friktionen. Samme revolver blev så brugt i en anden scene, og ladet med løspatroner uden projektil, dette uvidende om at der sad et projektil i løbet. En løspatron er ladet med krudt og laver et meget større tryk end en patron uden krudt. Trykket som opstod var da nok til at få projektilet som allerede sad i løbet til at forlade løbet, og ramte Lee i maveregionen. Hastigheden på projektilet var lavere end normalt i et skydevåben, men det var nok til at skade Lee så meget at livet ikke stod til at redde. Han blev erklæret død klokken 13:30 31. marts 1993. Han blev begravet på Lake View Cemetery i Seattle, ved siden af sin far.
Eftermæle thumb|right|Brandon og Bruce Lees grav I et interview lige før sin død citerede Lee et stykke fra Paul Bowles bog, The Sheltering Sky. Stykket er nu indgraveret på hans gravsten:
2 måneder efter Lees død blev filmen Dragon: Legenden om Bruce Lee udgivet, hvilket var en biografi om hans fars karriere. Jason Scott Lee (ingen forbindelse til Bruce Lee) spillede rollen som faren, og filmen blev dedikeret til Brandon.
Filmografi Film ÅrTitelRolleNoter1986Legacy of RageBrandon MaAlternativ titel: Long Zai Jiang Hu1990Laser MissionMichael GoldAlternativ titel: Mercenary Man1991Showdown in Little TokyoJohnny Murata1992Rapid FireJake Lo1994The CrowEric Draven
TV ÅrTitelRolleNoter1986Kung Fu: The Movie Chung WangTV-film1987Kung Fu: The Next Generation Johnny CainePilotavsnittet1988OharaKenjiAfsnittet: "What's in a Name?"
Litteratur Pilato, Herbie J.The Kung Fu Book of Caine: The Complete Guide to TV's First Mystical Eastern Western 1993. Dyson, Cindy. They Died Too Young: Brandon Lee. Philadelphia: Chelsea House, 2001. Baiss, Bridget. The Crow: The Story Behind The Film. London: Making of The Crow Inc, 2000.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Skuespillere fra USA