thumb|Uto-aztekiske sprog i Nordamerika. thumb|Uto-aztekiske sprog i Mexico. Den uto-aztekiske sprogfamilie er en nord- og mellemamerikansk sprogfamilie. Den hører til de ældste og største sprogfamilier blandt de oprindelige på det nordamerikanske kontinent, og den omfatter nu ca. 1,8 millioner mennesker, der taler ét eller flere af sprogene. Geografisk dækker sprogfamilien landområder fra USA-delstaten Oregon i nord til Panama i syd.Uto-Aztekiske sprog i "Encyclopedia Britannica"
Nogle af sprogene og deres udbredelse Til den nordligste gren af de uto-aztekiske sprog (Numic-sprogene) hører bl.a. de sprog, der tales af ute, shoshone, comanche og paiute. Her er navnet på folkeslagene ikke altid sammenfaldende med betegnelsen for de enkelte sprog. F.eks. er det nordlige paiutefolks sprog en dialekt af shoshonisk, mens de sydlige paiute taler en coloradodialekt. Hopisproget danner en selvstændig gren, som er det uto-aztekiske sprog, der tales af flest i USA. Derimod er der næsten ikke flere, der taler cahuilla eller luiseño, som bruges af oprindelige folk i Californien.
De sydlige uto-aztekiske sprog omfatter bl.a. sprog, som er hjemmehørende i Arizona og New Mexico og de tilgrænsende områder af Mexico, f.eks. pimask-papagosk og tepehuansk. I Nordmexico kan først og fremmest nævnes yaquisk, mayosk og raramurisk (tarahumara). Nahuatl, hvis centrale gren blev talt af aztekerne, bruges i dag af ca. 1,8 millioner mennesker.Michael Dürr: Nord- und mesoamerikanische Sprachen
Ordsammenligninger {|class="wikitable" border="1" |+ Liste over kognate ord i nogle uto-aztekiske sprog |- style="background:#efefef;" ! !! PROTO-UA !! Hopisprog !! Nahuatl !! Huicholsk !! Comanchisk !! Papagosk !! Pimask !! Yaquisk !! Mayosk !!Raramurisk!!Warijíosk |-align=center | 'Øje' || *pusi || pūsi || iš- || hixie || pui || hehewo || vuhi || pūsim || pūsi || busí || pusi |-align=center | 'Øre' || *naka || naqvi || nakas- || naka || naki || nahk || naka || nakam || naka || nalá || nahka- |-align=center | 'Næse' || *yaka || yaqa || yaka- || || || thahk || daka || yeka || yeka || aká || yahka- |-align=center | 'Mund' || *tini || moʔa || tēn- || teni || tīpe || chini || teni || tēni || tēni || riní || |-align=center | 'Tand' || *tami || tama || tlam- || tame || tāma || tahtami || tatami || tamim || tami || ramé || tame- |-align=center | 'Lus' || *ʔati || || atem- || ʔate || || || aʔati || ete || ete || || ehte |-align=center | 'Fisk' || *mutsi || || mich- || || || || || || || musí || |-align=center | 'Fugl' || *tsūtu || tsiro || tōtol- || || tosapiti' || || || || || churugí || chuʔruki |-align=center | 'Måne' || *mītsa || mūyau || mēts- || metsa || mïa || mashath || masadi || mēcha || mēcha || micha || mecha |-align=center | 'Vand' || *pāʔ || pāhu || ā- || ha || pā || waʔig || || bāʔam || vāʔa || bāʔwí || paʔwi |-align=center | 'Ild' || *tahi || || tle- || tai || || || taʔi || taji || tahi || || naʔi |-align=center | 'Aske' || *nasi || || neš- || naxi || || || mahta || naposa || naposa || napisó || nahpiso |-align=center | 'Navn' || *tekwa || || tōka- || || || || te'ega || team || tewa || riwá || tewa |-align=center | 'Sove' || *kotsi || || kochi- || kutsi || || kohsig || kosia || koche || kōche || kochí || kochi |-align=center | 'Kende' || *māti || || mati || || || || mātia || || || machí || machi |-align=center | Se' || *tiwa || tiwa || || || || || mātia || || || ritiwá || tewa |-align=center | 'Give' || *maka || maqa || maka || || || || makia || maka || māka|| || |-align=center | 'Brænde' || *taha || || tlala || tai- || || || || taya || taya|| rajá || taha- |-align=center | 'Jeg' || *naʔa || niʔ || ni-/no-/na || ne || ni || ni || āni/in|| inepo || inapo|| nijé || nē-/ noʔo |-align=center | 'Du' || || ʔim || mo- || || en || || am|| empo || empo|| mujé || amo/ mū |-align=center | 'Hvem' || *ʔakw|| hak || ak- || || hakari || hedai || heri|| jabē || have|| || ābu |-align=center | 'En' || *sɨm-|| sūkya || sem || xewi || sïmï || hemako || hemak|| || sēun|| || |-align=center | 'To' || *wō-|| lōyom || ōme || huta || waha || gohk || goka|| gōi || wōyi|| okuá || woka |-align=center | 'Tre' || *pahayu|| pāyom || ēyi || haika || pahi || waik || || || baih || bikiyá ||
Klassifikation Den uto-aztekiske makrofamilie tilhører Mets'ha/Mesikagrenen af den mellem- og sydamerikanske række i det Okhostkisk-gammelindianske sprogområde.
Okhostkisk-gammelindianske sprogområde Mellem- og sydamerikanske række K'inago/Tewes-grenen Mets'ha/Mesika-grenen Mets'ha-Isolat (Keres) Nuum/Mesika-Makrofamilie (uto-aztekiske makrofamilie) Nordamerikanske familie Mexikanske familie
Nordlige gren (USA) Hopisproget i Arizona Numiske sprog Centrale gruppe Shoshonisk Comanchisk Panamint Sydlige gruppe utosk Sydlige paiute Kawaiisu Vestlige gruppe monosk Nordlige paiute Takicsprogene Cupansk Cahuilla-Cupenosk Cahuilla Cupeno Luiseño Serran † Tubatulabal
Sydlige gren (Mexico) Pima (Pimisk) eller tepimansk O'odham (pimask, papagosk) Nedre pimask Tepehuan Tepecano † Taracahitisk Tarahumara-gruppe Guarijío tarahumarask Tubar † Sonorasprog opatask (ópatask, eudevisk, hevisk) † Cáhita mayosk yaquisk
Nahuatl-gruppe Pochuteco (Pochutla) † aztekisk nahuatl Central-nahuatl Klassisk nahuatl Perifert nahuatl Vestnahuatl Vestkystnahuatl Durangosk/nayaritisk nahuatl Øst-nahuatl Mecayapannahuatl nawatsk Huastecanahuatl Corachol (coransk) huicholsk Corask
Karaktertræk for de uto-aztekiske sprog Verberne står oftest sidst i sætningen. I sprogfamilien er de enkle sproglydsystemer afgørende.
Noter
Litteratur Marianne Mithun (udg.): The Languages of Native America, 2001, side 444-544 J. Dayley, Tümpisa (Panamint): Shoshone Grammar, 1989, Ernst Kausen: Die Sprachfamilien der Welt. Teil 2: Afrika – Indopazifik – Australien – Amerika, 2015, , S. 858–862 og 892-903 R. W. Langacker (udg.): Studies in Uto-Aztecan Grammar 4 bd, 1982, Wick R. Miller: Sketch of Shoshone, a Uto-Aztecan Language i Handbook of North American Indians, bd. 17: Languages, udg. af Ives Goddard, 2006, side 693-720 Susan Steele: Uto-Aztecan: An Assessment for Historical and Comparative Linguistics, 1979
Se også Sprog Sprogfamilie Amerikas oprindelige folk
Eksterne links Indianersprog Nord- und mesoamerikanische Sprachen Ethnologue: Languages of the World mojavedesert.net: Uto-Aztecan Tribes
Kategori:Sprogfamilier ! Kategori:Oprindelige amerikanere