Loppen er en dansk stum komediefilm fra 1913 produceret af Nordisk Films Kompagni og instrueret af Christian Schrøder efter eget manuskript

Filmen havde dansk premiere den 14. februar 1913 i Biograf-Theatret i København og blev i tysktalende lande distribueret som Der Floh, i engelsktalende lande som A Tiny Advocate og i fransktalende lande som La Puce.

Handling Frøkerne Berg og Steen arbejder på grosserer Bendix' kontor sammen med kontorist Hansen. Frøken Steen er forelsket i Hr. Hansen, der til gengæld er forelsket i frøken Berg, der også er forelsket i Hr. Hansen, men da han ikke tør sige noget, tror hun ikke, at han gengælder følelserne for hende. Da grosserer Bendix frier til frk. Berg, siger hun derfor ja. Hansen er ked af, men kan ikke gøre noget ved det, da det nu er chefens hustru.

Efter noget tid keder ægteskabet hende dog, og hun aftaler et stævnemde med Hansen, mens grosserer Bendix er på forretningsrejse. Men inden hun skal gå til stævnemødet, springer en loppe fra familiens hund i hendes tøj, og hun må igennem en afklædningsscene for at fange bæstet. Hun kommer for sent til stævnemødet. Hansen, der har ventet forgæves, møder tilfældigvis frk. Steen, og de to frier gensidigt til hinanden. Hjemme hos grosserer Bendix takker hustruen hunden for at have reddet hendes moral og hendes dyd.Program for filmen, dfi.dk

Medvirkende Olivia Norrie Anton Gambetta Salmson Christian Schrøder

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Stumfilm fra Danmark Kategori:Danske film fra 1913 Kategori:Komediefilm fra Danmark Kategori:Film fra Nordisk Film Kategori:Kortfilm fra Danmark