Eastbourne International er en tennisturnering, der spilles på græs, og som årligt afholdes i slutningen af juni og starten af juli i ugen inden Wimbledon-mesterskaberne. Turneringen afvikles i Devonshire Park Lawn Tennis Club i Eastbourne på Storbritanniens sydkyst. Turneringen er en del af WTA Tour, hvor den er kategoriseret som en WTA 250-turnering, og ATP Tour, hvor den tilhører kategorien ATP 250. Den markedsføres pt. under navnet Rothesay International Eastbourne på grund af et sponsorat.

Turneringen udspringer af Sydengland-mesterskabet, der kan føre sin historie tilbage til 1880'erne, men blev relanceret som WTA-turnering i 1974, og den har siden da fungeret som den vigtigste optaktsturnering til Wimbledon-mesterskaberne for de kvindelige spillere, hvorfor deltagerfeltet oftest inkluderer hovedparten af verdens 20 bedste spillere. I perioden 2009-14 og siden 2017 har turneringen imidlertid også omfattet rækker i herresingle og herredouble tilknyttet ATP Tour.

Martina Navratilova er indehaver af rekorden for flest sejre i turneringen, idet hun i perioden 1978-93 vandt singletitlen 11 gange, og hun har også rekorden i doublerækken, hvor hun triumferede syv gange, heraf seks gange sammen med Pam Shriver.

Historie

Den første lille turnering, der blev afholdt i Devonshire Park i Eastbourne, blev spillet i august 1881 og var en ren kvindeturnering. Det følgende år blev der spillet endnu en kvindeturnering, og da herretennis blev tilføjet i september 1882 blev det med det samme opfattet som en succes. Sportsavisen "The Field" skrev i september 1882, at der havde været arrangeret mange tennisstævner i Eastbourne i løbet af de seneste to sæsoner, men at disse til tider havde været forbeholdt faste beboere og de spillere, der var på besøg på i den fashionable badeby. Turneringerne havde imidlertid været en så stor succes, og stampublikummet i Devonshire Park havde sat så stor pris på dem, at Captain Holman - klubbens energiske sekretær − besluttede at afholde en turnering i større skala, der var åben for alle.

Turneringen voksede i popularietet i løbet af 1880'erne og blev kendt som Sydengland-mesterskaberne (South of England Championships), der hvert år afsluttede græstennissæsonen i september måned. Dette mesterskab blev domineret af tre engelske kvinder: Dorothea Chambers, der vandt titlen fem gange, Blanche Hillyard, der sejrede 11 gange, og Charlotte Sterry, der vandt turneringen fire gange. Ireren May Langrishe fra County Kilkenny vandt titlen i 1889 og 1890.

Man skulle helt hen til den første turnering efter første verdenskrig, før man kunne kåre den første udenlandske vinder af turneringen, da det californiske es, Elizabeth Ryan, i 1919 tog sig af sejren. Ryan vandt endda tre år i træk, eftersom hun fuldbyrdede sit hattrick ved også at vinde titlen i 1920 og 1921. Irene Peacock, der var født i Indien men sydafrikansk statsborger, overtog tronen som sydengelsk mester i 1922.

Phoebe Holcroft (senere Holcroft-Watson) spillede sig frem til alle seks finaler i perioden fra 1923 til 1928 og vandt fem af disse. Kun i 1924 måtte hun tage til takke med andenpladsen. Phyllis King endte som vinder tre gange (i 1930, 1933 og 1939), og Chiles Anita Lizana blev mester i 1936.

Den første spiller, der vandt både Wimbledon-mesterskabet og Sydengland-mesterskabet i damesingle i samme sæson, var briten Dorothy Round, der udførte den bedrift i 1934.

Efter anden verdenskrig begyndte de fleste internationale tennisturneringer at blive domineret af amerikanere, men det var ikke tilfældet i Eastbourne, fordi Sydengland-mesterskaberne blev spillet på samme tid som de amerikanske mesterskaber i Forest Hills ved New York City, hvor amerikanerne af gode grunde foretrak at deltage.

Ann Haydon var et blot 18-årigt uslebet talent fra Birmingham, da hun i 1957 besejrede sin landsmandinde Angela Mortimer i finalen. Begge blev senere Wimbledon-mestre, eftersom Haydon vandt Wimbledon-titlen i 1969 under sit giftenavn Jones, og hun vandt endnu en gang i Eastbourne i 1970.

Australieren Faye Toyne blev den sidste udenlandske sejrskvinde i Eastbourne inden den åbne æra, da hun vandt Sydengland-mesterskabet i 1964. Sydengland-mesterskaberne i Eastbourne blev flyttet fra september til juli, og var dermed placeret umiddelbart efter Wimbledon-mesterskaberne i sæsonerne 1968 og 1969.

Den åbne æra: Optakt til Wimbledon

Den følgende sæson blev turneringen i Eastbourne for første gang en optaktsturnering til Wimbledon-mesterskaberne, da den blev flyttet til juni måned, hvor den siden da er blevet spillet som en af de vigtigste forberedelsesturneringer til Wimbledon-mesterskaberne for de kvindelige spillere, hvilket har betydet, at turneringen år efter år har kunnet præsentere et deltagerfelt af højeste kvalitet.

Højnelsen af det sportslige niveau og indførelse af præmiepenge og sponsorater påvirkede dog de britiske spilleres chance for at vinde titlen i Devonshire Park, og siden da har Ann Jones (1970) og Virginia Wade (1975) været de eneste engelske vindere af singletitlen. Siden Wade tabte finalen i 1976, har ingen britiske spillere været i finalen.

Der var intet Sydengland-mesterskab i 1973, men turneringen blev relanceret som WTA-turnering i 1974. Men det var som en ren kvindeturnering, så æraen med sydengelske mesterskaber for mænd sluttede altså i 1972. Turneringen blev ikke spillet i 1977, fordi Devonshire Park Lawn Tennis Club var vært for Federation Cup 1977.

Den tjekkoslovakisk fødte amerikanske legende, Martina Navratilova, dominerede Eastbourne-turneringen fra 1978 til 1993 og blev Centre Court-publikummets store yndling, da hun vandt 11 single- og syv doubletitler. Da hun i 2004 som 47-årig ansøgte om et wildcard til hovedturneringen, følte hun sig svigtet af arrangørerne, der afslog ansøgningen og i stedet tilbød hende et wildcard til kvalifikationen. Hun tabte i anden kvalifikationsrunde og har nærmest ikke vist sig i Eastbourne siden da. Hun havde ikke forventet den behandling efter at have spillet 13 singlefinaler og syv gange opnået at vinde titlerne i både Eastbourne og Wimbledon inden for 14 dage.

Amerikaneren Chris Evert (1974 og 1976) og tjekken Jana Novotná (1998) formåede også at vinde Eastbourne International og derefter Wimbledon-mesterskabet to uger senere.

Da Eastbourne International i 2009 blev fusioneret med ATP-turneringen Nottingham Open, og dermed blev udvidet med en herresingle- og herredoublerække, forventede publikum, at turneringen ville udvikle sig til et mini-Wimbledon, men blev skuffede over det svage deltagerfelt i mændenes rækker i forhold til kvindernes. Den amerikanske stjerne Andy Roddick tilførte begivenheden lidt glamour, da han vandt turneringen i 2012, men de bedste herrespillere valgte fortsat at forberede sig til Wimbledon-mesterskaberne ved Queen's Club-mesterskaberne og Gerry Weber Open i ugen inden Eastbourne-turneringen, og resultatet blev, at mændenes rækker blev flyttet tilbage til Nottingham igen, efter at spanieren Feliciano Lopez vandt herresingletitlen to år i træk i 2013 og 2014. Efter en pause på to år vendte mændene igen tilbage til Eastbourne i 2017, hvor Novak Djokovic var tilmeldt som den eneste af de største stjerner.

Sponsorater og navnehistorik

Periode Sponsoreret turneringsnavn1974John Player Championships1975Eastbourne International1976-79Colgate International1980-83BMW Championships1984Eastbourne Championships1985-92Pilkington Glass Championships1993-94Volkswagen Cup1995-2000Direct Line Insurance International Championships2001-02Britanic Asset Management International Championships2003-07Hastings Direct International Championships2008International Women's Open2009-17Aegon International Eastbourne2018-19Nature Valley International2021Viking International Eastbourne2022-24Rothesay International Eastbourne

Vindere og finalister

Damesingle

Martina Navratilova er indehaver af rekorden for flest sejre i turneringen, idet hun i perioden 1978-93 vandt singletitlen 11 gange. Chris Evert vandt turneringen tre gange, mens syv spillere har vundet to damesingletitler i Eastbourne.

År Mester Finalist Finaleresultat1974 Chris Evert Virginia Wade7−5, 6−41975 Virginia Wade Billie Jean King7−5, 4−6, 6−31976 Chris Evert (2) Virginia Wade8−6, 6−31977Ingen turnering1978 Martina Navratilova Chris Evert6−4, 4−6, 9−71979 Chris Evert (3) Martina Navratilova7−5, 5−7, 13−111980 Tracy Austin Wendy Turnbull7−6(3), 6−21981 Tracy Austin (2) Andrea Jaeger6−3, 6−41982 Martina Navratilova (2) Hana Mandlíková6−4, 6−31983 Martina Navratilova (3) Wendy Turnbull6−1, 6−11984 Martina Navratilova (4) Kathy Jordan6−4, 6−11985 Martina Navratilova (5) Helena Suková6−4, 6−31986 Martina Navratilova (6) Helena Suková3−6, 6−3, 6−41987 Helena Suková Martina Navratilova7−6(5), 6−31988 Martina Navratilova (7) Natasja Zvereva6−2, 6−21989 Martina Navratilova (8) Raffaella Reggi7−6(2), 6−21990 Martina Navratilova (9) Gretchen Magers6−0, 6−21991 Martina Navratilova (10) Arantxa Sánchez Vicario6−4, 6−41992 Lori McNeil Linda Harvey Wild6−4, 6−41993 Martina Navratilova (11) Miriam Oremans2−6, 6−2, 6−31994 Meredith McGrath Linda Harvey Wild6−2, 6−41995 Nathalie Tauziat Chanda Rubin3−6, 6−0, 7−51996 Monica Seles Mary Joe Fernández6−0, 6−21997 Jana Novotná og Arantxa Sánchez Vicario6−5 afbrudtAfbrudt på grund af regn. Titlen blev delt.The Independent - Tennis: Novotna ties with Sanchez Vicario (23. juni 1997) 1998 Jana Novotná (2) Arantxa Sánchez Vicario6−1, 7−51999 Natasja Zvereva Nathalie Tauziat0−6, 7−5, 6−32000 Julie Halard-Decugis Dominique Monami7−6(4), 6−42001 Lindsay Davenport Magüi Serna6−2, 6−02002 Chanda Rubin Anastasija Myskina6−1, 6−32003 Chanda Rubin (2) Conchita Martínez6−4, 3−6, 6−42004 Svetlana Kuznetsova Daniela Hantuchová2−6, 7−6(2), 6−42005 Kim Clijsters Vera Dusjevina7−5, 6−02006 Justine Henin Anastasija Myskina4−6, 6−1, 7−6(5)2007 Justine Henin (2) Amélie Mauresmo7−5, 6−7(4), 7−6(2)2008 Agnieszka Radwańska Nadija Petrova6−4, 6−7(11), 6−42009 Caroline Wozniacki Virginie Razzano7−6(5), 7−52010 Jekaterina Makarova Viktorija Azarenka7−6(4), 6−42011 Marion Bartoli Petra Kvitová6−1, 4−6, 7−52012 Tamira Paszek Angelique Kerber5−7, 6−3, 7−52013 Jelena Vesnina Jamie Hampton6−2, 6−12014 Madison Keys Angelique Kerber6−3, 3−6, 7−52015 Belinda Bencic Agnieszka Radwańska6−4, 4−6, 6−02016 Dominika Cibulková Karolína Plíšková7−5, 6−32017 Karolína Plíšková Caroline Wozniacki6−4, 6−42018 Caroline Wozniacki (2) Aryna Sabalenka7−5, 7−6(5)2019 Karolína Plíšková (2) Angelique Kerber6−1, 6−42020Ingen turnering pga. COVID-19-pandemien.2021 Jeļena Ostapenko Anett Kontaveit6−3, 6−32022 Petra Kvitová Jeļena Ostapenko6−3, 6−22023 Madison Keys (2) Darja Kasatkina6−2, 7−6(13)2024 Darja Kasatkina (1) Leylah Fernandez6−3, 6−4ATP 2502025 Maya Joint Alexandra Eala6–4, 1–6, 7–6(12–10)2026 Madison Keys (3) Tatjana Maria7–5, 6–4

Damedouble

Martina Navratilova er med syv vundne titler indehaver af rekorden for flest finalesejre i damedouble. Titlerne blev vundet i perioden 1976-86, og medregnet i de syv titler er sejren i 1976, hvor hun dannede par med Chris Evert, og hvor de to amerikanere delte titlen med finalemodstanderne, Olga Morozova og Virginia Wade, fordi finalen blev afbrudt ved stillingen 1-1 i andet sæt og ikke senere genoptaget. De resterende seks af Navratilovas doubletitler blev vundet med Pam Shriver som makker, og Shriver deler dermed andenpladsen på listen over flest sejre med Lisa Raymond, der vandt sine seks titler med tre forskellige makkere i perioden 2001-10, hvor Rennae Stubbs var hendes makker i fire af tilfældene.