Timothy Zahn (født 1. september 1951) er en amerikansk science fiction- og fantasy-forfatter, der er kendt for at have skrevet Thrawn-trilogien og en række andre Star Wars-romaner. Han har desuden skrevet en række andre science fiction- og fantasy-romaner foruden et betydeligt antal noveller.
Karriere Zahn har været aktiv som romanforfatter siden 1980'erne. En af hans første romaner var Cascade Point, som han fik Hugo Award for bedste kortroman for i 1984. Han har desuden skrevet Blackcollar-trilogien (1983-2006), Conquerors-trilogien (1994-1996), tre Cobra-trilogier (1985- ), seks romaner i Dragonback-serien (2003-2008) og fem i Quadrail-serien (2005-2012). Dertil kommer en række enkeltstående romaner og en stribe noveller.
I 1991 udkom hans første Star Wars-roman i form af Heir to the Empire (Imperiets arving), der var det første bind i Thrawn-trilogien. Trilogien bragte nyt liv til Star Wars-franchiset og gav det bred opmærksomhed for første gang i flere år. Alle tre romaner i trilogien kom således på New York Times bestsellerliste. I trilogien fulgte Zahn op på, hvad var sket i Star Wars-universet efter slutningen på den seneste spillefilm i sagaen, Star Wars Episode VI: Jediridderen vender tilbage. Han introducerede en række nye figurer og satte både scenen og stemningen for en række af de senere udgivelser i Star Wars Expanded Universe. En univers han selv har bidraget til med yderligere syv romaner, heriblandt Hand of Thrawn-duologien (1997-1998), Outbound Flight (2006) og Choices of One (2011), samt flere noveller.
Noter
Eksterne henvisninger
Timothy Zahn's page at Tor Books Timothy Zahn-interview med RoqooDepot.com for Mara Month, 7. maj 2012 Timothy Zahn-interview med RoqooDepot.com ved Star Wars Celebration VI, 25. august 2012 Timothy Zahn 'Scoundrels'-interview med RoqooDepot.com, 31. december 2012
Kategori:Science fiction-forfattere fra USA Kategori:Star Wars