Försvarets radioanstalt (FRA) er en svensk civil efterretningstjeneste som sorterer under Försvarsdepartementet.
FRA har to primære opgaver: Signalefterretning Kommunikationsefterretning, COMINT Elektronisk efterretning, ELINT At støtte informationssikkerhedsberedskabet hos svenske myndigheder.
Kommunikationsefterretningen er rettet mod både civil og militær telefoni og datakommunikation.
Historie I Sverige har der været foretaget signalefterretning i forskellig form siden 1905 hvor såvel Generalstaben og Marinstaben havde egne signalefterretnings- og kryptoafdelinger. Det lykkedes blandt andet disse afdelinger at bryde en del af den russiske østersøflådes krypterede radiokommunikation under 1. verdenskrig. I mellemkrigstiden blev en stor del af det svenske signalefterretningsarbejde indstillet da Riksdagen og regeringen ikke prioriterede området og derfor ikke ville give den fornødne finansiering. Svenska marinen fortsatte dog i mindre omfang og udviklede derfor langsomt sine kompetencer. En af de første store gennembrud var da man i 1933 brød den russiske organisation OGPUs (forgængeren til KGB) kryptering.
I 1937 etableredes den svenske Forsvarsstab. Forsvarsstaben havde en kryptologiafdeling som blandt andet bestod af Kryptogruppe IV som fik ansvaret for kodebrydning. Da Nazi-Tyskland besatte Danmark og Norge i 1940 anmodede de tyske myndigheder om at benytte det svenske telefonnet til at sende meddelelser fra de besatte lande til og fra Tyskland. De svenske myndigheder gav sin tilladelse og Kryptogruppe IV gik straks i værk med at overvåge signaltrafikken. De tyske meddelelser var næsten altid krypteret ved hjælp af kryptosystemet Geheimfernschreiber. Dette apparat ansås for at være ubrydeligt med sine 893.622.318.929.520.960 kryptonøgleindstillinger. Det tog dog kun matematikprofessoren Arne Beurling to uger med kun blyant og papir at løse G-skriverens krypteringsalgoritme. En bedrift beskrevet af David Kahn i bogen The Codebreakers som "Den måske bedste kryptoanalytiske præstation under 2. verdenskrig". I løbet af krigen dekrypterede man cirka 296.000 meddelelser i den tyske signaltraffik. Den 30. juni 1942 besluttede regeringen at oprette Försvarsväsendets radioanstalt som selvstændig myndighed.
Den første indhentningsstation var indrettet i Kryptogruppe IVs lokaler på Karlaplan i Stockholm, men blev i 1940 flyttet ud til et antal villaer på Lidingö. Yderligere stationer blev oprettet på strategisk passende lokationer i Sverige. I 1943 flyttede FRA til et nyt hovedkvarter på Lovön, et par kilometer fra Drottningholm Slot udenfor Stockholm.
I september 1944, under krigen da truslen om en mulig sovjetisk invasion af Finland var som størst, flyttede en meget stor del af den finske signalefterretningsorganisation til Sverige. Operationen var benævnt "Operation Stella Polaris" og havde en stor betydning for opbygningen af det svenske FRA.
I 1962 fik FRA sit nuværende navn – Försvarets radioanstalt. Langt op i 1960'erne var alle informationer om placeringen af FRA's hovedkvarter hemmeligstemplede.Försvarets radioanstalt 50 år - Jubileumsskrift från 1992 (Uklassificeret publikation uddelt til de ansatte)
Operation Stella Polaris I slutningen af fortsættelseskrigen i 1943-1944, da Sovjetunionen truede med at besætte Finland, anmodede Finlands efterretningstjeneste om at overføre cirka 200 specialister og deres familier (i alt omkring 800 personer), samt avanceret signalefterretningsudstyr til Sverige for således at være klar til at støtte en eventuel eksilorganisation. Overførslen af personel og udstyr, Operation Stella Polaris, blev gennemført i løbet af et par nætter i september 1944. Stella Polaris betød at Sverige fik adgang til en stor mængde klassificeret materiale og indhentningsteknikker som den svenske organisation kunne bruge. På finsk side indebar affæren en række indenrigspolitiske forviklinger og som en følge af kommunistpartiets stærke indflydelse i regeringen, statuerede man efter operationen eksempler af adskillige såkaldte "sovjetfjendtlige indblandede" som fik fængselsstraffe.
Catalinaaffæren Den 13. juni 1952 forsvandt en Tp 79 "Hugin" under en efterretningsflyvning øst for Gotland. Den svenske regering hævdede indledningsvis at flyvningen var en rutinemæssig navigationsøvelse, men senere kom det frem at flyet havde haft amerikansk signalefterretningsudstyr og fem specialister fra FRA ombord. Tre dage senere blev et SAR-fly af typen Tp 47 nedskudt af et sovjetisk jagerfly af typen MiG-15 (Fagot). Besætningen blev reddet uskadt. Sovjetunionen benægtede al indblanding i DC-3-flyets forsvinding på trods af man i eftersøgningen af flyet fandt en sønderskudt flåde med fragmenter fra MiG-15-ammunition. I 1956 indrømmede den generalsekretær Nikita Khrusjtjov overfor den svenske statsminister Tage Erlander at Sovjetunionen stod bag nedskydningen. Dette blev dog ikke offentliggjort overfor offentligheden eller de efterladte. Rusland indrømmede først officielt nedskydningen i 1991. I 2003 fandt piloten Anders Jallai, historikeren Carl Douglas og dykkeren Ola Oskarsson flyet cirka 55 km øst for Fårö. Flere af besætningsmedlemmerne blev fundet i flyet og skaderne på selve flyet stemte overens med en beskydning fra et sovjetisk MiG-15.
Organisation thumb|FRAs flag. FRA må ikke iværksætte signalefterretning på egen hånd udover træningsøvelser som kun må udføres for at udvikle og forbedre organisationens indhentningsmetoder. Alt operativ signalefterretning kan kun ske på ordre fra Regeringen, Regeringskansliet, Försvarsmakten, Rikskriminalpolisen eller Säkerhetspolisen (SÄPO) efter en afprøvning ved Försvarsunderrättelsedomstolen.
FRA er en selvstændig myndighed og ledes af en generaldirektør og en överdirektör. FRA's operative virke er organiseret i fire afdelinger: Afdelingen for signalefterretning Afdelingen for cybersikkerhed Afdelingen for virksomhedsbeskyttelse Afdelingen for teknisk udvikling og andet teknisk støtte.
Derudover findes der en føringsstab og et antal specialistfunktioner direkte underlagt generaldirektøren.
FRAs signalefterretning sker delvist inden der findes en mistanke om kriminalitet da en stor del af signalefterretning er at skabe et normalbillede ved forskellige sikkerhedshændelser således af afvigelser kan opdages samt identificere virksomheder som kan være en risiko mod rigets sikkerhed.
Åbenhed og kontrol Grundet de følsomme oplysninger som indhentes via FRA's signalefterretning findes en løbende kontrol fra uafhængige instanser:
Försvarsunderrättelsedomstolen beslutter hvorvidt FRA må indhente informationer. Domstolen bedømmer om indhentningen er forenelig med FRA's opgaver, hvilke søgeord eller kategorier som må anvendes samt hvilke dataforbindelser som FRA kan få adgang til.
Statens inspektion av försvarsunderrättelseverksamheten (SIUN) effektuerer Försvarsunderrättelsedomstolens afgørelse. FRA har ikke selv adgang til dataforbindelser, det er SIUN som giver FRA adgang til de dataforbindelser som er omfattet af domstolens beslutning og tilser at FRA ikke overskrider de beføjelser domstolen har tildelt FRA. SIUN kontrollerer blandt andet hvilke søgeord som anvendes, hvordan irrelevant information frafiltreres og hvordan rapporteringen sker.
Datainspektionen gransker håndteringen af integritetsspørgsmål og behandlingen af personoplysninger i FRA.
Ledelse thumb|Signalefterretningstjenestens våbenskjold.
FRA er underlagt försvarsdepartementet.
Følgende personer har været generaldirektører siden grundlæggelsen: FRA har også haft tre overdirektører: Torgil Thorén 1942–1957 Gustaf Tham 1957–1963 Karl Gustaf Linden 1963–1972 Lars R. Ljunggren 1972–1985 Pär Kettis 1985–1989 Bengt Wallroth 1989–1994 Per Kjellnäs 1994–2003 Ingvar Åkesson 2003-2013 Dag Hartelius 2013- Johan Tunberger 2000–2003 Anders Wik 2003–2008 Christina Malm 2008-2015
Udstyr og personel thumb|Indhentningsstationen i Kåseberga.
FRA's hovedkvarter er placeret på Lovön vest for Stockholm. I 2009 havde FRA omkring 700 ansatte. I 2014 blev myndighedens budget øget med 38 mio. SEK i forhold til det forrige år, til i alt 860 mio. Forøgelsen motiveres med udgifter til teknikudvikling og FRA's "bidrag til at give et varsel om ændrede forhold i omverdenen samt [...] støtte til fredskabende internationale operationer".
Signalefterretningen sker fra FRA's egne stationer på fordelagtige positioner i Sverige, fra efterretningsskibet , som skal erstattes af et nyt fartøj samt et fly af typen Gulfstream IV (S102B).
I juni 2007 købte FRA en supercomputer fra Hewlett Packard som i november samme år var verdens femtemest kraftfulde computer. Ifølge stabschefen for FRA udtalte at den skulle anvendes til "kryptologi og informationssikkerhed" og ikke til "signalefterretning og aflytning af telekommunikation". I november 2011 var supercomputeren faldet til nummer 126 på listen.
FRA-loven Med tiden er en del af den, for FRA, interessante kommunikation flyttet fra radio- til kablede forbindelser hvilket sikrer kommunikationen bedre. Derfor opstillede Försvarsdepartementet i september 2003 i betænkningen Försvarets radioanstalt - en översyn (SOU 2003:30), en tanke om at give FRA mulighed for at indhente efterretninger fra kablet kommunikation. promemorianet En anpassad försvarsunderrättelseverksamhet (Ds 2005:30) gav et forslag til en fremtidig lovgivning på området blev udarbejdet i 2005 i det socialdemokratiske Regeringskansli.
Den 18. juni 2008 blev lovforslag 2006/07:63 vedtaget af Sveriges Riksdag og dermed fik FRA beføjelser til at aflytte trafik i kabler som passerer rigets grænser. Loven trådte i kraft den 1. januar 2009. For at erkende interessant information anvendes søgeord. En del af befolkningen og eksperter samt riksdagsmedlemmer var kritiske overfor de omfattende beføjelser. En undersøgelse fra en tværvidenskabelig forskergruppe på Lunds universitet i januar 2014 viste at borgernes accept af den type overvågning som FRA praktiserer er begrænset. 55 procent af 1.100 adspurgte svenskere svarede at de fandt det uacceptabelt at FRA indhenter og bearbejder data om borgeres internetvaner.
Den 25. september 2008 meddelte regeringen at man havde indgået en aftale med partierne bag FRA-loven om et tillæg som sikrer borgernes privatliv.
Internationalt samarbejde Loven tillader internationalt samarbejde på efterretningsområdet betinget af regeringens godkendelse. Sverige kan på denne måde få informationer som tjener den svenske stat, noget som både udenrigsminister Carl Bildt og FRA's generaldirektør Ingvar Åkesson pålagde stor vigtighed af da FRA-loven blev offentlig debatteret i 2008.
Dokumenter som whistlebloweren Edward Snowden har frigivet til massemedierne viser at FRA har et omfattende forsvarsefterretningssamarbejde med amerikanske National Security Agency og britiske Government Communications Headquarters (GCHQ). Efter Snowdens afsløringer indledte Europaparlamentets udvalg for Borgernes rettigheder og retlige og indre anliggender en udredning af USA's og Storbritanniens masseovervågning af EU-borgere. I høringer som afholdt af udvalget fortalte den britiske journalist Duncan Campbell at FRA var USA's og Storbritanniens største samarbejdspartner i masseovervågningen. Campbells undersøgelser førte til at FRA's generaldirektør Dag Hartelius blev indkaldt til høringerne for at kommentere disse oplysninger. FRA svarede imidlertid at man ikke ønskede at deltage i undersøgelsen, noget som blev kritiseret af den svenske EU-parlamentariker Cecilia Wikström.
Samarbejdet med NSA