Liechtenstein, officielt Fürstentum Liechtenstein, er et fyrstedømme beliggende i Alperne mellem Schweiz og Østrig. Det er en tysktalende mikronation. Liechtenstein er Europas eneste "dobbelt-indlandsstat" (en stat hvor man således skal krydse mindst to grænser for at komme til havet), og det eneste tysktalende land, der ikke har grænser direkte med Tyskland.

Fyrstendømmet er et konstitutionelt monarki, hvis overhoved er Fyrsten af Liechtenstein; fyrstens omfattende magt er ækvivalent til en præsident i et semipræsidentsystem. Landet deler grænse med Schweiz mod vest og syd, og med Østrig mod øst og nord. Det er det fjerdemindste land i Europa med et areal på lidt over 160 km2 og en befolkning på 38.749.Bevölkerungsstatistik . Amt für Statistik. Liechtenstein. 30 June 2019 Det er det mindste land, som kun grænser op til to andre lande. Sammen med Uzbekistan er det de eneste to dobbelte indlandsstater. Liechtenstein har 11 kommuner, hvoraf den største er Schaan. Hovedstaden er Vaduz, hvor også fyrsten har til huse.

Liechtenstein har et af verdens højeste bruttonationalprodukt pr. indbygger.CIA – The World Factbook – Country Comparison :: GDP – per capita (PPP) Cia.gov. Hentet 24. december 2011. Landets økonomi er baseret på en stærk finansiel sektor, der er centreret i Vaduz. Det var tidligere kendt som et skattely for milliardærer, men landet er ikke længere på nogle officielle lister over skattely-lande, der ikke vil samarbejde. Beliggende i Alperne er landet bjergrigt og gør det til en destination for skisport.

Liechtenstein er medlem af Forenede Nationer, EFTA og Europarådet. Selvom landet ikke er medlem af Den Europæiske Union, så samarbejder det i både Schengen og Det europæiske økonomiske samarbejdsområde. Det er i toldunion og møntunion med Schweiz.

Geografi

Liechtenstein er en dobbelt-indlandsstat i Europa, der er omkranset af de schweiziske kantoner St. Gallen mod vest og Graubünden mod syd samt det østrigske forbundsland Vorarlberg mod øst. Store dele af grænsestrækningen mod Schweiz forløber langs Rhinen. Den sydlige og østlige grænse er præget af bjergkæden Rätikon i Alperne. Udover Usbekistan er Liechtenstein den eneste indlandsstat, der kun er omgivet af andre indlandsstater.

Landet måler på det længste sted 24,8 km og på det bredeste sted 12,5 km. Grænsen mod Schweiz er 41,2 km lang og mod Østrig 36,7 km.

Liechtensteins højeste punkt er Grauspitz med en højde på 2.599 m.o.h. Det dybeste punkt er Rugeller Riet med en højde på 430 m.o.h. Den højest beliggende by er Triesenberg i 886 m.o.h.Statistisches Jahrbuch 2007/2008, Fürstentum Liechtenstein; Amt für Volkswirtschaft, Abteilung Statistik, Vaduz; s. 19 online

Den eneste naturlige sø i Liechtenstein er Gampriner Seele, som først blev dannet i 1927 ved en oversvømmelse af Rhinen, der medførte en voldsom erosion.

Det største landbrugsområde ligger omkring Rhindalen, hvor der dyrkes majs, kartofler, byg, hvede og grøntsager.

27 % af landet er dækket af tætskov, 34 % bliver udnyttet til landbrug (heraf 12 % til korndyrkning og 21 % som græsenge) mens 10 % af arealet er bebygget.Statistisches Jahrbuch 2007/2008, Fürstentum Liechtenstein; Amt für Volkswirtschaft, Abteilung Statistik, Vaduz; s. 20 online

Klima Klimaet i Liechtenstein er forholdsvist mildt og er ofte præget af sydlig fønvind, hvilket forlænger dyrkningstiden forår og efterår. I januar 2006 var gennemsnitstemperaturen -3,4 °C og i juli 22,7 °C. Årsmiddeltemperaturen var 10,4 °C.

Juli og august har mest nedbør med 130–150 mm regn pr. måned, mens december og januar har mindst nedbør med 30–50 mm.Statistisches Jahrbuch 2007/2008, Fürstentum Liechtenstein; Amt für Volkswirtschaft, Abteilung Statistik, Vaduz; s. 22-23 online

Befolkning Omkring to tredjedele af indbyggerne er indfødte liechtensteinere (65,8%) mens en femtedel (20,1%) kommer fra de øvrige tysktalende lande (Schweiz, Østrig og Tyskland)

Sprog Liechtensteins befolkning taler en alemannisk dialekt af højtysk. De alemanniske dialekter er lokalt forskellige, og adskiller sig visse steder meget fra hinanden. Skrift- og mediesprog er højtysk. Liechtenstein er det eneste land, hvor tysk alene er statsanerkendt sprog. I de øvrige tysktalende lande er også romanske, andre germanske eller slaviske sprog eller ungarsk anerkendt som officielt sprog eller mindretalssprog.

Religion og kirke Liechtenstein er domineret af den kristne tro. Folketællingen i 2000 viste, at 72,4 % af indbyggerne tilhører den romersk-katolske kirke, 8,2 % tilhører den protestantiske kirke og 4,8 % tilhører den islamiske tro.

Indtil 1997 lå Liechtenstein under bispedømmet Chur. Den 2. december 1997 ophøjede Pave Johannes Paul 2. ærkebispedømmet Vaduz. Den romersk-katolske kirke er i følge forfatningen statskirke. Der tilstræbes en adskillelse af kirke og stat i Liechtenstein.

Kendte fra Liechtenstein

Liechtenstein har på trods af landets størrelse formået at fremavle nogle dygtige sportsfolk. Mario Frick er den mest succesfulde fodboldspiller i Liechtensteins historie, og bliver i befolkningen kaldt Super Mario. Alpinskiløberen Marco Büchel har vundet flere worldcupraces i super-G og har desuden deltaget seks gange i vinter-OL, fra 1992 til 2010.

Historie

thumb|Topografisk kort over Liechtenstein Fyrstedømmet er opstået gennem en erhvervelse af herskabet Schellenberg (1699) og grevskabet Vaduz (1712) af fyrstefamilien Liechtenstein. Familien kan spores tilbage til 12. århundrede, og navnet har familien fra Burg Liechtenstein i Mödling i Niederösterreich ved Østrigs hovedstad Wien. I 1719 slog kejseren for det tysk-romerske rige Karl 6. de to områder sammen og ophøjede det til et selvstændigt fyrstedømme og gav det navn efter fyrsten af Liechtenstein.

Under koalitionskrigen i 1799 var fyrstedømmet først besat af Frankrig sidenhen af Østrig. Ved afslutningen af det tysk-romerske rige i 1806 efter Napoleons okkupation af store dele af riget blev Liechtenstein den 12. juni 1806 optaget i rhinforbundet som en suveræn stat og var fra 1815 en del af det tyske forbund, der blev dannet på Wienerkongressen. I 1862 underskrev fyrst Johann 2. en konstitutionel-monarkisk forfatning for at forhindre en revolution. Fra 1866 blev Liechtenstein en uafhængig og neutral stat. I 1868 opløstes militæret af økonomiske årsager.

Indtil 1. verdenskrig var Liechtenstein gennem en fælles overenskomst tæt forbundet til det østrig-ungarske kejserrige. Da dette i 1918 gik i opløsning blev Liechtenstein tættere knyttet til Schweiz. Liechtenstein indførte derefter den schweiziske franc som valuta og indgik fra 1923 i den schweiziske toldunion. Fra 1924 skete Liechtensteins diplomatiske repræsentation gennem Schweiz' diplomati.

Med forfatningen fra 1921 blev fyrstedømmet et konstitutionelt monarki med en demokratisk-parlamentarisk regeringsform. Under 2. verdenskrig blev Liechtenstein – ligesom Schweiz – på grund af sin beliggenhed og den politiske neutralitet forskånet for besættelse og krigshandlinger. Liechtenstein oplevede herefter – begunstiget af toldunionen med Schweiz, den lave skat og neutraliteten – et erhvervsmæssigt opsving.

I 1984 fik kvinder stemmeret, og i 1990 blev Liechtenstein medlem af FN.

I 1992 kom det til den såkaldte "statskrise". Fyrst Hans Adam 2. ville gennemføre landets afstemning om deltagelse i EØS før Schweiz, for at sikre en positiv udgang. Regeringen og parlamentet stemte for deltagelsen, men holdt fast på en afstemning efter Schweiz. Hans Adam 2. truede med at afskedige regeringen, opløse Landdagen og regere gennem nødret. Efter pres fra folket gav statsoverhovedet efter og afstemningen blev lagt før afstemningen i Schweiz. Statskrisen medførte en årelang forfatningsdiskussion.

Mens Schweiz gennem afstemningen afviste et optag i EØS, så stemte et markant flertal i Liechtenstein for, og landet indtrådte i EØS den 1. maj 1995. Medlemskabet har haft stor betydning for udviklingen af de finansielle virksomheders sæde i Liechtenstein.

I 2003 trådte efter heftige kontroverser en ny forfatning i kraft, som blev tiltrådt af folket. De politiske modstandere mente, at magtbalancen i landet blev forskubbet til gunst for monarkiet. Således fordeles suveræniteten ligeligt mellem folket og fyrsten.

Den 15. august 2004 udnævnte fyrst Hans Adam 2. sin søn og arveprins Alois af Liechtenstein som sin stedfortræder.

Politik Politisk system Liechtenstein er et konstitutionelt arvemonarki på et demokratisk-parlamentaristisk grundlag. Statsoverhovedet i Liechtenstein er siden 1989 fyrst Hans Adam 2. af og til Liechtenstein.

Den lovgivende magt ligger hos fyrsten og Liechtensteins Landdag, der består af 25 medlemmer, der vælges ved direkte forholdstalsvalg af befolkningen. Alle love skal sanktioneres af fyrsten, og foreligger sanktioneringen ikke indenfor 6 måneder bortfalder loven.

Den udførende magt ligger hos regeringschefen, der i øjeblikket hedder Otmar Hasler, og fire regeringsråd (ministre). Siden den omstridte forfatning fra 2003 kan fyrsten når som helst og uden begrundelse afskedige regeringen, og er dermed en af de mest magtfulde monarker i Europa. Til gengæld har folket gennem en forfatningsændring mulighed for at afskaffe monarkiet. Den nye forfatning har fordelt opgaverne mellem fyrste, regering og Landdag tydeligere.

Regeringsrådet består i øjeblikket af følgende:

Viceregeringschef Dr. Klaus Tschütscher (Ressortområder: Erhverv, justits og sport) Rita Kieber-Beck (Ressortområder: Udenrigs, kultur, familie og ligestilling) Hugo Quaderer (Ressortområder: Uddannelse, socialvæsen, miljø, skov- og landbrug) Dr Martin Meyer (Ressortområder: Indenrigs, sundhed, trafik og kommunikation)

Retsvæsenet består af højesteret med 5 dommere, som ansættes gennem et udvalg med fyrsten som formand.

Der er et stærkt element af direkte indflydelse i Liechtensteins forfatning. Således kan mindst 1.000 borgere indkalde Landdagen og mindst 1.500 kan opløse det. 1.000 borgere kan ligeledes begære en ændring eller ophævelse af en lov for Landdagen. Enhver lov kan sættes til afstemning, hvis Landdagen beslutter det eller hvis 1.000 borgere eller 3 kommuner fremsætter krav om det. Til ændringer af forfatningen eller statstraktater kræves krav fra mindst 1.500 borgere eller fire kommuner. Forfatningen fra 2003 har generelt udvidet rettighederne for direkte demokrati.

I krisetider kan fyrsten i følge forfatningen påberåde sig nødret.

Partier thumb|200px|Regeringsbygningen i Vaduz I parlamentet er følgende partier repræsenteret (mandattal i parentes)

Fortschrittliche Bürgerpartei, FBP (12) Vaterländische Union, VU (10) Freie Liste, FL (3)

VU står stærkest i de sydligere kommuner, mens FBP står stærkest i de nordligere kommuner. Der er ikke de store ideologiske forskelle mellem de to partier, der siden 2005 udgør en stor koalition.

Rollen som opposition har FL, der står for de grønne-alternative synspunkter.

Der er en spærregrænse på 8 procent for at et parti kan blive repræsenteret i landdagen.

Udenrigspolitik De udenrigspolitiske interesser varetages mestendels af Schweiz. Liechtenstein har egne repræsentationer i Berlin, Bern, Bruxelles, Geneve, New York (i FN), Strasbourg, Washington og Wien.

Medlemskabet af EØS medfører i princippet fri bevægelighed for personer, men da hverken EU-landene eller Liechtenstein har interesse i mange bosættelser på grund af den billige skat, så er der indført en undtagelsesbestemmelse, således at Liechtenstein giver 64 nye opholdstilladelser om året, hvoraf 56 gives til personer i beskæftigelse og 8 til personer uden beskæftigelse. Tilflytning af familiemedlemmer er dog altid mulig.

Forsvar |thumb|200px|Rådhuset i Vaduz Fyrstedømmet har siden 12. februar 1868 ingen egen hær, selvom forfatningen indeholder en almen værnepligt. Politiet står for den indre sikkerhed og kriminalitetbekæmpelsen. Enkelte kommuner har eget kommunalt politi.