Den Tyske Demokratiske Republik (DDR), ofte kaldet Østtyskland, deltog første gang i olympiske lege under vinter-OL 1968 i Grenoble og sidste gang under sommer-OL 1988 i Seoul. Udøvere fra DDR havde i sommer-OL i 1956, 1960 og 1964 deltaget som en del af Tysklands forenede hold, indtil de ved vinter-OL i 1968 første gang optrådte selvstændigt.

Der blev i det socialistiske DDR den 22. april 1951 stiftet en separat national olympisk komité under et møde i Rotes Rathaus i Østberlin, hvilket var den tredje tyske olympiske komité. Den blev ikke anerkendt af Den Internationale Olympiske Komité i over et årti, men ved IOC's kongres i 1965 blev DDR's nationale olympiske komité formelt anerkendt, hvorpå vejen var banet for DDR's deltagelse fra de olympiske lege i 1968. Derpå deltog DDR i alle olympiske lege frem til den tyske genforening bortset fra sommer-OL 1984 i Los Angeles, som landet i lighed med en række andre østeuropæiske lande boykottede, angiveligt på grund af bekymring for atleternes sikkerhed.

I den periode, hvor DDR deltog i de olympiske lege, var nationen en af de mest vindende af alle. I de fem olympiske sommerlege, hvor DDR deltog, vandt idrætsudøvere fra DDR 409 medaljer. Den mest vindende OL-idrætsudøver fra DDR var svømmeren Kristin Otto, der ved OL 1988 vandt seks guldmedaljer.

Sporten i DDR var fuldt statsstøttet og -styret, og de succesfulde idrætsudøvere fra landet blev feteret i landet. Efter den tyske genforening er det kommet frem, at mange af DDR-sportsfolkene opnåede succes takket være et omfattende medicinsk program, og at mange af dem var dopet.

Ved Tysklands genforening i 1990 blev DDR optaget i den tyske Forbundsrepublik, og hvorved DDR ophørte med at eksistere, og siden har tyske idrætsudøvere fra både vest og øst deltaget samlet for Tyskland.

Medaljeoversigt

55px|left|DDR DDR's medaljer under de olympiske sommerlege  75px|right|De olympiske ringe DDR's medaljer under de olympiske vinterlegeLegeGuldSølvBronze Totalt  Rang LegeGuldSølvBronze Totalt  Rang  1968 Mexico by 9 9 7 25 5 1968 Grenoble 1 2 2 5 10 1972 München 20 23 23 66 3 1972 Sapporo 4 3 7 14 2 1976 Montréal 40 25 25 90 2 1976 Innsbruck 7 5 7 19 2 1980 Moskva 47 37 42 126 2 1980 Lake Placid 9 7 7 23 2 1984 Los Angeles Deltog ikke 1984 Sarajevo 9 9 6 24 1 1988 Seoul 37 35 30 102 2 1988 Calgary 9 10 6 25 2Totalt 153 129 127 409 Totalt 39 36 35 110

Referencer

Eksterne henvisninger Østtysklands OL-statistik på Sports-reference.com

OL