thumb|Tufsen på Limhamns torv i Malmø thumb|Tufsen i Stadsparken i Lund

Tufsen, også Tuffsen, er en legeskulptur i kunststen af den dansk-svenske arkitekt og billedhugger Egon Møller-Nielsen.

Tufsen blev til i et samarbejde mellem Egon Møller-Nielsen og Stockholms stadsgartner Holger Blom. Det første eksemplar blev opstillet i juli 1949 på parklegepladsen Brumbassen ved Karlavägen i parken Humlegården i Stockholm som den første legeskulptur i Sverige. Den har inspireret mange efterfølgere. For Egon Møller-Nielsen var legeskulpturen også en mulighed for at udtrykke sig kunstnerisk med abstrakte, surrealistiske former, som på den tid ikke var værdsat af indkøberne af offentlig kunst.

Tufsen blev støbt i ét stykke af kunststen og er to meter høj og vejer omtrent syv tons. Navnet fik den efter Egon Møller-Nielsens og Birgit Åkessons datter Mona, hvis kælenavn var Tufsen.Artikel om Egon Möller-Nielsen i Svenskt Biografiskt Lexikon Egon Møller-Nielsen lavede også 1950 en 20 tons tung legeskulptur i kunststen Ægget, som findes i to eksemplarer i Stockholm og et i Gøteborg. En tredje legekulptur i samme materiale, Snäckan eller Spiral, blev lavet 1951 i to eksemplar for Stockholms by, men er blevet slidt så meget at begge eksemplarer er fjernet.

Tufsen blev støbt omkring 1949 i seks eksemplarer, og yderligere fire er lavet omkring år 2000.Bengt Holmquist i Svenskt Biografiskt Lexikon oplyser at der blev lavet seks eksplarer - antallet varierer dog mellem forskellige kilder.Nisse Larsson i Dagens Nyheter 12. august 2003 Den findes fem steder i Stockholm, og der er eksemplarer i Örebro, Malmø, Gøteborg og Lund. Der har tidligere været et eksemplar i Kristinehamn, som blev ødelagt i maj 2003.Protokoll 2004-04-27, Kristinehamns kommuns Kultur- och turistnämnds arbetsutskott.

Galleri

Pladser hvor Tufsen er opstillet Parklegepladsen Brumbassen, Humlegården i Stockholm (1949) Stadsparken i Lund (1952) Droskanparken, ved Tjärhovsgatan/Södermannagatan på Södermalm i Stockholm (1950) Legepladsen Kyrkbyn ved Äringsgatan 4, Lundby i Gøteborg Reimersholme i Stockholm (1950) Parklegepladsen Skånegläntan, Åsöparken på Södermalm i Stockholm (omkring 2000) Norr Mälarstrand på Kungsholmen i Stockholm (omkring 2000) Legepladsen ved Limhamns torv, Malmø (omkring 2000) Gården ved Örnsköldsgatan 1-37, Markbacken i Örebro (omkring 2000)

Kilder Urbina Iriarte: Egon Möller-Nielsen: fra bilderbok til lekskulptur, Konstvetenskapliga institutionen ved Stockholms universitet, 1999

Noter

__NOTOC__

Kategori:Skulpturer Kategori:Malmø Kategori:Lund Kategori:Skåne