Camille er det femte studiealbum af den danske sangerinde og sangskriver Camille Jones. Det udkom den 5. februar 2016 på disco:wax.
I 2012 udsendte Camille Jones de to dansksprogede singler, "Tro, håb & kærlighed" og "Midnat i mit liv", som forløber for en EP. Ugen før EP'ens udgivelse ombestemte Camille Jones sig, da hun ikke var tilfreds med resultatet. I stedet begyndte hun at arbejde på en engelsksproget udgivelse, og den 26. august 2013 udkom singlen "Waiting".Hør Camille Jones' nye elektropop-single Den 26. januar 2015 udkom singlen "All That Matters". Sangen skrev hun mens hun var gravid med sønnen Eddie Bo, der blev født i oktober 2014.Camille Jones: Jeg har valgt at blive solomor Efterfølgende har Camille Jones udtalt om sangen: "Det er et nummer, som handler om at træffe nogle beslutninger og om det, der er ved at ske, den rejse jeg forestillede mig, det ville blive. Af gode grunde vidste jeg ikke, hvordan rejsen ville ende, men hold da op hvor det falder på plads, når jeg hører nummeret her bagefter."Camille Jones: “Jeg måtte omdefinere min drøm” Albummets egentlige førstesingle, "Better Way" udkom den 5. februar 2016, og handler ifølge Camille Jones om "at være rastløs og ensom, mens man hungrer efter kærlighed og opmærksomhed".Camille Jones - Camille Jones - Better Way
Musikalsk har Camille Jones søgt tilbage til pop- og soulmusikken, modsat hendes forrige house-prægede album Did I Say I Love You (2011). Camille Jones har tidligere følt sig begrænset som sangskriver i club-musikken, og har derfor vendt tilbage til popmusikken: "Jeg elsker pop, fordi det er her, det nye i musikken ofte sker først, og fordi det er her, det gode beat og den stærke melodi er mest til stede."
Spor
Noter angiver vokal producer
Kilder
Kategori:Popalbum fra Danmark Kategori:Album fra 2016