Angrebet på Suez-kanalen fandt sted mellem 26. januar og 4. februar 1915 efter at en tysk ledet osmannisk hærstyrke var trængt frem fra det sydlige Palæstina for at angribe den britisk-beskyttede Suez-kanal inden Sinai og Palæstina-felttoget under 1. verdenskrig.
Betydelige osmanniske styrker krydsede Sinai-halvøen, men deres angreb slog fejl, primært på grund af stærke forsvarsstillinger og opmærksomme forsvarere.
Baggrund Siden kanalens åbning i 1869 havde den haft en vigtig plads i britisk politik. Den udgjorde en forbindelseslinje og fungerede som militærbase med veludstyrede havne i Alexandria og Port Said, som gjorde området yderst nyttigt.Falls 1930 Vol. 1 p. 8 Briternes popularitet var imidlertid dalende i Egypten, da folket var mod besættelsen, og at et fremmed folk og religion havde kontrol over landet.Falls 1930 Vol. 1 p. 9
Konstantinopelkonventionen, som de europæiske stormagter havde underskrevet i 1888, garanterede fri sejlads på Suezkanalen.Falls 1930 Vol. 1 pp. 11–2 I august 1914 blev Egypten forsvaret af 5.000 mand.Falls 1930 Vol. 1 p. 11
Forspil Abbas Hilmi, den egyptiske Khediv, som havde modsat sig den britiske besættelse, var ude af landet, da krigen begyndte. Da Storbritannien erklærede Egypten for et protektorat den 18. december 1914, afsatte de Abbas Hilmi og indsatte prins Hussein Kamel som Sultan af Egypten. Befolkningen godtog disse ændringer, mens krigens udfald var ukendt og kampene var i gang.Falls 1930 Vol. 1 p. 17
Fra 2. august 1914, hvor de osmanniske arméer begyndte at mobilisere, planlagde brigadegeneral Zekki Pasha, som havde kommandoen over 4. osmanniske armé i Damaskus, et angreb på Suezkanalen med støtte fra Djemal Pasha, som var øverstkommanderende i Syrien og Palæstina.Tyske og osmanniske kilder i Falls 1930 Vol. 1 p. 34 thumb||Suez og Sinai regionen 1917
Den første træfning fandt sted den 20. november 1914, da 200 beduiner angreb en 20-mands patrulje fra Bikanir kamelkorpset ved Bir en Nuss 30 km øst for Qantara. Kamelkorpset mistede over halvdelen af patruljen.Falls 1930 Vol. 1 p. 20 I december blev al-Arish besat af en osmannisk styrke, og forsvaret af Suezkanalen blev organiseret.Falls 1930 Vol. 1 p. 22 Det havde inden krigen været foreslået, at en kamelstyrke skulle holde Nekhel lige syd for og i centrum af grænsen mellem det Osmanniske Rige og Egypten. Vanskelighederne ved at holde en sådan kamelstyrke forsynet fra baser vest for Suez-kanalen blev erkendt, da det blev besluttet, at kanalen var den "oplagte" forsvarslinje i det østlige Egypten."Falls 1930 Vol. 1 p. 24
Forsvaret af Suezkanalen Den 160 km lange kanal havde en jernbane, som løb hele vejen langs den og blev forsynet med vand bag den, mens der kun var brakvandsbrønde foran den. Omkring 50 km af kanalen bestod af Bittersøen og Timsah-søen, som afgrænsede de tre forsvarsområder: Suez til Bittersøen Deversoir til El Ferdan El Ferdan til Port Said, med hovedkvarter og en hovedreserve ved Ismailia mens små enheder bevogtede Ferskvandskanalen og Zagazig forsyningsdepotet på hovedvejen mellem Ismailia og Cairo.Falls 1930 Vol. 1 pp. 23, 24
Det nordlige stykke af kanalen blev forkortet med 30 km ved at gennembryde kanalbredden ved Port Said den 25. november og oversvømme en del af ørkenen, som strakte til sig til El Kab. Et andet større gennembrud på den asiatiske side blev gennemført den 2. januar nord for Qantara, og mindre gennembrud fulgte mellem Qantara og Ismailia.Falls 1930 Vol. 1 p. 25
Den 15. januar 1915 Sektor I Hovedkvarter ved Suez 30. indiske brigade) 1. eskadron af Imperial Service kavaleribrigaden 1. kompagni af Bikaner kamelokrpset et halvkompagni af sappere og minører 1 artilleribatteri 1 indisk feltambulance De var fordelt på Esh Shat, Baluchistan, El Kubri, Gurkha, Shallufa, Geneffe og Suez.Falls 1930 Vol. 1 p. 31 Sektor II Hovedkvarter ved Ismailia gamle lejr 22. brigade 28. indiske brigade 1. eskadron af Imperial Service kavaleribrigaden Bikaner kamelkorpset (undtagen 3½ kompagnier) maskingeværsektion fra det egyptiske kamelkorps 1 Brigade feltartilleri 1 batteri indisk bjergartilleri 2 feltambulancer De var fordelt på Deversoir, Serapeum øst, Serapeum vest, Tussum, Gebel Mariam, Ismailia færgen og Ismailias gamle lejr.Falls 1930 Vol. 1 pp. 31–2 Sektor III Hovedkvarter ved Qantara 29. indiske brigade 1 bataljon af 22. brigade 1 eskadron af Imperial Service kavaleribrigade et halvkompagni af sappere og minører 2 batterier feltartilleri 26. batteri bjergartilleri Pansret tog med et halvkompagni indisk infanteri Territorial radiosektion Indisk feltambulance Sanitærenhed De var fordelt på Ballah, Qantara øst, Qantara vest, El Kab, Tina, Ras El Esh, Saltværket, Nye kanalværk og Port Said.Falls 1930 Vol. 1 p. 32
Zagazigs fremskudte militærdepot blev forsvaret af en bataljon fra 32. Imperial Service brigade Ferskvandskanalen og jernbanen blev forsvaret af en trop fra Imperial Service kavaleribrigade, et halvkompagni fra Birkanir kamelkorps og et halvkompagni indisk infanteri Hovedreserven ved Moascar bestod af: 31. indiske brigade 32. (Imperial Service) brigade Imperial Service kavaleribrigade (undtagen 3 eskadroner og en trop) 1 egyptisk ingeniørsektion (kameler) 1 batteri egyptisk bjergartilleri 2 sektioner feltartilleri ved kavaleribrigaden 3 indiske feltambulancer.Falls 1930 Vol. 1 pp. 32–3 Denne styrke blev støttet af krigsskibe i kanalen og på søerne.
Ved denne række af poster var der skyttegrave med sandsække, som var beskyttet af pigtråd. På kanalens østbred dækkede de fortrinsvis færger med et større brohoved ved Ismailiafærgen. Tre flydebroer blev bygget ved Ismailia, Kubri og Qantara. På vestbredden var der lavet skyttegrave med mellemrum mellem posterne.
Disse forsvarsstillinger blev understøttet af tilstedeværelsen i kanalen af HMS Swiftsure, HMS Clio, HMS Minerva den armerede handelskrydser HMS Himalaya og HMS Ocean ved henholdsvis Qantara, Ballah, Sallufa, Gurka Post og Esh, mens den franske krydser D'Entrecasteaux lå lige nord for Store Bittersø, HMS Proserpine Port Said, det indiske krigsskib Hardinge syd for Timsah-søen og nord for Tussum og det franske kystforsvarsskib Requin i Timsah-søen. Kanalen var lukket for skibsfart hver nat mens den var truet.Falls 1930 Vol. 1 p. 30
To bataljoner af 32. (Imperial Service) brigade var indsat nord for Timsah-søen til Ballah i Sektor II under kommando af brigadegeneral H.D. Watson, mens den newzealandske infanteribrigade mens Otago og Wellington bataljonerne forstærkede Sektor I.Falls 1930 Vol. 1 pp. 29–31
Til at beskyttet deres strategiske interesser havde briterne i januar 1915 samlet omkring 70.000 mand i Egypten. Generalmajor sir John Maxwell, veteran fra Egypten og Sudan, var øverstkommanderende for styrken, der fortrinsvis var indisk, 42. britiske division, lokale enheder samt det australske og newzealandske korps. 30.000 af tropperne i Egypten bemandede forsvarsstillingerne langs kanalen. Osmannerne havde kun tre mulige veje at nå frem til kanalen: gennem den uvejsomme og vandfattige Sinai-halvø. En rute langs kysten, som bød på vand og brugbare spor, men indenfor britiske krigsskibes rækkevidde. En central rute fra Beersheba til Ismailia eller et sydligt spor mellem El Kossaima og Suez-kanalen. Den centrale rute blev valgt fordi den gav de osmanniske tropper de bedste veje, når kanalen først var krydset.
Angrebsstyrken Den bayerske oberst Kress von Kressenstein var udpeget til stabschef for 8. osmanniske korps i 4. osmanniske armé ved ankomsten fra Konstantinopel den 18. november 1914.Erickson 2001, p. 69Falls 1930 Vol. 1 p. 34 8. korps bestod af fem infanteridivisioner, 8., 10., 23., 25. og 27. med kontingenter af beduiner, drusere, kurdere, Mohadjir, tjerkessere fra Syrien og arabere.Erickson 2001, pp. 69–70 Disse muslimske kontingenter skulle anspore til oprør mod briterne i Egypten.Erickson 2001, p. 70 I januar 1915 samlede Kress von Kressenstein's styrke 20.000 mand i det sydlige Palæstina med 9 batterier feltartilleri og 1 batteri 15 cm haubitser.Carver 2003, p. 8Kress von Kressenstein hævder at denne styrke forlod Beersheba i midten af januar i "to kolonner." [citeret fra Falls 1930 Vol. 1 p. 34] thumb|Kort som viser de tre ruter over Sinai-halvøen fra el Aujah
Denne styrke, som skulle krydse Sinai, bestod af 10. infanteridivision og et kavaleriregiment og de bedste af omkring 13.000 infanterister fra 23., 25. og 27. division samt omkring 1.500 arabere og 8 batterier feltartilleri. En anden kolonne med 12.000 infanterister fra 20. og 23. division fulgte.Wavell 1968, p. 28 Det var planen, at en enkelt infanteridivision skulle erobre Ismailia og krydse kanalen, inden de blev forstærket af en anden infanteridivision, som skulle støttes på den østlige bred af yderligere to divisioner. En yderligere division skulle være klar til at forstærke brohovedet vest for Suez-kanalen.
Det Osmanniske Rige byggede en sidelinje fra Jaffa–Jerusalem jernbanen ved Ramla og sydpå til Sileh omkring 440 km fra Suez-kanalen i løbet af efteråret 1914.Powles 1922 p. 110Bruce 2002, pp. 29–30 Den160 km lange strækning til Beersheba blev åbnet den 17. oktober 1915.Falls 1930 Vol. 1 p. 85 I maj 1916 var den blevet forlænget til Hafir El Auja og sydpå over den egyptiske grænse så den næsten nåede til al-Arish i december 1916, da slaget ved Magdhaba blev udkæmpet. Tyske ingeniører ledede bygningen af kvaderstens broer og underføringer langs linjen, som blev bygget til hurtigt at kunne flytte store styrker over lange afstande og holde dem forsynet langt fra deres base. thumb|Den osmanniske militærby Hafir el Aujah, hovedbasen i ørkenen
Ethvert angreb på Suezkanalen ville have brug for artilleri og broslagningsudstyr, som skulle fragtes gennem ørkenen.Falls 1930 Vol. 1 p. 23 To osmanniske divisioner med flere i reserve med kamel- og hesteenheder var klar til afgang midt i januar. Fremrykningen over Sinai tog 10 dage og blev observeret af engelske fly, selv om tyske fly udstationeret i Palæstina på skift støttede osmannerne og senere fløj bombetogter som støtte for hovedangrebet.First World War - Willmott, H.P. Dorling Kindersley, 2003, side 87 Kress von Kressensteins styrke rykkede sydpå med jernbanen, fortsatte til fods via el Auja og medbragte jernpontoner til overgang og angreb på kanalen ved Serapeum og Tussum.Duguid 1919, p. 2
Den britiske styrke i Egypten vidste, at 10., 23. og 27. division var blevet samlet ved Beersheba. Den 11. januar var Nekhel besat af en lille osmannisk styrke.Falls 1930 Vol. 1 p. 29 Den 13. januar 1915 erfarede briterne, at stærke kolonner var på vej gennem el Auja og El Arish.Keogh 1955, p. 21 Den 25. januar blev det rapporteret, at et regiment nærmede sig Qantara. Dagen efter blev en styrke på 6.000 mand rapporteret 40 km øst for Lille Bittersø ved Moiya Harab, da forsvarere ved Qantara blev beskudt af den fremrykkende styrke. Den 27. januar blev vejen mellem El Arish og Qantara afbrudt 8 km mod øst og Baluchistan og Kubri posterne blev angrebet.Falls 1930 Vol. 1 pp. 29–30
Styrken var rykket frem mod Suez-kanalen i tre kolonner. Hovedkolonnen langs den centrale rute mens mindre styrker fulgte den nordlige og den sydlige rute.Wavell 1968, p. 29