right|thumb|450x450px|Middelgrundens Vindmøllepark

Vindenergi i Danmark omfatter den bæredygtige energi, som bliver høstet fra vind.

Danmark har helt tilbage fra 1970'erne været pioner indenfor udvikling af kommerciel vindenergi. Mange af verdens vindmøller er produceret af danske producenter såsom Vestas og Siemens Wind Power sammen med mange komponentleverandører.

Dansk vindproduceret elektricitet fra i alt 6 GW vindmøller var 16-17 TWh i 2020, svarende til 57,5 % af Danmarks samlede elproduktion.

Historie thumb|Poul la Cours mølle i Vallekilde i 1905 Den danske opfinder Poul la Cour eksperimenterede, underviste og byggede vindprojekter omkring år 1900.Lyngsø-Petersen, Erik. "Poul la Cour og hans tid" Ingeniøren, 6. September 1985Hansen, Hans Christian (1985): "Poul la Cour, grundtvigianer, opfinder og folkeoplyser." Doctoral thesis in Danish with an English summary. Extract Danmark manglede ressourcer under 2. verdenskrig. FLSmidth & Co. A/S ønskede lokalproduceret energi, og bestilte vinger til sine omkring tyve styk FLS-Aeromotorer á 50-70 kW hos Skandinavisk Aero Industri. En af dem stod nogle meter ude i havet ved Nexø.

Jean Fischers plusenergihus i Tommerup konstrueret i 1970'erne havde en husstandsvindmølle, der producerede elektricitet til hans eget forbrug, herunder en elbil. Tvindmøllen på 1 MW blev rejst i 1978.

thumb|Udviklingen af CO2-udledning Da bekymringerne for global opvarmning i 1980'erne voksede, havde Danmark et forholdsvis højt kuldioxidudslip per indbygger, primært som følge af de kulfyrede elkraftværker efter oliekriserne i 1970'erne. Vedvarende energi blev et naturligt valg for Danmark, hvilket både mindskede afhængigheden af andre landes energi og mindskede kuldioxidudslippet. I 1988 vedtog Danmark som en målsætning at skære kulstofemissionerne ned med 22% inden 2005. Den 29. marts 1985, et år før Tjernobyl-katastrofen, vedtog Danmark en lov, der forbyder opførelsen af atomkraftværker. I forløbet havde den danske græsrodsbevægelse en væsentlig rolle. Den danske anti-kernekraft-bevægelses (OOA) smilende solikon, "Atomkraft, Nej Tak", blev delt i hele verden, og de vedvarende alternativer blev fremmet af Organisationen for Vedvarende Energi (OVE).

Planlægningen af vindenergi blev effektiviseret af myndighederne.Streamline Renewable Energy Policy and make Australia a World Leader Energy Matters, 11 August 2010.

Mange lande forsøgte at støtte grøn teknologi som f.eks. vindkraft, men for de fleste lykkedes det ikke at gøre det til en levedygtig industri. Det danske system var dog en undtagelse.

I 1998 var der omkring 5.000 vindmøller i Danmark, og det antal har været nogenlunde konstant siden. Størrelsen er steget, så en gennemsnitlig mølle er 1,2 MW på land, og 3,8 MW på hav i 2024.

I 2009 voksede Danmarks vindmøllekapacitet til 3.482 MW, hvor det meste af stigningen kom fra Horns Rev 2 Havmøllepark på 209 MW, som blev indviet den 17. september 2009 af kronprins Frederik.Matthew McDermott. I 2010 voksede vindmøllekapaciteten til 3.752 MW, og det meste af årets stigning kom fra Rødsand-2 havmøllepark. I 2014 kom den største stigning på 400 MW fra Anholt vindmøllepark.

I 2012 vedtog den danske regering en plan om at øge andelen af elproduktion fra vind til 50% i 2020,The Guardian: "Denmark aims to get 50% of all electricity from wind power", 26 March 2012 og til 84% i 2035.Lindboe, page 3 Den 22. marts 2012 blev en sammenslutning af politiske partier, der repræsenterer 95% af alle medlemmer af det danske folketing, enige om at den danske stat vil øge landets havmøllekapacitet med 1.500 MW. Det meste af de 1.500 MW ekstra kapacitet blev opnået ved at konstruere havmølleparkerne Horns Rev 3 på 400 MW i Nordsøen, og Kriegers Flak havmøllepark på 600 MW i Østersøen. Otte grupper søgte om prækvalifikation til Kriegers Flak. Horns Rev 3 blev færdiggjort i 2019,Mathiesen, K. (6 August 2019). Hvide Sande snupper Horns Rev 3-service fra Esbjerg: Havnedirektør er stadig fortrøstningsfuld. JydskeVestkysten, 15. august 2019. mens Kriegers Flak blev åbnet i September 2021, og de to Vesterhav-parker på ialt 350 MW var i drift i 2024.

Vindressourcer Danmark har relativt beskedne gennemsnitlige vindhastigheder, som går fra 4,9 m/s til 5,6 m/s i 10 meter højde. Vindforholdene er bedst i den vestlige del af landet samt på øer med kyster mod syd eller vest. Danmark har også meget store havbaserede vindressourcer, og store dele af havet har en lav vanddybde på 5-15 meter, hvor placering af vindmøller er lettest. Disse steder tilbyder højere vindhastigheder, som går fra 8,5 m/s til 9,0 m/s ved 50 m højde.Case Study: Wind energy in Denmark . Vindressourcerne over Danmark blev kortlagt i 1999 af EMD International A/S og Forskningscenter Risø. Kortlægningen blev foretaget ved hjælp af modeller i WindPRO og WAsP. Resultatet blev brugt på over 1.200 vindmøller på landsplan.Danish Wind Ressource Map (1999). Vinden blæser mest om efteråret og vinteren, mens solcelleanlæg producerer mest i dagtimer om foråret og sommeren.

Evner og produktion

I 2019 havde Danmark over 6 GW vindmøller, heraf 4,5 GW på land. I slutningen af 2014 var Danmarks vindmøllekapacitet på 4,8 GW.Spliid, Iben. Det var en stigning fra 2005, hvor dansk vindmøllekapacitet var på 3.127 MW, og der produceredes 23.810 TJ (6,66 TW·h) elektricitet.  I 2009 voksede Danmarks vindmøllekapacitet til 3.482 MW, hvor meste af stigningen kom fra 209 MW Horns Rev 2 Havmøllepark.

Dansk vindkraft svarede til 33% af Danmarks samlede elforbrug i 2013 og 39% i 2014.Rasmussen, Jesper Nørskov.Denmark's Wind Power Output Rises to Record in First Half - WSJVittrup, Carsten. "2013 var et rekordår for dansk vindkraft " Energinet.dk, 1. oktober 2015.

Den procentvise produktion af vindkraft i Danmark en af de største i verden. Produktionen i 2014 var 39% af det samlede elforbrug. I januar måned 2014 udgjorde produktionen over 61% af det samlede elforbrug. Måneden med laveste andel af elforbrug var i juli 2014 med kun 23%.

+Installeret vindkapacitet, produktion, andele i Danmark efter år 1970'erne År 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 Installeret vindkapacitet (kW) 52 813 1.090Elektricitet genereret (MW·h) 120 240   1980'erne År 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 Installeret vindkapacitet (MW) 2,7 6,3 10,6 14,3 19,8 47,0 72,4 111,9 190,3 246,7 Elektricitet genereret (GW·h) 2 5 12 19 26 44 104 154 266 398  1990'erne År 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 Installeret vindkapacitet (MW) 326 393 436 468 521 600 814 1.123 1.438 1.753 Elektricitet genereret (TW·h) 0,57 0,68 0,83 0,92 1,06 1,09 1,19 1,89 2,76 3   2000'erne År 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Installeret vindkapacitet (MW) 2.390 2.497 2.890 3.116 3.123 3.127 3.135 3.124 3.163 3.482Elektricitet genereret (TW·h) 4,22 4,31 4,86 5,56 6,58 6,61 6,11 7,14 6,98 6,72 Vindkraft andel af den indenlandske elforsyning (%)Månedlig elforsyningsstatistik, HTML-spreadsheet summary tab B58-B72 Danish Energy Agency 18 January 2012. 12,1 12,2 13,9 15,8 18,5 18,5 16,8 19,7 19,1 19,3   2010'erne År 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Installeret vindkapacitet (MW) 3.752 3.927 4.162 4.792 4.855 5.070 5.229 5.4756.1316.128 Elektricitet genereret(TW·h) 7,81 9,77 10,27 11,12 13,08 14,13 12,7814,7813,9016,15 Vindkraft andel af den indenlandske elforsyning (%) 20,2 28 33,7 32,2 40,9 49,2 42,548,646,155,2 Vindkraft andel i det nationale elforbrug (%) 21,9 28,2 29,9 32,7 38,6 42

Rekorder thumb|Brydende bølger ved Danmarks nordlige kyst om aftenen den 9. juli 2015, hvor rekord i topkapacitet blev nået. Idet Danmark fortsætter med at installere ekstra kapacitet, produceres stadig mere el fra vind. Dette er en naturlig følge af vækst i kapacitet. Flere gange har døgnproduktionen været højere end døgnforbruget.

Den 9. juli 2015 om aftenen, resulterede usædvanligt stærke vindforhold i at 116% af det nationale elforbrug blev produceret af vindmølleparker og klokken 03:00 næste morgen ved lav efterspørgsel, steg elproduktionen fra vindkraft til 140% af efterspørgslen.Wind power generates 140% of Denmark's electricity demand | Environment | The Guardian

Fremtidige vindmølleparker i Danmark Ud over havprojekterne forventes yderligere 500 MW at blive konstrueret i en af vindmølleparkerne i 2020. De 500 MW yderligere nettokapacitet er det forventede resultat af ophugning af 1.300 MW kapacitet fra forældede vindmøller kombineret med den samtidige konstruering af 1.800 MW med moderne vindmøller - en proces også kendt som 'repowering'.

Hertil kommer seks kystnære vindmølleparker, med en samlet kapacitet på op mod 450 MW, til at blive bygget sammen med en 50 MW havmølleforsøgspark.Wittrup, Sanne. Nogle af de kystnære vindmølleparker forventedes færdige i omkring år 2021, de to Vesterhav Syd&Nord var dog først indviet i 2024.

Thor Havvindmøllepark på 1 GW startede byggeri i 2025 og forventes færdig i 2027 med et forventet støtteniveau på nul, mindst 22 km vest for Thorsminde ved Nissum Fjord. Den består af 72 styk 14 MW Siemens-møller, og kobles til ved Holstebro.

I Februar 2021 vedtog et bredt Folketing at opføre en såkaldt energi-ø i Nordsøen til 210 mia. kr. som kan forbinde 3-10 Gigawatt nye havvindmøller med flere lande, samt anlægge et mindre knudepunkt på Bornholm. Folketinget vedtog i 2023 at staten skal eje 20% af 6 kommende havmølleparker som kan medfinansiere energi-ø. I december 2024 endte et udbud af 3 af parkerne uden resultat.

I konkurrence i 2026 med flere andre udbydere, vandt Vattenfall dobbeltsidede differencekontrakter på henholdsvis 50 og 54 øre/kWh for de to havvindmølleparker 1.000 MW Nordsøen Midt og 800 MW Hesselø, forventet i 2032.

Eleksport fra Danmark Den årlige vindkraftproduktion svarede i 2014 til ca. 39 % af elforbruget i Danmark. Andelen af det der faktisk forbruges i Danmark indeholder meget uenighed, da man bruger den norske vandkraft som elnetsopbevaring - Danmark har mest vind efterår og vinter hvor Norges forbrug er højest. Omvendt har Norge meget vandkraft om sommeren hvor bjergsneen smelter,Hannele Holttinen, Simo Rissanen, Xiaoli Larsen, Anne Line Løvholm. "Wind and load variability in the Nordic countries" side 20, 25, 53. VTT Technical Research Centre of Finland, 2013. Quote: "correlation between Finland and Denmark, and Norway and Denmark is almost non-existent" "Wind power production is higher during autumn and winter in all countries and the Nordic region." "in Denmark where the production is at the highest level in the afternoons from 1 to 5 pm" og hvor europæisk solkraft er størst.

Påstande om op til 40 % af vindkraft eksporteres, imødegås med påstande om, at kun 1% blev eksporteret. "the wind export in 2008 was only 61 GWh, equal to approx. 1 percent of the wind power production" I henhold til første påstand er argumentet at elektricitet udover den umiddelbare efterspørgsel bliver eksporteret til Tyskland, Norge, Sverige og Holland. I henhold til den anden påstand er sammenhængen mellem eksport og vindenergi svag, og et lignende sammenhæng eksisterer med konventionelle varmeanlæg. Desuden importeres tilsvarende blanding af energikilder fra nabolande. I mellemtiden viser uforpligtende analyser, at eksporten fra Danmark typisk sker som følge af ordenseffekt, som sker når store varmeanlæg har reservekapacitet til tider hvor markedsprisen på elektricitet er høj. Under alle omstændigheder er eksportprisen den mellemliggende mellem priserne på de to områder, så Energinet anvender overskud til at lindre tariffer på omkring 500 millioner kroner om året.TSO Congestion rent Nord Pool Spot.Danske forbrugere tjener styrtende på vindstrøm Politiken, 16 September 2015."Denmark sells power at a higher price than we buy " VidenOmVind, 25 May 2012.

Økonomi

Vindmølleindustri thumb|267x267px|En Vestas vindmølle