Tingakrossur var en færøsk avis. Først nummer af avisen udkom 1. januar 1901, og gik ind i 1990. Den blev heller ikke udgivet i årene 1955–1959.

Selv om avisen i begyndelsen blev skrevet hovedsagelig på dansk var den selvstyreorienteret, og blev senere partiavis for Sjálvstýrisflokkurin fra dettes dannelse i 1906. Det udtalte formålet med avisen var at fremme oplysning og kæmpe mod undertrykkelse. Lyrik og prosa fik en central rolle i avisen, og Færøernes første roman, Babelstornið (1909) af Regin í Líð, gik som føljeton i bladet.

Avisens navn kommer fra færøsk tingakrossur, budstikke: En korsformet budstikke bar traditionelt bud om tingsamling på Tinganes.

Flere af avisens redaktører har været centrale politikere for partiet.

Redaktører Kristin í Geil 1901–1911 Sverri Patursson 1911–1912 Petur Alberg 1912–1914 Kristin í Geil 1914–1935 Eivind Isholm 1935–1939 S.E. Matras 1940–1943 Louis Zachariasen 1943–1954 Hans David Matras 1960–1963 Tummas Lenvig 1963–1966 Marius Johannesen 1967–1978 Hanna Absalonsen 1979–1985 Johan Petur Petersen 1985–1987 Petur Martin Rasmussen 1988–1989 Bergur Jacobsen 1990

Litteratur Jette D. Søllinge og Niels Thomsen: De Danske aviser 1634–1989, 2. bind (1989), s. 692. Niels Thomsen og Jette D. Søllinge: De Danske aviser 1634–1991, 3. bind (1991), s. 694–695. Arnbjørn Ó. Dalsgarð: Føroysk blaðsøga 1852–2002 (2002)

Kategori:Aviser fra Færøerne Kategori:Etableret i 1901 Kategori:Ophørt i 1990 Kategori:Aviser på færøsk Kategori:Aviser på dansk