|

thumb|upright|Fyrstehuset Sayn-Wittgenstein-Berleburgs våbenskjold. |} Richard, 4. Fyrste til Sayn-Wittgenstein-Berleburg (27. maj 1882 – 25. april 1925) var den fjerde og sidste fyrste af det mediatiserede tyske fyrstendømme Sayn-Wittgenstein-Berleburg fra 1904 til 1918, hvorefter han var familieoverhoved for fyrstehuset Sayn-Wittgenstein-Berleburg frem til sin død i 1925.

Biografi thumb|left|Slottet i Berleburg. thumb|Fürst Richard Brücke. Prins Richard blev født den 27. maj 1882 i Berleburg i Tyskland som søn af prins Gustav til Sayn-Wittgenstein-Berleburg i hans ægteskab med baronesse Marie von Gemmingen-Hornberg. Hans far var lillebror til Fyrst Albrecht, der dengang var den 3. fyrste af det mediatiserede tyske fyrstendømme Sayn-Wittgenstein-Berleburg.

Ved sin ugifte og barnløse farbrors død i 1904, efterfulgte prins Richard ham som den 4. fyrste af Sayn-Wittgenstein-Berleburg. Et år senere giftede han sig den 21. november 1905 med prinsesse Madeleine af Löwenstein-Wertheim-Freudenberg på hendes families stamsæde Schloss Langenzell nær Heidelberg og vendte tilbage til Berleburg den 3. december 1905 under stor opmærksomhed fra lokalbefolkningen.

Han mistede dog sin titel, da monarkierne blev afskaffet i Tyskland ved Novemberrevolutionen i 1918. Uofficielt fortsatte brugen af fyrstetitlen dog, også efter 1918.

Fyrst Richard døde som 42-årig den 25. april 1925 i Hanau som følge af en trafikulykke ved Bruchköbel i nærheden af Hanau. Han blev efterfulgt som familieoverhoved for fyrstehuset Sayn-Wittgenstein-Berleburg af sin ældste søn, Prins Gustav Albrecht.

Ægteskab og børn Prins Richard giftede sig den 21. november 1905 på Langenzell med prinsesse Madeleine af Löwenstein-Wertheim-Freudenberg. De fik tre børn:

Gustav Albrecht af Sayn-Wittgenstein-Berleburg (28. februar 1907 - 1944) (erklæret død i 1969) Christian Heinrich af Sayn-Wittgenstein-Hohenstein (20. september 1908 - 17. august 1983) Ludwig Ferdinand af Sayn-Wittgenstein-Berleburg (4. april 1910 - 22. november 1943)

Se også Sayn-Wittgenstein-Berleburg Sayn-Wittgenstein Kongelige og fyrstelige titler

Referencer

Litteratur

Eksterne henvisninger

Det Wittgenstein-Berleburg'sche Rentkammer's hjemmeside

Kategori:Huset Sayn-Wittgenstein Kategori:Fyrster fra Tyskland Kategori:Personer fra Hessen Kategori:Tyskere i 1900-tallet