thumb|right|upright=1.8|Øverst ses et geologisk kort som viser udbredelsen af danienkalken, samt det underliggende Skrivekridt og de overliggende palæocæne lag. De sorte streger markerer forkastninger. Nederst ses et længdesnit, markeret med rød streg på kortet, hvor danienkalken er inddelt i tre forskellige typer. Danienkalk (tidligere kaldet danskekalk) er en flintholdig og stedvis meget fossilrig kalkstensformation, som er udbredt i et stort område fra Skåne, over det meste af Danmark, Slesvig og det meste af Holsten, samt under store dele af den centrale og nordlige del af Nordsøen.Erik Thomsen (1995): Kalk og kridt i den danske undergrund. S. 31-67 i: Ole Bjørslev Nielsen (red.): Danmarks geologi fra Kridt til i dag, Aarhus Geokompendier nr. 1, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Formationen kan flere steder iagttages i blotninger, hvoraf de største og mest kendte er Stevns Klint og Fakse kalkbrud på Østsjælland og Limhamn kalkbrud ved Malmø i Sverige. Kalken er aflejret i Danien-alderen, et geologisk tidsrum, som er opkaldt efter Danmark, idet man hér har lag fra denne tid særligt rigt repræsenteret.H. Wienberg Rasmussen (1970): Danmarks Geologi. Gjellerup, 2. udgave, 176 s.
Studier af danienkalkens sammensætning og dannelse har beskæftiget danske og udenlandske geologer siden begyndelsen af 1800-tallet, og hér i det 21. århundrede gøres der stadig nye opdagelser.Bjerager, M., Surlyk, F., Lykke-Andersen, H., Thibault, N. og Stemmerik, L. (2010): Danian cool-water coral reefs in southern Scandinavia localised over seafloor highs. Marine and Petroleum Geology 27, s. 455-466.
Danienkalk er, i stil med skrivekridt, siden oldtiden i Danmark blevet udnyttet som råstof, først til fremstilling af flintredskaber, siden til bygningssten og kalkmørtel, og i nyere tid især til cementfremstilling og jordbrugskalk. I Nordsøen er danienkalken, ved siden af skrivekridtet, en vigtig reservoirbjergart for forekomster af olie og gas, som siden 1960-erne i både Danmark, Norge og Storbritannien har været genstand for en omfattende indvinding og offshore-industri.
Stratigrafisk afgrænsning og inddeling Danienkalken er den sidste af de omfattende kalkstensformationer, som blev dannet gennem en lang periode i Kridttiden, hvor et subtropisk hav, Kridthavet, dækkede et stort område fra Østengland over Nordsøen til det sydlige Skandinavien og ned i Mellemtyskland og Nordfrankrig. Af denne grund regnedes Danien-etagen frem til begyndelsen af 1960-erne som hørende til Kridt, idet man dog allerede flere årtier tidligere overvejede at flytte den op i Tertiær-systemetS.A. Andersen (1944): Det danske Landskabs Historie, I. Bind Undergrunden. Populærvidenskabeligt Forlag, 480 sider samt tavler. I dag henregnes etagen til Palæogen-systemet (den nedre del af det som tidligere betegnedes Tertiær), idet der på grænsen mellem danienkalken og den underliggende Skrivekridt er en dramatisk ændring af fossilerne, hvor mange livsformer, bl.a. dinosaurerne, uddøde, mens nye kom til. Dette skift er sat i forbindelse med et kæmpemæssigt meteornedslag for 65,5 millioner år siden, formentlig ved byen Chicxulub på Yucatan-halvøen i Mexico, og hvis spor, i form af et øget indhold af grundstoffet iridium, kan ses mange steder over hele kloden, bl.a. i det såkaldte Fiskeler, som i Stevns Klint adskiller skrivekridt og danienkalk. thumb|center|upright=3.6|Stevns Klint ved fyret. Den hvide skrivekridt nederst i klinten afsluttes opadtil af et gråt lag, som igen er overlejret af lys grå danienkalk, i form af bryozokalk i bølgede banker, hvis form markeres af mørke flintlag. Til venstre for fyret har et stort stykke af den udhængende bryozokalk løsnet sig og er faldet ned på stranden. Ved slutningen af Danien begyndte der i det danske område at aflejres ler, og danienkalken er derfor overlejret af lerede og sandede, kalkholdige aflejringer fra Lellinge Grønsand Formationen, som tilhører Selandien-etagen (opkaldt efter Sjælland). På grænsen ses i hovedstadsområdet et meget karakteristisk, stærkt hærdnet, tyndt lag af konglomeratisk kalksten, rig på fossilrester og med en grønlig farve pga. mineralet glaukonit, det såkaldte grønsandskonglomerat (tidligere kaldet gruskalk).
Både danienkalkens nedre og øvre grænse er altså markeret ved ændringer i sedimentets beskaffenhed, som skyldes, at aflejringsforholdene ændrede sig både ved begyndelsen og slutningen af Danien-alderen. Dette gælder derimod ikke internt i Danien-etagens kalklag, hvor ændringer i aflejringsforholdene sjældent fandt sted på samme tid overalt i aflejringsområdet med danienkalk. Disse aflejringer er derfor oftest diakrone, dvs. aflejret til forskellig tid i forskellige områder.
Meteornedslaget og den deraf følgende voldsomme økologiske katastrofe ved begyndelsen af Danien bevirkede, at der i løbet af Danien skete en omfattende og hurtig udvikling af nye dyrearter. Dette har muliggjort en ganske detaljeret biostratigrafisk inddeling af danienkalken, altså en inddeling baseret på fossiler. Tidligere brugtes inddelinger ud fra makrofossiler,Ødum, H. (1926): Studier over Daniet i Jylland og på Fyn. DGU, II Rk., Nr. 45, 306 s. altså større dyr, bl.a. ud fra piggenes form på søpindsvinet Tylocidaris,Nielsen, K.B. (1938): Faunaen i Ældre Danium ved Korporalskroen. Medd. Dansk Geol. Foren., Bd. 9, s. 117-126. men i dag bruges inddelinger baseret på nanofossiler, især kokkoliter.Perch-Nielsen, K. (1979): Calcareous nannofossil zonation at the Cretaceous/Tertiary Boundary in Denmark. I: T. Birkelund og R.G. Bromley (red.): Symposium on the Cretaceous/Tertiary boundary events; I: The Maastrichtian and Danian of Denmark, s. 115-135. Københavns UniversitetMartini, E. (1971): Standard Tertiary and Quaternary calcareous nannoplankton zonation. In: Farinacci, A. (ed.): Proceedings 2nd International Conference Planktonic Microfossils Roma, Ed. Tecnosci 2, Rome, p. 739-785Varol, O. (1998): Palaeogene. In: Bown, P.R. (Ed.), Calcareous Nannofossil Biostratigraphy. British Micropalaeontological Society Series, Chapman & Hall/Kluwer Academic, 200–224.
Dannelse I det varme, næringsrige havvand levede en vrimmel af dyr, fx bryozoer, koraller, søpindsvin, søliljer, brachiopoder, muslinger og snegle, foruden kiselsvampe og større dyr som hajer, hvis tænder forekommer almindeligt som fossiler i kalken. Fossiler af andre større dyr er sjældne, dog er der i København fundet rester af skildpadde og i Skåne en krokodille og en fugl. Mest talrige var dog encellede kalk- eller kiselskallede alger, som optræder som finkornet kalkslam i kalklagene. Det underliggende skrivekridt er aflejret på så dybt vand, at det helt domineres af kalkslam. Ved overgangen til Danien faldt det globale havspejl dramatisk, og danienkalken er derfor aflejret på forholdsvis lavt vand tættere på kysten, hvor de større dyr optrådte mere talrigt på havbunden, så de nu optræder som fossiler i kalken.
Kalktyper Danienkalken adskiller sig fra skrivekridtet ved normalt at være meget mere grovkornet og indeholde mere flint. Kalken forekommer i en række forskellige udformninger eller typer, som er betinget af aflejringsforholdene, bl.a. vanddybde og havstrømme, afstand til kysten og stratigrafisk niveau. Disse forhold gør, at de forskellige kalktyper ikke ligger oven på hinanden i lag af ensartet tykkelse over hele aflejringsområdet, som i en lagkage, men veksler i tykkelse og alder fra landsdel til landsdel. Danienkalken i det østlige Danmark og Skåne er domineret af bryozokalk, mens man i det vestlige Danmark finder en nedre og en øvre bryozokalk, adskilt af slamkalk. Kalksandskalk findes altid øverst i lagserien, men kun i den nordlige og østlige del af landet, i et bælte langs med den fennoskandiske randzone (Sorgenfrei-Tornquistzonen). Koralkalk findes kun enkelte steder. Flint forekommer almindeligt i alle kalktyperne, især i slamkalk og kalksandskalk, hvor den kan udgøre henved en tredjedel af den samlede tykkelse.
I modsætning til skrivekridt, som oftest er så svagt hærdnet, at klumper kan brækkes itu med fingrene, veksler danienkalkens hærdningsgrad ganske meget, og ofte inden for små afstande, fra helt uhærdnet kalk, som kan formes med fingrene, til stærkt hærdnet kalksten, som kun vanskeligt kan knuses med en hammer. Denne store variation i hærdningsgrad giver ofte anledning til hovedbrud og problemer ved anlægsarbejder i kalklagene.Hansen, H. Kryger og Foged, N. (2002): Kalkens bjergmekaniske egenskaber. I: Frederiksen, J.K. m.fl.(red.): Ingeniørgeologiske forhold i København, Dansk Geoteknisk Forening Bulletin 19, s. 31-34
Bryozokalk Den på afstand mest spektakulære kalktype er bryozokalken (tidligere kaldet limstenPalle Raunkjær (red.)(1949): Danmark, artikel i Raunkjærs Konversationsleksikon, bd. III, Det Danske Forlag), som er helt domineret af bryozo-fossiler: skorpeformede, busklignende eller stænglede rester af de små, kolonidannende bryozo-organismer (på dansk mosdyr), som, lidt i stil med koraller, opbygger revlignende, hvælvede banker med regelmæssigt forekommende flintlag, der fremhæver bankestrukturen.Finn Surlyk, Tove Damholt og Morten Bjerager (2006): Stevns Klint, Denmark: Uppermost Maastrichtian chalk, Cretaceous-Tertiary boundary, and lower Danian bryozoan mound complex. Bull. Geol. Soc. Denmark, Vol. 54, pp. 1-48. Bankerne er normalt asymmetriske, med stejlere sydflanker og fladere nordflanker, et forhold som er sat i forbindelse med havstrømmenes tilførsel af næringsstoffer. Der tegner sig dog ikke noget entydigt billede af sammenhængen mellem havstrømme, flankehældning og fordelingen af forskellige bryozoarter og finstof henover en banke, og emnet har gennem lang tid været genstand for diskussion. thumb|center|upright=3.6|Bryozobanker i Boesdal kalkgrav på Stevns.
Slamkalk Denne kalktype, som tidligere kaldes blegekridt eller kokkolitkalk, er normalt så finkornet og lys i farven, at den ofte kan være svær at skelne fra den underliggende skrivekridt, og af og til er det kun på fossilindholdet, at den viser sig som hørende til Danien. Pga. det store indhold af finstof, eller kalkslam, er den ofte kun svagt hærdnet eller helt uhærdnet, og kan i sidstnævnte tilfælde ses omtalt som tandpastakalk.
Kalksandskalk thumb|Kalksandskalk fra København kalk formationen med omlejrede bryozoer (netmønster) og skalstumper. Denne ret sandede type udgør den øverste del af danienkalken i det nordlige og østlige Danmark, samt Skåne. Den er mest kendt fra hovedstadsområdet, hvor den henregnes til den såkaldte København Kalk Formation, som er inddelt i tre under-enheder.Stenestad, E. (1976): Københavnsområdets geologi især baseret på citybaneundersøgelserne. DGU 3. Rk, Nr. 45, 149 siderKnudsen, C., Andersen, C., Foged, N., Jacobsen, P.R. & Larsen, B. 1995: Stratigraphy and engineering geology of København Limestone. Proceedings from XI ECSMFE, Copenhagen 1995, Dansk Geoteknisk Forening Bulletin 11, Vol. 5, 117-126. Den adskiller sig her fra den underliggende bryozokalk ved at være lidt mørkere, stedvis svagt olivengrå eller gullig, pga. et højere lerindhold. Den har ikke bryozokalkens hvælvede bankestrukturer, men viser - i de sjældne tilfælde hvor den er blottet i udgravninger - en tydelig vandret bænkning, ofte markeret af horisonter med lag eller noduler af grå eller mørkgrå flint. Bryozoer er sjældne, men stærkt sandede horisonter rig på bryozostumper forekommer af og til, hvilket er tolket som tegn på, at vanddybden har været så lav, at havbunden har kunnet udsættes for erosive episoder, fx storme.Clemmensen, A. og Thomsen, E. (2005): Palaeoenvironmental changes across the Danian-Selandian boundary in the North Sea Basin. Palaeogeography, Palaeoclimatology, Palaeoecology 219, s. 351-394
Den såkaldte saltholmskalk er et stærkt hærdnet, ofte metertykt kalklag med dråbeformede, sorte flintlegemer, som forekommer allerøverst i kalksandskalken på Saltholm, foruden mange steder i København og på Grenåegnen.
Koralkalk thumb|Koralkalk fra Faxe kalkbrud.