Terrorangrebene i København 2015, også kendt som Angrebet på Krudttønden, Østerbro-attentatet og på engelsk som Copenhagen shootings og Copenhagen attacks, var to attentater, som fandt sted i København på Østerbro den 14. februar 2015 og ved Synagogen i Krystalgade den 15. februar.
Ved attentatet på Kulturhuset Krudttønden, der formodes at have haft den svenske muhammedtegner Lars Vilks som mål, blev den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard dræbt. Ved attentatet ved synagogen i Krystalgade, der formentlig havde danske jøder som mål, blev den 37-årige vagt Dan Uzan dræbt. Ved de to attentater blev seks politifolk såret. Den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein blev efterlyst som formodet gerningsmand. Han blev dræbt af Politiets Aktionsstyrke (AKS) tidligt søndag morgen den 15. februar foran Svanevej 1 på hjørnet ved Frederikssundsvej i Københavns Nordvestkvarter, efter at han åbnede ild mod politiet. Senere blev der fundet beviser på Husseins tilstedeværelse ved Krudttønden i form af DNA - spor.Politiet kobler DNA fra El-Hussein til angrebet ved Krudttønden, BT 24. januar 2015
Politiske ledere fra blandt andre USA, Storbritannien og Frankrig fordømte angrebene og erklærede deres støtte til Danmark. Statsminister Helle Thorning-Schmidt og Dronning Margrethe sendte deres tanker til ofrene og opfordrede danskerne til at stå sammen. I løbet af søndagen den 15. februar blev fire personer anholdt af politiet på baggrund af en række ransagninger i København. Den 27. februar blev yderligere en person, en 18-årig mand anholdt og sigtet for medvirken.
Mandag den 16. februar fandt en mindehøjtidelighed sted på Gunnar Nu Hansens Plads på Østerbro, hvor 30.000 danskere mindedes ofrene.
Angrebet på Krudttønden
thumb|Pressefolk bag politiafspærringen foran Krudttønden den 15. februar 2015. thumb|Blomster foran Krudttønden på Østerbro efter terroranslaget. Under et debatmøde med overskriften “Kunst, Blasfemi og Ytringsfrihed” arrangeret af Lars Vilks Komiteen (der har til formål at arrangere møder med den svenske kunstner Lars Vilks) blev mødesalen i Kulturhuset Krudttønden på Serridslevvej 2 på Østerbro klokken 15.31 beskudt med en M95 automatriffel. En lydoptagelse fra skyderiet mod Krudttønden i København som BBC er kommet i besiddelse af afslører, at der er blevet affyret mindst 40 skud i forbindelse med attentatet. På lydoptagelsen kan man høre en kvindelig foredragsholder snakke på engelsk, da skuddene falder hurtigt efter hinanden. Herefter hører man skramlede møbler, og en enkelt stemme, der siger: Ned.Lydoptagelse fra skyderi afslører mindst 40 skud, Jyllands-Posten, 14.02.2015 Ved angrebet på Krudttønden affyrede gerningsmanden 28 skud, mens fem politivåben blev affyret.Politiet: Gerningsmand skød i alt 40 gange ved terrorangreb i København, DR, 17. februar 2015Fem politivåben blev affyret ved Krudttønden, Fyens.dk, 18. februar 2015
Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) fastslår, at der blev skudt igen fra de danske betjente, der var på stedet. Myndigheden i alt har inddraget fem politivåben, og at der er tale om både danske og svenske våben. De svenske betjente, der var til stede under angrebet, havde til opgave at beskytte den svenske kunstner Lars Vilks, der har været under politibeskyttelse siden 2007, hvor han begyndte at modtage dødstrusler for at have afbildet profeten Muhammed som en hund.Dansk politi affyrede skud ved Krudttønden, Berlingske, 18. februar 2015 Den 55-årige fotograf, producer og instruktør Finn Nørgaard blev dræbt, da han forsøgte at overmande attentatmanden. Dette fortalte et øjenvidne til TV 2's kriminalmagasin Station 2 der blev sendt den 19. februar. Københavns Politi har oplyst, at gerningsmanden ved sin ankomst til stedet først forsøgte at komme ind ad andre indgange end hovedindgangen, hvorefter han på gaden mødte Finn Nørgaard.Øjenvidne: Finn Nørgaard forsøgte at overmande attentatmand, TV 2, 19. februar 2015 Ifølge politiet blev der afgivet ét skud, der var dræbende. Fire betjente blev såret under angrebet.
Efter angrebet på Krudttønden, hvor manden i første omgang kaprede en mørk VW Polo, som han flygtede i, tog han en taxi til bebyggelsen Mjølnerparken på Ydre Nørrebro i København. Her ankom han klokken 16.17, og 20 minutter senere forlod han stedet igen. I mellemtiden havde han skiftet tøj. Det nye tøj var han iført, da han omkring klokken et natten til søndag slog til mod synagogen i Krystalgade.PET kendte formodet terrorist på forhånd, Dagbladet Information, 15. februar 2015 Den kaprede bil blev efterfølgende fundet på Borgervænget ved nr. 25 på Østerbro. Hverken Vilks, som formodedes var målet, eller den franske ambassadør blev ramt. Politiet var i begyndelsen ikke sikker på, om skyderiet var et terrorangreb, men efterforskede det som et sådant.
Ved mødet deltog den svenske kunsthistoriker og muhammedtegner Lars Vilks, moderator for mødet Helle Merete Brix, Frankrigs ambassadør François Zimeray, debattøren Jaleh Tavakoli, kunstkurator Agnieszka Kolek og FEMEN-aktivist Inna Shevchenko. Journalist for Dagbladet Information Niels Ivar Larsen og satireforsker Dennis Meyhoff Brink deltog også i debatmødet, og de gav begge flere interviews til medierne efter skuddramaet.
Angrebet ved synagogen i Krystalgade thumb|Politiafspærring på Købmagergade tre timer efter angrebet på Synagogen i Krystalgade. Klokken 00.50 den 15. februar var der endnu en skudepisode ved synagogen i Krystalgade i Københavns Indre By. Her blev den 37-årige vagt fra det jødiske samfund Dan Uzan dræbt. Han blev ramt i hovedet og afgik senere ved døden. To betjente blev ramt i henholdsvis arme og ben. Dan Uzan holdt vagt ved den bat mitzva, der fandt sted i synagogen, hvor 80 mennesker deltog - heraf mange børn. Det var umiddelbart efter skyderiet uklart, om der var en sammenhæng mellem de to skyderier, men politiet flyttede flere patruljer til Indre By og området omkring Nørreport Station, der blev evakueret.
De tekniske undersøgelser viser, at gerningsmanden ved synagogen afgav to skud med en kaliber 7,65 millimeter pistol og syv skud med en 9 millimeter pistol. Begge pistoler er identiske med de to pistoler, han blev fundet i besiddelse af efter at have skudt mod politiet på Svanevej. Ifølge politiet affyrede den 22-årige 11 skud ved synagogen og tre skud på Svanevej, før han selv blev skudt og dræbt af politiet.
Efterforskning Politiet arbejdede i første omgang ud fra en teori om, at angrebene var inspireret af Charlie Hebdo i Paris i januar 2015.
Gerningsmanden
Tidligt omkring klokken 4:50 søndag morgen den 15. februar blev den formodede gerningsmand, Omar Abdel Hamid El-Hussein, genkendt af betjente på Svanevej tæt ved Nørrebro Station. Betjentene råbte El-Hussein an, men han besvarede med at åbne ild mod dem, og efter skudveksling med Politiets Aktionsstyrke blev han dræbt. Politiet formodede på det tidspunkt, at manden, der havde skudt mod Krudttønden, var identisk med manden, der havde angrebet synagogen.
Den 16. februar meddelte politiet, at gerningsmanden benyttede et gevær M/95 under angrebet ved Krudttønden og en pistol ved synagogen. To dage senere oplyste politiet, at våbnet var fra Hjemmeværnet og efterlyst i forbindelse med et hjemmerøveri.
Profil
Politiet og Politiets Efterretningstjeneste identificerede senere gerningsmanden, der var kendt af politiet på forhånd. Politiet oplyste i en pressemeddelelse søndag eftermiddag, at den formodede gerningsmand var 22 år og tidligere kendt af politiet for overtrædelser af våbenloven og vold. Han var angiveligt løsladt fra en afsoning kun få uger før. Derudover var han kendt i bandemiljøet. Politiet oplyste samtidig, at de formodede, at den skuddræbte både var ansvarlig for angrebet på Krudttønden og skyderiet ved Synagogen.
Motiv
Sociologen Aydin Soei, der har skrevet om grupperingerne af unge mænd med indvandrerbaggrund forklarede bagtankerne hos den formodede gerningsmand.
Den tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen argumenterer for, at unge med "anden etnisk baggrund end dansk" radikaliseres i fængslerne. Han er blevet bakket op i sit synspunkt af flere eksperter, bl.a. dansk jødiske psykolog David Oehlenschläger.
Ransagninger og medsigtede
I løbet af søndag den 15. februar arbejdede efterforskerne og politiets teknikere stadig på mindst seks forskellige lokaliteter. Søndag morgen ransagede politiet en lejlighed i Mjølnerparken på Nørrebro og en adresse i Vognmandsmarken på Østerbro. Lejligheden i Mjølnerparken var ifølge politiet interessant, fordi det var der, den formodede gerningsmand tog en taxi til efter skyderiet på Østerbro. Om eftermiddagen ransagede politiet netcafeen Power Play på hjørnet af Nørrebrogade og Skodsborggade, hvor fire blev anholdt. To af de anholdte, to mænd på 19 og 22 år, blev den 16. februar varetægtsfængslet, sigtede for at hjælpe med at skaffe det til angrebet anvendte gevær af vejen.
Den 27. februar 2015 blev en 18-årig mand anholdt, sigtet for medvirken til drab i forbindelse med sagen. Adskillige medier erfarede, at manden var Omars 18-årige lillebror. DR-nyheder Den 19. og 20. marts 2015 blev yderligere to mænd anholdt og sigtet for medvirken til drab. DR. tv: En femte mistænkt er anholdt i terrorsagen i København, 20. marts 2015
I marts 2016 begyndte retssagen mod de fire varetægtsfængslede mænd i Københavns Byret under et massivt sikkerhedsopbud. Navneforbuddet mod de fire mænd blev ved retssagens begyndelse ophævet af sagens dommer. De fire tiltalte er 26-årige Bhostan Hussein, 31-årige Mahmoud Rabea, 20-årige Liban S. Elmi og 23-årige Ibrahim Abbas. Alle fire mænd, der er bandemedlemmer, er tidligere straffet for vold, gaderøveri, våbenbesiddelse, vidnetrusler, hjemmerøveri og for Rabeas vedkommende for medvirken til et større våbenlager, der blandt andet omfattede sprængstoffer og adskillige automatvåben såsom maskinpistoler og militærrifler.Bandeleder jages efter flugt | BT Krimi - www.bt.dk Retssagen forløber frem til september 2016. Anklagerne gav deres afsluttende procedure i slutningen af august.
Reaktioner
thumb|upright|Blomster foran Københavns Synagoge den 15. februar efter skyderiet, hvor den danske jøde Dan Uzan blev dræbt. På et pressemøde den 15. februar kl. 11 med statsminister Helle Thorning-Schmidt og justitsminister Mette Frederiksen udtalte Thorning-Schmidt, at Danmark som nation havde gennemlevet nogle timer, som vi aldrig ville glemme. Vi har smagt den grimme smag af frygt og magtesløshed, som terroren gerne vil skabe, men vi har også som samfund svaret igen. Hun fastslog endvidere, at Danmark og danskerne skal stå sammen mod de mørke kræfter, der vil os det ondt.
I en pressemeddelelse den 15. februar sendte også Dronning Margrethe sine tanker til ofrene for angrebene. Dronningen lagde lige som statsministeren vægt på, at det er vigtigt, at danskerne i en så alvorlig situation står sammen og værner om de værdier, som Danmark bygger på.
Dansk Islamisk Råd har efter angrebet fordømt det og i en pressemeddelelse skrevet: "Alt tyder på, at terrorismens hænder har slået til i Danmarks hovedstad København og gået målrettet efter at ramme et kulturarrangement om ytringsfrihed, hvis våben blot har været holdninger, med en kriminel handling, som alle himmelske religioner og verdslige love tager afstand fra".
Hizb ut-Tahrirs skandinaviske afdeling vil ikke fordømme angrebet og har udtalt: "Nogle vil kræve, at muslimer skal tage afstand. Andre vil mere snedigt advokere for, at ikke alle muslimer er ekstreme, men derimod er de en del af det danske fællesskab, så længe de går ind for sekularismen og ytringsfriheden. Begge reaktioner har i bund og grund samme formål. Muslimerne skal tvangssekulariseres, og enhver muslim, der nægter, og i stedet insisterer på de islamiske værdier og love, vil blive betragtet som en potentiel sikkerhedstrussel".