Nyrebladet tvetand (Lamium confertum) er en enårig, 5-40 centimeter høj plante i læbeblomst-familien. Den ligner liden tvetand, men ofte er alle blomsterkransenes støtteblade stilkede og bægeret er i frugtstadiet længere (7,5-12 millimeter) med længere tænder (4,5-7,5 millimeter), der er udstående (ikke sammenstødende som hos liden tvetand) og tydeligt længere end selve bægerrøret. Nyrebladet tvetand er udbredt i Nordeuropa.

I Danmark er arten temmelig almindelig på agerjord og ved vejkanter i Nordjylland, men er sjælden i resten af landet. Den blomstrer i maj til september.

Kilder og eksterne henvisninger Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. . Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet M. Skytte Christiansen og Henning Anthon: Danmarks Vilde Planter, Branner og Korchs Forlag 1958.

Kategori:Tvetand