Indonesien, officielt Republikken Indonesien (), er en suveræn stat i Sydøstasien. Indonesien er verdens største øgruppe og består af de seks hovedøer Sumatra, Java, Sulawesi, Bali, Kalimantan (den indonesiske del af Borneo) og Irian Jaya (den indonesiske del af Ny Guinea), samt 13.677 mindre øer. Omkring 3.000 af øerne er beboede og strækker sig over et vulkansk område på 1.904.569 km². Indonesien har indbyggere. Hovedstaden er Jakarta, der er beliggende på øen Java.
Landet dækker kun 1,3% af Jordens overflade, men udgør en region med meget stor naturlig variation inden for flora og fauna; 11% af Jordens blomstrende planter, 16% af dens fugle, 13% af dens pattedyr og 7% af dens reptiler og padder findes repræsenteret i Indonesien.
Indonesien blev dannet efter opløsningen af Hollandsk Ostindien. Landet er medlem af ASEAN.
Etymologi Navnet Indonesien stammer fra det latinske Indus, som betyder "Indien" og det græske nesos, som betyder "ø". Navnet går tilbage til det 18. århundrede forud for Indonesiens uafhængighed. I 1850 foreslog en engelsk etnolog i bogen "On The Leading Characteristics of the Papuan, Australian and Malay-Polynesian Nations" at kalde indbyggerne i "Indisk Arkipelag og Malaysk Arkipelag" for Indunesians og Malayunesians. I den samme bog brugte en elev fra Earl's, James Richardson Logan, Indonesia som et synonym for "Indisk Arkipelag".; Dog gik hollandske akademikere fra Hollandsk Ostindien ikke ind for at skrive Indonesia. De brugte i stedet udtrykkene "Malaysk Arkipelag" (Maleische Archipel); Hollandsk Ostindien (Nederlandsch Oost Indië), kendt som Indië; Ost (de Oost); og endda Insulinde.(This term was introduced in 1860 in the influential novel Max Havelaar (1859), written by Multatuli, critical of Dutch colonialism).
Fra 1900 blev navnet Indonesien mere populært blandt akademikere uden for Holland, og indonesiske nationalister indførte det for at udtrykke sig politisk. Adolf Bastian fra universitet i Berlin, gjorde navnet populært i sin Indonesien oder die Inseln des Malayischen Archipels, 1884-1894. Den første indonesiske lærer der brugte navnet, var Suwardi Suryaningrat (Ki Hajar Dewantara), da han startede et pressebureau i Holland med navnet Indonesisch Pers-bureau i 1913.
Historie thumb|left|En båd.
Fossiler af Homo erectus, kendt som "Java-manden", er et bevis på, at Indonesiens arkipelag var beboet for 2 millioner til 500.000 år siden.citeret i ; citeret i ;
citeret i Austronesiske folk, der udgør flertallet af landets nuværende befolkning, migrerede til Sydøstasien fra Taiwan. De kom til Indonesien omkring år 2000 f.Kr., og mens de spredte sig over arkipelaget, blev det indfødte, melanesiske folk nødt til at flytte til de østlige områder.Taylor (2003), side 5–7 Gode landbrugsforhold og brugen af rismarker så tidligt som i det 8. århundrede f.Kr., åbnede muligheden for at landsbyer, byer og små kongeriger kunne opstå 100 e.Kr. Indonesiens høje søfartsposition gjorde det muligt for landet at handle i hele verden. For eksempel blev der indgået handelsaftaler med indiske kongeriger og Kina adskillige århundrede f.Kr. Handel har siden været en del af Indonesiens historie.Taylor (2003), side 3, 9, 10–11, 13, 14–15, 18–20, 22–23; Vickers (2005), side 18–20, 60, 133–134
thumb|right|upright|Muskatnødden findes på Indonesiens Bandaøerne. Den var tidligere en af verdens mest værdifulde varer og trak de første europæiske kolonister til Indonesien.
Fra det 7. århundrede e.Kr. opstod det magtfulde Srivijaya-kongerige pga. handel og indflydelsen fra hinduisme og buddhisme, der blev bragt med det.Taylor (2003), side 22–26; Ricklefs (1991), side 3 Mellem det 8. og 10. århundrede opstod og faldt det buddhistiske landbrugssamfund Sailendra og det hinduistiske Mataram på Javas indland og efterlod store religiøse monumenter som Sailendras Borobudur og Matarams Prambanan. Det hinduistiske Majapahit-kongerige blev grundlagt i det østlige Java i slutningen af det 13. århundrede og under Gajah Mada, fik det indflydelse på meget af Indonesien. Denne periode kaldes ofte for "Guldalderen" i Indonesiens historie.
Selv om muslimske handlende først rejste til Sydøstasien tidligt i den islamiske æra, går de tidligste beviser på en muslimsk befolkning i Indonesien tilbage til det 13. århundrede i det nordlige Sumatra.Ricklefs (1991), side 3 til 14 Andre indonesiske områder indførte islam lidt efter lidt, og det var den dominerende religion i Java og Sumatra ved slutningen af det 16. århundrede. Islam blev stort set blandet med de eksisterende kulturer og religioner, som ændrede den tidligere form for islam i Indonesien, især på Java.Ricklefs (1991), side 12–14 De første europæere kom til Indonesien i 1512, da de portugisiske handlende, ledet af Francisco Serrão, ville gøre krav på muskat, nellike og cucebpeber på Molukkerne. Hollandske og britiske handlende kom senere. I 1602 oprettede hollænderne Nederlandske Ostindiske Kompagni (VOC) og blev den dominerende europæiske magthaver, og Hollands regering oprettede Hollandsk Ostindien som deres nationale koloni i landet.
I det meste af kolonitiden havde den hollandske flåde ikke særlig god kontrol over arkipelaget. Kun i det tidlige 20. århundrede kunne hollænderne udvide til de grænser, som i dag findes i Indonesien. De hollandske tropper var i konstant kamp mod oprørere både på og uden for Java. Indflydelsen fra lokale ledere Prins Diponegoro i det centrale Java, Imam Bonjol i det centrale Sumatra og Pattimura på Maluku og en blodig 30 år lang krig svækkede hollænderne og gjorde det af med de militære styrker.(Schwartz 1999, side 3–4) På trods af interne politiske, sociale og sekteriske delinger ved den nationale revolution, gik indoneserne, i det hele taget, sammen om at kæmpe for uafhængighed. Japans invasion og senere besættelse under 2. verdenskrigDower, John W. War Without Mercy: Race and Power in the Pacific War (1986; Pantheon; ) gjorde en ende på det hollandske styre,; og styrkede den tidligere pressede indonesiske uafhængighedsbevægelse.Library of Congress, 1992, "Indonesia: World War II and the Struggle For Independence, 1942-50; The Japanese Occupation, 1942-45". To dage efter Japans overgivelse i august 1945 erklærede Sukarno, en indflydelsesrig nationalistisk leder, Indonesiens uafhængighed og blev udpeget som præsident.; ; ; Reid (1973), page 30 Holland prøvede at genindføre deres styre, og en væbnet og diplomatisk kamp sluttede i december 1949, da Indonesien efter internationalt pres blev anerkendt; (undtagen det hollandske område i Vest Ny Guinea, som blev en del af Indonesien efter New York-aftalen i 1962, og FN-mandatet Frit valg-akten i 1969).Indonesia's 1969 Takeover of West Papua Not by "Free Choice". National Security Archive, Suite 701, Gelman Library, The George Washington University.
thumb|upright|right|Sukarno, Indonesiens første præsident
Sukarno skiftede fra demokrati til autoritært styre, og bevarede sin magt ved at kunne overskue modstanderne i militæret og Indonesiens kommunistparti.Ricklefs (1991), side 237 – 280 Et kupforsøg d. 30. september 1965 blev stoppet af hæren, som igangsatte en række voldelige angreb mod kommunisterne. Kommunistpartiet blev beskyldt for kupforsøget og ødelagt.Friend (2003), side 107–109; ; Ricklefs (1991), pages 280–283, 284, 287–290 Mellem 500.000 og 1.000.000 personer blev dræbt.; Chefen for militæret, general Suharto, gjorde det af med den politisk svækkede Sukarno, og blev udpeget som præsident i marts 1968. Hans nye administration blev støttet af USA's regering,US National Archives, RG 59 Records of Department of State; cable no. 868, ref: Embtel 852, October 5, 1965.; Adrian Vickers, A History of Modern Indonesia. Cambridge University Press, p. 163; 2005; David Slater, Geopolitics and the Post-Colonial: Rethinking North-South Relations, London: Blackwell, p. 70 og styrkede den udenlandske investering i Indonesien, som var en stor faktor i de næste tre årtier med væsentlig økonomisk vækst.; ; Dog blev det nye autoritære styre beskyldt for korruption og angreb på oppositionen.
I 1997 og 1998 var Indonesien det land, som blev hårdest ramt af Asienkrisen. Dette øgede folkets utilfredshed med landets styre og førte til protester. Suharto trådte tilbage d. 21. maj 1998. I 1999 stemte Østtimor for at løsrive sig fra Indonesien efter en 25 år lang militær besættelse, som blev markeret efter international kritik af Indonesiens brutalitet mod Østtimor.; Siden Suhartos fald blev demokratiet styrket, og der blev indført selvstyre i de forskellige regioner og det første præsidentvalg i 2004. Politisk og økonomisk ustabilitet, social uro, korruption og terrorisme har gjort denne proces langsommere. Selv om forholdene mellem de forskellige religioner og etniske grupper ofte er afslappede, findes der intolerance og vold i nogle områder. Et politisk forlig mellem Bevægelsen for et Frit Aceh (Gerakan Aceh Merdeka – GAM) og den indonesiske regering blev indgået i Helsinki d. 15. august 2005.
thumb|Indonesiens præsident Joko Widodo th. sammen Malaysias premierminister Mahathir Mohamad tv. (9. august 2019)
Religion
Religion: Muslimer (87 %), kristne (ca. 10 %), hinduer (ca. 2 %) – især på Bali, buddhister (ca. 1 %)
Provinser
Indonesien består af 33 provinser: Tal Provins Hovedstad 1 Aceh Banda Aceh 2 Nordsumatra (Sumatera Utara) Medan 3 Vestsumatra (Sumatera Barat) Padang 4 Riau Pekanbaru 5 Riau-øerne (Kepulauan Riau) Tanjung Pinang 6 Jambi Jambi 7 Sydsumatra (Sumatera Selatan) Palembang 8 Bangka-Belitung Pangkalpinang 9Bengkulu Bengkulu 10 Lampung Bandar Lampung 11 Jakarta Jakarta 12 Banten Serang 13 Vestjava (Jawa Barat) Bandung 14 Centraljava (Jawa Tengah) Semarang 15 Yogyakarta Yogyakarta 16 Østjava (Jawa Timur) Surabaya 17 Bali Denpasar 18 Vest-Nusa Tenggara (Nusa Tenggara Barat) Mataram 19 Øst-Nusa Tenggara (Nusa Tenggara Timur) Kupang 20 Vestkalimantan (Kalimantan Barat) Pontianak 21 Centralkalimantan (Kalimantan Tengah) Palangkaraya 22 Sydkalimantan (Kalimantan Selatan) Banjarmasin 23 Østkalimantan (Kalimantan Timur) Samarinda 24 Nordsulawesi (Sulawesi Utara) Manado 25 Gorontalo Gorontalo 26 Centralsulawesi (Sulawesi Tengah) Palu 27 Vestsulawesi (Sulawesi Barat) Mamuju 28 Sydsulawesi (Sulawesi Selatan) Makassar 29 Sydøstsulawesi (Sulawesi Tenggara) Kendari 30 Nordmaluku (Maluku Utara) Sofifi 31 Maluku Ambon 32 Vestpapua (Papua Barat) Manokwari 33 Papua Jayapura
Største byer Jakarta (Java – 15 mio.) Surabaya (Java – 2,7 mio.) Bandung (Java – 2,4 mio.) Medan (Sumatra – 1,9 mio.)
Demografi
Befolkningstilvækst: 1,6 % pr. år
Analfabeter: 13,7 %
Økonomi
Gummi er landets hovedeksportvare, andre vigtige afgrøder er ris, bananer, kaffe og kokosnødder.
Geografi
Grænsestrækninger på land: Total 2.830 km (Malaysia 1.782 km, Papua Ny Guinea 820 km, Østtimor 228 km).
Kystlinje: 54.716 km
Klima: tropisk; varm
Højdeforskelle: Lavest: Indiske Ocean 0 m. Højest: Puncak Jaya 5.030 m.
Se også Verdens lande Jordskælvet i det indiske ocean 2004
Noter
Eksterne henvisninger
Kategori:Republikker