Star Trek er en amerikansk mediefranchise, der begyndte med Gene Roddenberrys science fiction-serie af samme navn i 1966. Siden har den udviklet sig til et globalt popkulturelt fænomen, som omfatter en lang række tv-serier, spillefilm, computerspil, romaner og tegneserier. Det er en af de mest anerkendte og indbringende mediefranchises nogensinde.Eller, "Lower Costs."Numbers, "Box Office."Licensing Letter, "44 entertainment/character properties."
Den oprindelige tv-serie, Star Trek, havde premiere på NBC den 8. september 1966 og løb over tre sæsoner med i alt 79 afsnit, inden den sluttede den 2. juni 1969. Serien foregår i Mælkevejen omkring 2260'erne og følger kaptajn James T. Kirk (William Shatner) og stjerneskibet USS Enterprise (NCC-1701) på deres mange rumeventyr. Roddenberry lod sig blandt andet inspirere af C.S. Foresters romaner om Horatio Hornblower (1937–67), Jonathan Swifts satiriske Gullivers rejser (1726), science fiction-filmen Kampen på dødskloden (1956) og westernserier som Wagon Train (1957–65).
Star Trek-franchisen omfatter officielt den oprindelige tv-serie, elleve spin-off-serier og tretten spillefilm. Kaptajn Kirks eventyr fortsatte i den kortlivede Star Trek: The Animated Series (1973–74) og seks spillefilm. Med fiktionsseriens genopblomstring i 1980'erne fulgte fire nye tv-serier: The Next Generation (1987–94), der udspiller sig omkring et århundrede efter den oprindelige serie og følger en ny besætning på et nyt Enterprise-skib, samt Deep Space Nine (1993–99) og Voyager (1995–2001), som foregår i samme tidsperiode. Enterprise (2001–05) fungerer som en forløber for den oprindelige serie og skildrer menneskehedens første spæde rumrejser. Besætningen fra The Next Generation optræder desuden i fire film. I 2009 fik filmfranchisen et såkaldt "reboot" med den alternative "Kelvin-tidslinjen", som består af tre spillefilm. Star Treks nyeste tv-renæssance begyndte i 2017 med Discovery (2017–) og er siden blevet udvidet med streamingserierne Short Treks (2018–20), Picard (2022–23), Lower Decks (2021–), Prodigy (2021-) og Strange New Worlds (2022–).
Star Trek er ét af de mest populære og indflydelsesrige fænomener i science fiction-genrens historie. Franchisens fans kaldes trekkies eller trekkers, og fra 1998 til 2008 havde Star Trek sin egen forlystelse i Las Vegas, Nevada. Mindst to udstillinger med rekvisitter fra serierne rejser i øjeblikket verden rundt, og franchisen har sit eget kunstsprog, klingonsk. Star Trek er blevet parodieret utallige gange, og dedikerede fans har sågar produceret egne Star Trek-film og -serier.
Star Treks kulturelle betydning rækker langt ud over science fiction.Saadia, "Why Peter Thiel." Franchisen er især kendt for at promovere progressive idealer og værdier. Den oprindelige serie var blandt de første i tv-historien med et multietnisk ensemble, og referencer til Star Trek dukker op i alt fra ubådsfilmen Crimson Tide til animationsserien South Park.
Baggrund Idé og ramme Allerede i 1964 skrev Gene Roddenberry et første udkast til den science fiction-serie, der senere skulle blive til Star Trek. Offentligt beskrev han serien som en western i rummet, en såkaldt "Wagon Train til stjernerne", men over for sine venner afslørede han, at inspirationen i højere grad kom fra Jonathan Swifts Gullivers rejser (1726). Hvert afsnit skulle både fungere som et eventyr og en moralsk fortælling.Gibberman, "Roddenberry."Keonig, "Roddenberry," 168-179.Simon, Trash Culture, 139-154.
Star Trek udspiller sig i en optimistisk fremtid, hvor videnskaben har muliggjort fredelig sameksistens mellem menneskeheden og andre intelligente arter i galaksen. Jordens store problemer med racisme, fattigdom, miljøødelæggelse, intolerance og overtro er blevet overvundet. De fleste fortællinger centrerer sig om Stjerneflåden – Den Forenede Føderation af Planeters fredsbevarende armada – og følger en besætning, hvis medlemmer gennemgående er præget af menneskekærlighed, uselviskhed og vilje til selvopofrelse. De stilles ofte over for komplekse dilemmaer, som kræver moralske, altruistiske løsninger.
Star Trek har ofte fungeret som en allegori over samtidens kulturelle og politiske strømninger. Star Trek: The Original Series adresserede mange af 1960'ernes brændpunkter, og de efterfølgende spin-off-serier og spillefilm har på lignende vis spejlet deres respektive årtiers udfordringer.Snyder, "Star Trek." Tilbagevendende temaer i Star Trek inkluderer krig og fred, loyalitet, autoritarisme, imperialisme, klassekamp, økonomi, racisme, religion, menneskerettigheder, sexisme, feminisme og teknologi.Johnson-Smith, American Science Fiction, 57. Roddenberry udtalte selv, at han med sin fiktive verden kunne kommentere på kontroversielle emner som sex, religion, politik og krig uden at blive censureret.Johnson-Smith, American Science Fiction, 79-85.
Roddenberrys vision var at skabe en tv-serie, der kunne afspejle samtidens spirende ungdomsoprør og modkultur. Med Star Trek ønskede han at vise, hvad menneskeheden kunne opnå, hvis den lærte af fortiden og vendte sig væk fra vold. Et centralt eksempel er racen vulcanerne, som har en voldelig fortid, men har lært at undertrykke deres følelser til fordel for logik og fred. Roddenberrys pacifistiske idealer kommer også til udtryk i Den Forenede Føderation af Planeter, der kan tolkes som en optimistisk fremtidsversion af FN.Goulart, "Gene." NBC delte dog ikke altid hans progressive visioner og modsatte sig blandt andet hans krav om en multietnisk besætning på Enterprise.Whitfield og Roddenberry, Making, 128.
Historie og produktion
Star Trek: The Original Series (1965–1969) I begyndelsen af 1964 præsenterede Gene Roddenberry et kortfattet udkast til Star Trek for Desilu Productions. Han beskrev konceptet som en science fiction-udgave af westernserien Wagon Train (1957–65) og lancerede idéen med sloganet "Wagon Train til stjernerne". Sammen med Desilus udviklingsafdeling videreudviklede Roddenberry manuskriptet, indtil det var klart til at blive pitchet for NBC.Davies og Pearson, "The Little," 211-223.thumb|Spock (Leonard Nimoy) og James T. Kirk (William Shatner).NBC valgte at finansiere et pilotafsnit med titlen "The Cage", hvor Jeffrey Hunter spillede kaptajn Christopher Pike, kommandør på stjerneskibet Enterprise. Netværket afviste dog det færdige afsnit med begrundelsen, at det var "for intellektuelt". Alligevel bevarede NBC troen på projektet og traf den usædvanlige beslutning at bestille et nyt pilotafsnit: "Where No Man Has Gone Before".
Det første afsnit af Star Trek, der blev sendt på tv, var "The Man Trap", som havde premiere torsdag den 8. september 1966 i USA.
Serien startede med solide seertal, men allerede fra midten af første sæson begyndte seerne at falde fra. Star Trek placerede sig som nummer 52 ud 94 programmer i seertal. På grund af den vigende seerinteresse overvejede NBC at aflyse Star Trek midt i anden sæson. Dette udløste en hidtil uset fanaktion, anført af Bjo Trimble, hvor tusindvis af seere deltog i en organiseret brevkampagne for at redde serien.Solow og Justman, Inside, 377-394.Star Trek, "Bjo Trimble." På baggrund denne indsats besluttede NBC at forlænge Star Trek med en tredje sæson, men med betydelige ændringer: Serien blev flyttet fra prime time til den ugustine sene fredag aften, kendt som "death slot", og produktionsbudgettet blev skåret markant.Shatner og Kreski, Star Trek, 290-291. I protest trak Roddenberry sig som producer, og Fred Freiberger overtog ledelsen af seriens tredje og sidste sæson. På trods af endnu en fanbaseret kampagne valgte NBC at aflyse Star Trek efter blot tre sæsoner og 79 afsnit.
Star Treks genfødsel (1969–1991) Efter at den oprindelige serie var blevet aflyst, valgte Desilu, som på det tidspunkt var blevet omdøbt til Paramount Television, at sælge genudsendelsesrettighederne til Star Trek for at dække seriens produktionsunderskud. Genudsendelserne begyndte allerede i slutningen af 1969, og i løbet af 1970'erne blev Star Trek vist på over 150 amerikanske tv-stationer og i mere end 60 lande verden over. Det var især gennem disse genudsendelser, at serien opnåede den kultstatus, der langt overgik dens oprindelige popularitet.thumb|Star Trek-skaber Gene Roddenberry.Et tydeligt tegn på seriens voksende gennemslagskraft var den første Star Trek-messe, som fandt sted den 21. til 23. januar 1972 i New York. Arrangørerne havde forventet blot et par hundrede deltagere, men flere tusinde fans dukkede op. Begivenheden markerede begyndelsen på en tradition, der fortsætter den dag i dag med Star Trek-masser over hele verden.Star Trek, "Celebrating."
Seriens nyvundne succes førte til idéen om at genoplive Star Trek-franchisen. I samarbejde med Paramount producerede animationsstudiet Filmation den første spin-off-serie, Star Trek: The Animated Series, hvor skuespillerne fra den oprindelige serie lagde stemmer til deres gamle roller. Serien blev sendt på NBC i 22 afsnit à en halv time og løb over to sæsoner fra 1973 til 1974. Selvom serien blev kortlivet, opnåede den anerkendelse og modtog franchisens første Emmy-pris for bedste børneserie. I maj 1975 begyndte Paramount og Gene Roddenberry at udvikle en ny live-action-serie med titlen Star Trek: Phase II som reaktion på den voksende interesse for Star Trek. Projektet blev dog skrinlagt, da Paramount valgte at opgive planerne om at lancere en ny tv-kanal, Paramount Television Service, hvor serien ellers skulle have haft premiere.Ellard, "Star Trek."
Efter succesen med science fiction-filmene Star Wars (1977) og Nærkontakt af tredje grad (1977) besluttede Paramount i stedet at omdanne pilotafsnittet fra Phase II til en spillefilm. Resultatet blev Star Trek: The Motion Picture, som fik premiere i USA den 7. december 1979. Filmen modtog blandede anmeldelser og indtjente 139 millioner dollars på verdensplan, hvilket var mindre end forventet, men nok til at retfærdiggøre en efterfølger. Til gengæld krævede Paramount, at Roddenberry opgav den kreative kontrol over alle fremtidige Star Trek-film.Stowe, "How Gene." Efterfølgeren Star Trek II: The Wrath of Khan blev et vendepunkt. Selvom den indtjente mindre end sin forgænger, genererede den et væsentligt større overskud på grund af lavere produktionsomkostninger. Paramount producerede herefter yderligere fire Star Trek-film med skuespillerne fra den oprindelige serie.
Allerede i 1983 begyndte Paramount at betragte Star Trek som en egentlig mediefranchise med potentiale på tværs af platforme: Ikke kun inden for film og tv, men også gennem bogudgivelser og videospil, udviklet af selskabets spilafdeling i samarbejde med blandt andre Sega.Salmans, "Barry Diller's." I 1987 vendte franchisen tilbage til tv-skærmene med Star Trek: The Next Generation. I stedet for at sende serien på en enkelt tv-kanal valgte Paramount at distribuere den via syndikering, hvilket betød, at lokale tv-stationer kunne købe og vise serien uafhængigt af de store netværk. Serien foregår omkring et århundrede efter den oprindelige og følger en ny besætning ombord på et nyt Enterprise.
Tiden efter Gene Rodenberry (1991–2005)