Christian Keglevits (født 29. januar 1961 i Weiden bei Rechnitz, Østrig) er en tidligere østrigsk fodboldspiller (angriber).

Keglevits spillede hele sin karriere i hjemlandet, hvor han primært var tilknyttet hovedstadsklubben Rapid Wien. Han blev østrigsk mester med klubben i både 1982 og 1983.

Keglevits spillede desuden 19 kampe og scorede fire mål for det østrigske landshold. Han var en del af det østrigske hold til VM i 1990 i Italien. Han kom dog ikke i banen i turneringen, hvor østrigerne røg ud efter det indledende gruppespil.

Referencer

Kategori:Fodboldspillere fra Østrig Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1990 Kategori:Fodboldspillere fra Rapid Wien Kategori:Fodboldspillere fra LASK Linz