Smørumovre er en by 2 kilometer vest for Smørumnedre i Nordsjælland med . Mellem udkanterne af Smørumovre og Smørumnedre er der ca. 500 meter. Byen tilhører Smørum Sogn, Egedal Kommune, Region Hovedstaden.
Udvikling og karakter Smørumovre omtales første gang i 1259 som Smørhem Major. Der er fundet spor af bebyggelse fra Vikingetiden i og omkring landsbyen. I århundreder var Smørumovre både større og mere betydningsfuld end Smørumnedre; dette ændrede sig med den kraftige udbygning af Smørumnedre i 1960’erne.
Landsbyen er stjerneudskiftet, og der er kun i begrænset omfang sket udflytning af gårde. De firelængede gårde ligger i det væsentlige som oprindeligt omkring den delvist ubebyggede forte med gadekær. Den gamle skolebygning og det tidligere krohus vidner om nu ophørte landsbyfunktioner. Bebyggelsen består primært af ældre gårde og landsbyhuse; enkelte nyere parcelhuse er opført som huludfyldninger. Bystrukturen er tæt omkring Bygaden og grønningen ved gadekæret, og der er fortsat kig mod det omgivende landskab. Store, gamle træer giver landsbyen et grønt præg.
Smørum Kirke er en romansk kirke opført omkring 1170 og senere udvidet; den ligger på østsiden af landsbyen. Skole og institutioner Smørumovre fik egen skole i 1742; i 1860 opførtes en ny skolebygning på hjørnet af Smørum Nordre Gade med støtte fra godsejer F.W. Tutein fra Edelgave. Ved opførelsen af Centralskolen i Smørumnedre i 1959 blev den gamle skole taget i brug som kommunekontor og fungerer i dag som museum/foreningshus og lokalhistorisk arkiv.
Bevaring og planlægning Smørumovre er en velafgrænset landsby med velbevaret grundplan; stjerneudskiftningen er fortsat synlig i form af hegn og diger. Landsbyens karakteristiske hovedtræk – den oprindelige grundplan, bevaringsværdige bygninger, gadekær, den grønne forte og kig fra bymidten mod landskabet – søges bevaret. Landsbyen er udpeget som kulturmiljø og omfattet af bevarende lokalplan.
For at sikre lokale udbygningsmuligheder lægger kommuneplanen op til dialog med bylaug og grundejere om udvikling af op til tre grunde i Smørumovre (Smørumovre Bygade 1, 2 og 41) inden for en samlet ramme på ca. 8–10 boliger.
Historie Smørumovre omtales første gang den 11. november 1334 i formen Smørhøm og i Esrumbogen 26. juni 1347 som Øfræ Smørheem. Forleddet betyder "smør".Weise, s. 26
Smørumovre landsby bestod i 1682 af 15 gårde og 14 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 578,7 tønder land skyldsat til 138,64 tønder hartkorn.Pedersen, s. 4 Dyrkningsformen var trevangsbrug.Frandsen, bilagskort
Billeder
Noter
Litteratur Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), Lis Weise: Efterstillet adjektiv i danske stednavne (Navnestudier udgivet af Institut for Navneforskning Nr. 8); Akademisk Forlag, København 1969
Kategori:Byer i Egedal Kommune