Nerine er en slægt med hen ved 30 arter, der er udbredt i det sydlige Afrika. Det er flerårige urter, der danner løg som overvintringsorganer. Nogle arter er stedsegrønne, mens andre er vinter- eller sommergrønne. Alle blade er grundstillede og ustilkede og de er spredt stillede på løget. De er linjeformede med hel rand og parallelle bladribber. Blomsterne sidder oftest samlet i endestillede stande, som er omgivet af et par højblade. De enkelte blomster er regelmæssige og 3-tallige med skarlagenrøde, rosa eller hvide blosterblade. Alle arter er giftige og indeholder stoffet lycorin.

Beskrevne arter Guernseylilje (Nerine sarniensis) Kruset nerine (Nerine undulata)

Andre arter Nerine angustifolia Nerine appendiculata Nerine bowdenii Nerine filifolia Nerine flexuosa Nerine humilis Nerine huttoniae Nerine krigei Nerine laticoma Nerine mansellii Nerine masoniorum Nerine pudica

Kategori:Påskelilje-familien