thumb|Mindesten over de omkomne Flyulykken ved Ramstein Air Base var en flyulykke der indtrådte den 28. august 1988 på Ramstein Air Base nær Kaiserslautern i den tyske delstat Rheinland-Pfalz, hvor 70 mennesker blev dræbt og flere hundrede alvorligt såret. Ulykken skete under en flyopvisning, da tre italienske fly af typen Aermacchi MB-339 skulle udføre et hjerteformet flyvemønster; dette mislykkedes, og flyene kolliderede over en bakke og styrtede ned. Et af flyene ramte jorden tæt ved publikum og fortsatte brændende ind i folkemængden. Udover de tre piloter døde 67 personer, og ca. 1.000 kom til skade, heraf 346 med alvorlige skader.

Flyopvisningen blev overværet af et publikum på op mod 300.000 personer.

Afledt navn Ramsteinulykken var ophav til det oprindelige navn for den tyske gruppe Rammstein: Rammstein-Flugschau (Rammstein-flyopvisning).

Eksterne links

West Germany Hellfire from The Heavens, artikel i Time Magazine, 12.09.1988

Ramstein Air Base, Flyulykken ved Ramstein Air Base, Flyulykken ved