thumb|Hals Barre Fyr markerer indsejlingen til sejlrenden ved bankens østkant. Hals Barre er navnet på en sandbanke ud for Langeraks (den østligste del af Limfjorden) udløb i Kattegat. Den har navn efter byen Hals der ligger ved nordbredden af udløbet, og er dannet ved sandvandring langs Himmerlands og Vendsyssels kyster; den der går ca. 4 km ud fra kysten med dybder på 2-3 m hvilket giver vanskeligheder for skibsfartens adgang til Limfjorden. Langerak forgrener sig over Hals Barre i tre løb, Egens Dyb, Vejdyb og nordligst Hådyb, der ligger mellem strandvoldene Nordmandshage og Korsholm.
Sejlrende
I 1883 begyndte Aalborg Havn at grave en sejlrende gennem banken. Havnen søgte men opnåede ikke statslig deltagelse. Sejlrenden havde først 4,5 meters dybde, men blev senere, i 1889 uddybet til 5,7 m, i 1898 til 6,5 m og i 1899 til 7,5 m; den nuværende dybde er 9,4 m og bredden på 110 m. Det sand, som afgraves ved vedligeholdelse af sejlrenden, anvendes i cementproduktionen ved Aalborg Portland.
Sejlrenden markeres, blandt mange afmærkninger, af Hals Barre Fyr, der blev opført i 1912, som afløsning for et fyrskib.
Naturområde
Hals Barre ligger i Natura 2000 område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord og er både habitatområde og fuglebeskyttelsesområde. I farvandet mellem Hals barre og kysten ligger vildtreservatet Hals-Egense som omfatter dele af havet og småøerne ud for Limfjordens udløb i Kattegat. Eksterne kilder og henvisninger
Vedligeholdelse af sejlrenden ved Hals Barre
Kategori:Rev i Danmark Kategori:Kattegat Kategori:Sandbanker Kategori:Hals (by)