Måvens og Peder er hovedpersonerne i den danske dramatiker Line Knutzons seks radiohørespil Måvens og Peder på kanotur (1998), Måvens og Peder i mediernes søgelys (1998), Måvens og Peder møder Måvens og Peder (2004), Måvens og Peder mister mælet (2004), Måvens og Peder får samtalekøkken (2006) og Måvens og Peder på Herrens mark (2007). Desuden figurerer de som bipersoner i Knutzons drama Harriets himmelfærd (1995).
I radiospillene, der blev sendt på Danmarks Radio, spilles Måvens af Mikael Birkkjær og Peder af Søren Sætter-Lassen.
Radiospillene danner ikke en sammenhængende historie, og handlingen i hvert enkelt er uafhængig af begivenhederne i de foregående. Radiospillene er præget af absurd humor og ironi; der ironiseres især over brugen af modeord (f.eks. "samtalekøkken", "kompetencedeling" mv.) og samfundet som helhed. Venskabet spiller en central rolle og udgør et fast bolværk mod udfordringerne i en uforudsigelig og tiltagende overfladisk verden.
Ud over radiospillene figurerer Måvens og Peder i de to korte dramaer Måvens og Peder på langrend eller Måvens og Peder og pølsemandens fingre og Måvens og Peder på rytmekons eller Måvens og Peder og mellemmandsmanden, der blev udgivet i tidsskriftet Hvedekorn i 2011.
Synopsis Måvens
Måvens er indehaver af en slikbutik, hvor der aldrig har været en kunde. Han sover i en alkove i baglokalet. Måvens er let at hidse op og har svært ved at forstå metaforer (til stor frustration for hans bedste ven Peder) og lære nye navne. I Måvens og Peder på kanotur afsløres det, at Måvens’ efternavn er Pedersen;Samlede Knutzon. Bind 2, s. 50, l. 26. han kaldes dog næsten udelukkende Måvens. I samme radiospil fortæller Måvens, at han har været forlovet. Forholdet omtales dog ikke i nogen af de andre hørespil. Både i Harriets himmelfærd og Måvens og Peder på kanotur erklærer Måvens, at han er kommunist.Samlede Knutzon. Bind 2, s. 25, l. 6; s. 66, l. 10; s. 71, l. 18.
Måvens beskrives i de fleste af hørespillene som svært overvægtig (i Måvens og Peder møder Måvens og PederSamlede Knutzon. Bind 2, s. 144, l. 11. vejer han næsten 200 kg). I Måvens og Peder får samtalekøkken tager han på trods af en streng slankekur 60 kg på;Samlede Knutzon. Bind 2, s. 213, l. 5. senere i historien taber han dog 157 kg på grund af sorg over at se sit hyggelige hjem blive forvandlet til et stilrent samtalekøkken.Samlede Knutzon. Bind 2, s. 236, l. 12.
Peder
Peder er på mange måder Måvens' modsætning: Hvor Måvens beskrives som svært overvægtig, beskrives Peder ofte som meget lille, til tider endda absurd lille (i Måvens og Peder møder Måvens og Peder kan han ligge under en avis),Samlede Knutzon. Bind 2, s. 135. og hvor Måvens er let at hidse op, besidder Peder et mildere gemyt og forsøger ofte at glatte ud, når Måvens skælder andre ud.
I de fleste af hørespillene bor Peder i et pæretræ. I Harriets himmelfærd og Måvens og Peder i mediernes søgelys bor han dog i andelslejlighed. I ingen af hørespillene har han et fast arbejde; i Måvens og Peder på kanotur fortæller han dog, at han kortvarigt har arbejdet som postbud og medhjælper i en kostald,Samlede Knutzon. Bind 2, s. 53, ll. 32-33. i Måvens og Peder i mediernes søgelys har han et midlertidigt "kuffertjob",Samlede Knutzon. Bind 2, s. 102. og i Måvens og Peder får samtalekøkken er han vendt hjem fra Cuba efter et mislykket forsøg på at drive en bifarm.Samlede Knutzon. Bind 2, s. 216.
Fælles baggrund I folkeskolen var Måvens og Peder klassekammerater og bedste venner. I hvert hørespil er det som om, de ikke har set hinanden siden folkeskolen (hvilket viser, at hørespillene ikke udgør en sammenhængende historie, men en serie uafhængige historier, hvor kronologien hver gang er nulstillet).
I hørespillene nævnes enkelte andre personer fra folkeskolen:
"Oste"-Finn (nævnt i Harriets himmelfærd, Måvens og Peder i mediernes søgelys, Måvens og Peder møder Måvens og Peder og Måvens og Peder på rytmekons): Havde i folkeskolen en forkærlighed for ost. Kan angiveligt spore sin slægt tilbage til tiden før Kristi fødsel. Er efter folkeskolen blevet ostehandler.Samlede Knutzon. Bind 2, s. 25, l. 20. "Negle"-Lis (nævnt i Harriets himmelfærd): Er efter folkeskolen blevet gift med "Oste"-Finn og har fået børn med ham. "Røde" (biperson i Måvens og Peder i mediernes søgelys). Gik i parallelklassen. Er efter folkeskolen blevet journalist. Ingrid (biperson i Måvens og Peder møder Måvens og Peder): Gik i parallelklassen. Var Peders store kærlighed i folkeskolen.Samlede Knutzon. Bind 2, s. 145. Er efter folkeskolen blevet gift med Måvens' dobbeltgænger Måvens. Jørgen (nævnt i Måvens og Peder på kanotur): Fik engang buksevand af Måvens og Peder.
I radiospillene Med undtagelse af Harriets himmelfærd er radiospillene om Måvens og Peder bygget op efter et fast mønster. I begyndelsen af hvert radiospil skriver Måvens i sin dagbog, at han er til sinds at begå selvmord (en enkelt undtagelse er Måvens og Peder på Herrens mark, hvori Måvens tilsyneladende allerede er død, da han skriver i sin dagbog). Han når akkurat at skrive færdig, før telefonen ringer. Hver gang er det Peder, men de genkender ikke hinanden med det samme, hvilket fører til skøre forviklinger. De beslutter at mødes i Måvens’ slikbutik. Herefter følger en dramatisk gensynsscene akkompagneret af hornfanfarer. Efter scenen går de altid ned til den lokale beverding (beværtning) for at spise koteletter og drikke en kæmpemæssig cola. På beverdingen tager historien en sælsom drejning, og et point of no return indtræffer.
De fleste af hørespillene slutter i Måvens' slikbutik. De to undtagelser er Harriets himmelfærd og Måvens og Peder på kanotur.
Harriets himmelfærd (1995)Samlede Knutzon. Bind 2, s. 7-46.
thumb|Maria Magdalenes himmelfart (ca. 1672). Maleri af den spanske kunstner José Claudio Antolinez (1635-1675). I Harriets himmelfærd indgår Måvens og Peder som bipersoner. Dramaet begynder med, at en kvinde banker på Himmerigets port. Hun præsenterer sig som Harriet og forklarer, at hun efter at have været til et selskab så alle sine ting svæve rundt oppe på himlen, hvorefter hun ved et uheld fløj til himmels. Da hun ikke er død, nægtes hun adgang til Himmeriget og kastes ud. Hun lander i Måvens' slikbutik, netop som han har skrevet i sin dagbog, at han vil begå selvmord. Efter 441 dage uden en kunde i butikken er han overbevist om, at verden finder ham frastødende. Måvens bliver først begejstret, da han tror, Harriet er en kunde, men senere skeptisk, da hun ikke kan fremvise et indkøbsnet. Harriet forklarer, at alle hendes ting befinder sig oppe i himlen og viser, at hun kan flyve. Måvens bliver forskrækket og tror, hun er et genfærd, men det benægter hun. Hun fortæller, at hun til et selskab råbte ud i natten, at hun ikke havde mere at sige, og at hendes udbrud gjorde en mand så forskrækket, at han tabte alle sine tårer. Hun viser Måvens en perlekæde dannet af alle mandens tårer, og Måvens synes, der er noget bekendt ved den.
Måvens foreslår, at Harriet bliver fast kunde i hans slikbutik, men hun fortæller, at hun allerede har et arbejde som udstillingsmodel i et glasskab på en togstation. Derefter flyver hun sin vej.
Måvens ringer til Peder, og de mødes i Peders lejlighed. Måvens fortæller om Harriet og overtaler ham til at hjælpe med at finde hende. Det bliver begyndelsen på en mærkelig og begivenhedsrig eftersøgning. Hørespillet ender med, at de to venner finder Harriet på en togstation, hvor hun sidder udstillet i et glasskab. Det viser sig, at Peder allerede kender hende, og at det er hans tårer, hun bærer i sin perlekæde.
Måvens og Peder på kanotur (1998)Samlede Knutzon. Bind 2, s. 47-88.
thumb|Kanotur Måvens er frustreret over mærkelige telefonopkald og mennesker, der kun kommer for at spejle sig i hans butiksruder, så deres spejlbilleder bogstaveligt talt bliver siddende. Peder er blevet overfaldet af fem mænd, da han prøvede at redde en mor og hendes to børn fra et søuhyre. Sammen tager de to venner på kanotur for at få deres umiddelbare problemer lidt på afstand. Under overfladen lurer dog hele tiden modsætningen mellem deres syn på verden: For Måvens er verden befolket af narcissistiske og ligeglade mennesker, der ikke længere forstår hinanden, hvorimod Peder stædigt forsøger at se positivt på alting.
Helt galt går det, da Måvens og Peder opdager, at selvspejlerne fra Måvens' butik er kommet ud i naturen for at spejle sig i åen, de sejler på. Måvens mister lysten til at fortsætte kanoturen, så Peder saver kanoen over og fortsætter alene. Han og Måvens genforenes dog senere, da de sammen redder en person fra at drukne i åen. Efterfølgende fjerner Peder selvspejlernes spejlbilleder ved at "svømme" dem væk.
Måvens og Peder i mediernes søgelys (1998)Samlede Knutzon. Bind 2, s. 89-126.
Måvens bliver ufrivilligt genstand for en fankult, da hans parallelklassekammerat "Røde" fra folkeskolen skriver en overdrevent positiv artikel om ham i et blad. Han opsøges af Peder, der siden folkeskolen har haft store personlige problemer. Under et besøg på den lokale beverding beskylder han Måvens for at have forårsaget dem, fordi Måvens i folkeskolen angiveligt gjorde ham til noget, han slet ikke var, bl.a. ved at få ham valgt til formand for elevrådet, redaktør af skolebladet mv. Måvens kan ikke genkende noget af dette og svarer, at det var Peders egen fortjeneste, at han havde så mange topposter i folkeskolen. Peder finder det uretfærdigt, at det tilsyneladende er gået Måvens så godt, mens han selv har haft det svært. Konfrontationen ender med, at Peder går sin vej. Måvens er sønderknust og bryder grædende sammen. En kvindelig psykolog ved navn Anita hører det og prøver at muntre ham op, men Måvens ænser hende knap nok. Han skynder sig efter Peder, men uden for beverdingen bliver han standset af en kvinde ved navn Vivian. Hun er redaktør på et nyt talkshow-program, som hun tilbyder ham at være med i. Da Måvens finder ud af, at Peder er en af aftenens gæster, indvilliger han.
Under forberedelserne til talkshowet går det op for Måvens, at det er psykologen Anita, der tilmed er vært på talkshowet, som har spillet Peder ud imod ham. Under talkshowet lykkes det Måvens at afsløre hende som en kynisk og manipulerende person og samtidig overbevise Peder og seerne om, at han ikke selv har ønsket at blive berømt. Det udvikler sig til et større verbalt slagsmål, hvorunder Peder afslører, at han har været forelsket i Anita. Efter talkshowet skynder Måvens og Peder sig væk, og Anita bliver fyret.
Måvens og Peder møder Måvens og Peder (2004)Samlede Knutzon. Bind 2, s. 127-166.
Måvens ringes op af en mand, der kalder sig Måvens, og som viser sig at være Måvens' dobbeltgænger (i manuskriptetSamlede Knutzon. Bind 2, s. 129. nævnt som "Walter"). Dobbeltgængeren vil have Måvens til at begå selvmord, fordi han "spærrer" for den rigtige og succesfulde Måvens, dvs. dobbeltgængeren.
Netop som Måvens har skrevet i sin dagbog, at han vil begå selvmord, ringer Peder. De mødes i Måvens' slikbutik, og Måvens fortæller om det mærkelige opkald fra sin dobbeltgænger. Han er stadig til sinds at begå selvmord, når der alligevel eksisterer en bedre udgave af ham, men Peder taler ham fra det. Derefter går turen til den lokale beverding.
På beverdingen opdager de, at Måvens' dobbeltgænger sidder ved et af de andre borde. Måvens føler pludselig skyld over, at han endnu ikke har begået selvmord, men Peder siger, at den anden udgave ikke nødvendigvis er en bedre Måvens. Han er dog selv blevet meget nysgerrig, så da dobbeltgængeren forlader beverdingen og kører hjemad, optager han og Måvens forfølgelse i en taxa.