Harald Raage, egentlig Harald Andreas Theodor Hansen Larsen (28. december 1883 i KøbenhavnNærmere betegnet i Skt. Stefans Sogn. Forældrenes bopæl var Frederikssundsvej 16. Kilde: Kirkebog for Skt. Stefans Sogn 1883-1891, Sokkelund Herred, Københavns Amt ("Fødte Mandkiøn", s. 5, indf. nr. 37). Arkivalieronline – 7. december 1951 sammesteds), var en dansk forfatter med stærke fascistiske sympatier.
Han var søn af tømrersvend Harald Carl Larsen (1859-1919)Kilde: Kirkebog for Kapernaum Sogn 1915-1922, Sokkelund Herred, Københavns Amt ("Døde Mandkøn", s. 68, indf. nr. 84). Arkivalieronline og Alvilda Eleonora Hansen (1856-1923)Kilde: Kirkebog for Skt. Hans Hospital 1920-1931, Sømme Herred, Roskilde Amt ("Døde Kvindekøn", s. 236, indf. nr. 63). Arkivalieronline .
Igennem 1920'erne og begyndelsen af 1930'erne så han med meget stor sympati på Mussolinis og Hitlers politiske succes. Herom vidner bl.a. Raages medarbejderskab ved det fascistiske tidsskrift Tidens Tolk i midten af tyverne og en række af bidrag til det nationalsocialistiske kampblad National-Socialisten årgang 1934.
Stærkest i sin fascistiske tendens er den berygtede roman Svamp fra 1934, omend der i forskningen ikke hersker fuld enighed om romanens ideologiske beskaffenhed og Raages eget forhold til den. – Ole Ravn skriver generelt om Harald Raages senere romaner, at de ganske enkelt er "det mest konsekvent gennemførte skønlitterære udtryk for en fuldt udarbejdet fascistisk ideologi i den danske mellemkrigslitteratur", men tilføjer, at "Raages eget forhold til fascismen og nationalsocialismen var til gengæld mere kompliceret".Ravn, Ole: Dansk nationalsocialistisk litteratur 1930-45, København: Det Berlingske Forlag 1979. – Peter Paludan Seedorff mener derimod, at i romanen Svamp er Raage "langt fra konsekvent i sin fascisme; her udtrykkes således både stor sympati for afvigeren og i et vist omfang også for socialismen."Hansen-Møller, Jette (red.): Mening med landskab. En antologi om Natursyn. Museum Tusculanum, 2004, s. 160.
1912 modtog han Carl Møllers Legat.
Værker Forhistorie. Barnet Dag Hrude (1905, 1. del af romantrilogien om Dag Hrude) Dag Hrude. Fortælling (1906, 2. del af romantrilogien om Dag Hrude) Fru Berete. En Kærligheds-Krønike (1906) Vibeke Daaes Juleaften (1906, roman) Golgatha (1908, roman) Frilufts-Liv (1910, jagtfortællinger, skitser, digt) Arabella (1910, roman) Ungdoms Kamp. Fortælling (1911, 3. del af romantrilogien om Dag Hrude) Ungdom (1911, noveller) Delfinen. Syner fra vor næste Krig (1912, roman) Hjerter-Fri (1913, roman) Opal-Armbaandet. Novelle (1917) thumb|Omslag til romanen Svamp (1934) af Harald Raage (1883-1951) Venustoget i Norden. Detailler fra de to sidste Krigsaar (1918, roman) Palais Erotica. Venustoget i Norden’s 2. Del. Roman (1919) Frøken Gudruns muntre Meriter. 3. og sidste Del af Venustoget i Norden (1919) Narrebjelder (1919, digte) Det forraadte Danmark. En Fortælling fra de to Sygers Tid (1920) Clara-Judiths Sjælesørger (1920, novelle) Frøken Violets Forlovelser (1921, roman) Kjöpenhamn vid natt. Modern skildring (1922, udg. på svensk under pseud. Greve G.) Hotel Tre Løver (1922, roman) Gadens Roman (1922) Det gyldne Blændværk. Kjøbenhavnerroman (1923) Friluftsfærd. Jagt, Hunde, Vandringer (1923, fortællinger og skitser) Forstadens Børn (1926, novelle) Svamp (1934, roman) Sven Tveskæg erobrer England (1946, roman) Hunde, Heste og andre Dyr. 22 Historier (1948)
Eksterne kilder og henvisninger Harald Raage på Litteraturpriser.dk
Noter
Kategori:Romanforfattere fra Danmark Kategori:Novelleforfattere fra Danmark Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Personer fra København Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark