Matthew Boulton (3. september 1728 – 17. august 1809) var en engelsk fabrikant og forretningspartner med den skotske ingeniør James Watt. I den sidste fjerdedel af 1700-tallet installerede partnerne hundreder af Boulton & Watt dampmaskiner, som var langt bedre end de tidligere, hvilket muliggjorde mekanisering af fabrikker og møller. Boulton anvendte moderne teknologi ved møntfremstilling og fremstillede millioner af mønter til Storbritannien og andre lande og forsynede Royal Mint med moderne udstyr.
Boulton blev født i Birmingham i 1728 som søn af en producent af små metalvarer, som døde da Boulton var 31. På det tidspunkt havde Boulton ledet virksomheden i flere år, og efterfølgende udvidede han den betydeligt og samlede aktiviteterne på Soho Manufactory, som han byggede i nærheden af Birmingham. På Sohofabrikken indførte han den mest moderne teknologi og begyndte at arbejde med sølvplet, guldbronze og andre former for dekorativ kunst. Han kom i forbindelse med James Watt, da Watts forretningspartner, John Roebuck, ikke kunne betale sin gæld til Boulton. I stedet accepterde Boulton Roebucks andel i Watts patenter som betaling. Han overtalte derefter det engelske parlament til at forlænge Watts patent i yderligere 17 år, hvilket gjorde det muligt for virksomheden at markedsføre Watts dampmaskine. Virksomheden installerede hundreder af Boulton & Watt dampmaskiner i Storbritannien og andre lande, først i miner og senere i fabrikker.
Boulton var en af nøglepersonerne i Lunar Society (Måneselskabet), en gruppe mænd fra Birmingham-området, som var fremtrædende inden for kunst, videnskab og teologi. Blandt medlemmerne var Watt, Erasmus Darwin, Josiah Wedgwood og Joseph Priestley. Gruppen mødtes en gang om måneden omkring fuldmåne. Medlemmerne af gruppen har fået æren for at udvikle koncepter og teknikker indenfor videnskab, landbrug, fremstilling, minedrift og transport, som udgjorde grundlaget for den industrielle revolution.
Boulton grundlagde Soho Mint, som han blev dampdrevet. Han forsøgte at forbedre Storbritanniens dårlige møntproduktion, og efter adskillige års indsats fik han i 1797 kontrakt på at fremstille de første britiske kobbermønter i et kvart århundrede. Hans "cartwheel" (vognhjul) mønter var veludførte og vanskelige at forfalske og omfattede den første store kobber pennymønt, som vedblev med at blive fremstillet frem til møntreformen i 1971. Han gik på pension i 1800, om end han fortsatte med at drive sin møntfabrik og døde i 1809. Hans billede optræder sammen med James Watt på de britiske £50 sedler.
Baggrund Birmingham havde længe været et centrum for jernindustri. I begyndelsen af 1700-tallet gik byen ind i en vækstperiode, da det blev lettere og billigere at fremstille jern, efter at man fra 1709 begyndte at udskifte trækul med koks ved udsmeltningen af jern. Mangel på træ i det stadig mere skovfattige England og opdagelsen af store mængder kul i Warwickshire og Staffordshire satte fart i omstillingen. En stor del af jernet blev forarbejdet i små støberier nær Birmingham, især i Black Country, herunder små byer i nærheden såsom Smethwick og West Bromwich. De således producerede tynde jernplader blev transporteret til fabrikker i og omkring Birmingham. Da byen lå langt fra hav og store floder, og da der endnu ikke var bygget kanaler, koncentrerede metalarbejderne sig om at fremstille små, men forholdsvis dyre ting, især knapper og spænder. Franskmanden Alexander Missen skrev, at selv om han havde set fremragende dubber til stokke, snusæsker og andre metalobjekter i Milano, "kan man få det samme bedre og billigere i Birmingham". Disse små genstande blev kendt som "toys", og deres producenter som "toymakers".
Boulton var en efterkommer af familier fra Lichfield-området. Hans tip-tip-tip-oldefar, pastor Zachary Babington, havde været kirkelig kansler i Lichfield. Boultons far, som også hed Matthew og var født i 1700, flyttede til Birmingham fra Lichfield for at stå i lære, og i 1723 giftede han sig med Christiana Piers. Den ældre Boulton var toymaker med et lille værksted, der havde specialiseret sig i spænder. Matthew Boulton, der blev født i 1728, var deres tredje barn og anden søn med dette navn, efter at den første Matthew døde som to-årig i 1726.
Tidlige år og familieliv Den ældre Boultons forretning blomstrede efter den unge Matthews fødsel, og familien flyttede til Snow Hill kvarteret i Birmingham, som dengang var et velstående kvarter med nye huse. Da den lokale skole ikke fungerede blev Boulton sendt til et akademi i Deritend, på den anden side af Birmingham. Han forlod skolen som 15-årig, og da han var 17 opfandt han en teknik som kunne bruges til at indlægge emalje i spænder. Den blev så populær, at spænderne blev eksporteret til Frankrig og derpå eksporteret tilbage til Storbritannien, hvor de blev solgt som det seneste nye fra Frankrig.
Den 3. marts 1749 giftede Boulton sig med Mary Robinson, en velhavende fjern slægtning, der var datter af en succesfuld manufakturhandler. De boede en kort tid hos brudens mor i Lichfield og flyttede derpå til Birmingham, hvor den ældre Matthew Boulton optog sin søn som partner i firmaet i en alder af 21. Selv om sønnen underskrev forretningsbreve "fra far og mig", var det fra midten af 1750'erne reelt ham, som drev virksomheden. Den ældre Boulton gik på pension i 1757 og døde i 1759.
Boulton og hans kone fik tre døtre i begyndelsen af 1750'erne, men alle døde som små. Mary Boultons helbred svigtede, og hun døde i august 1759. Ikke længe efter hendes død begyndte Boulton at kurtisere hendes søster Anne. Ægteskab med en afdød kones søster var forbudt af kirken, men tilladt af loven. Forbindelsen mødte modstand fra Annes bror Luke, som var bange for at Boulton ville komme til at styre (og muligvis bortødsle) en stor del af Robinson familiens formue. Trods det blev de gift den 25. juni 1760 i St. Mary's Church, Rotherhithe. Eric Delieb, som skrev en bog om Boultons sølvarbejder med et biografisk afsnit, skriver at den som forrettede vielsen, præsten James Penfold, var forarmet, og formentlig blev bestukket. Senere gav Boulton et råd til en anden mand, som ville gifte sig med sin afdøde hustrus søster: "Jeg råder dig til ikke at sige noget om dine hensigter, men hurtigt og bekvemt tage til Skotland eller en obskur del af London, f.eks. Wapping, blive indlogeret og optaget som sognebarn. Når måneden er gået og lovens krav er opfyldt, lev og vær glad -... Jeg anbefaler tavshed, hemmeligholdelse og Skotland (silence, secrecy, and Scotland)."
Sammen med Anne fik han to børn, Matthew Robinson Boulton og Anne Boulton. I 1764 døde Luke Robinson og hans bo overgik til hans søster Anne, og kom således under Matthew Boultons kontrol.
Fornyer Udvidelse af forretningen Efter faderens død i 1759 overtog Boulton den fulde kontrol med familievirksomheden. Han tilbragte meget af sin tid i London og andre steder med at fremme salget af sine varer. Han fik en ven til at forære et sværd til Prins Edward, og dennes ældre bror George, den senere kong George 3. syntes så godt om det, at han bestilte et til sig selv.
Med den kapital han havde opsamlet gennem to ægteskaber og ved at arve sin far, søgte Boulton efter et sted hvor han kunne udvide sin forretning. I 1761 lejede han 5,2 ha i Soho, som dengang lå i Staffordshire, med et stort hus, Soho House og en valsemølle. Soho House blev først beboet af slægtninge af Boulton og derefter at hans første partner John Fothergill. I 1766 forlangte Boulton at Fothergill flyttede fra Soho House og beboede herefter selv huset sammen med sin familie. Både han og hans kone døde i huset – Anne Boulton døde i 1783 – formentlig efter et slagtilfælde og Boulton døde efter lang tids sygdom i 1809.
thumb|Soho Manufactory
De 5,2 ha i Soho omfattede et fællesareal, som Boulton indhegnede, hvorefter han senere rakkede ned på de som tidligere havde benyttet området og kaldte dem for dovne tiggere. I 1765 var hans fabrik i Soho blvet bygget. Lageret, eller hovedbygningen, var bygget i italiensk renæssancestil og havde 19 porte til af- og pålæsning af vogne. Der var plads til sekretærer og ledere på de øvre etager. Bygningen var udformet af den lokale arkitekt William Wyatt i en periode, hvor industribygninger i reglen blev udformet af ingeniører. I andre bygninger var der værksteder. Boulton og Fothergill investerede det mest avancerede metalforarbejdningsudstyr, og fabrikskomplekset blev beundret som en moderne industriel perle. Selv om prisen for hovedbygningen alene var blevet anslået til £2.000 endte den med at koste fem gange så meget. Partnerne brugte over £20.000 på bygninger og udstyr på området. Partnerne rådede ikke over så store midler, og man klarede sig kun igennem ved at optage store lån og dygtig håndtering af kreditorerne.
thumb|left|upright|Boulton & Fothergill church flagon in sterling silver, 1774
I sin nye fabrik fremstillede Boulton bl.a. tallerkener af sølv – til de som havde råd – og af sølvplet – dvs. kobber med sølvbelægning – for de mindre velhavende. Boulton og hans far havde i mange år lavet mindre ting i sølv, men der er ingen optegnelser om at man lavede større ting i hverken sølv eller sølvplet i Birmingham inden Boulton begyndte på det. For at lave ting såsom lysestager billigede end konkurrenterne i London, lavede mange dele af tynde udstansede dele, som blev formet og sat sammen. En hindring for Boultons arbejde var at dee ikke var et proberkontor i Birmingham. Sølvvarerne som virksomheden tidligere havde fremstillet var generelt for lette til at lødigheden skulle kontrolleres, men sølvtallerkener skulle sendes 110 km væk til det nærmeste proberkontor i Chester, for at få kontrolleret lødighed og blive udstyret med prøvemærke – med de heraf følgende risici for at blive beskadiget eller gå tabt. Alternativt kunne de sendes til London, men herved blev de udsat for risikoen for at blive kopieret af konkurrenterne. Boulton skrev i 1771, "Jeg vil meget gerne blive en dygtig sølvsmed, men jeg har besluttet ikke at gøre så meget ud af denne forretning som jeg havde planlagt, med mindre det lykkes at få et proberkontor i Birmingham." Boulton søgte at få parlamentet til at oprette et proberkontor i Birmingham. Selv om ansøgning stødte på indædt modstand fra guldsmedene i London, lykkedes det ham at få parlamentet til at oprette proberkontorer i Birmingham og Sheffield, hvor sølvsmedene havde haft lignende problemer. Sølvforretningen viste sig ikke at være en fordel, fordi der blev bundet en stor kapital i lageret af sølv, som kunne være anvendt bedre. Virksomheden fortsatte med at lave store mængder sølvplet, men Boulton overlod ansvaret for denne forretning til betroede underordnede, og blandede sig ikke ret meget i den.
thumb|Teurne i guldbronze fremstillet af Boulton & Fothergill