Blærebælg (Colutea) er en slægt med ca. 10 arter, der er udbredt i Middelhavsområdet, Mellemøsten, Lilleasien, Kaukasus, Centralasien og Kina. Det er løvfældende buske eller små træer. Mange af arterne er tornede. Bladene sidder spredtstillet, og de er uligefinnede med helrandede småblade. Blomsterne er samlet i små klaser, og de er 5-tallige og uregelmæssige (typiske ærteblomster) med gule eller orangerøde kronblade. Frugterne er oppustede bælge med mange frø.
Beskrevne arter Almindelig Blærebælg (Colutea arborescens) Rød Blærebælg (Colutea orientalis)
Andre arter Colutea buhsei Colutea cilicia Colutea cilicica Colutea gracilis Colutea istria Colutea nepalensis Colutea persica
Kategori:Ærteblomst-familien