Søslaget om Guadalcanal fandt sted 12. – 15. november 1942 og var det afgørende slag i en række søslag mellem vestallierede og japanske styrker under det halvt år lange slag om Guadalcanal i Stillehavskrigen under 2. verdenskrig. Slaget bestod af kombinerede luft- og søslag over fire dage fortrisvis ved Guadalcanal, og alle kampene havde forbindelse til et japansk forsøg på at forstærke landstyrkerne på øen. Slaget var det ene af kun to slag i krigen, hvor en amerikansk admiral blev dræbt i kamp.
Allierede styrker – fortrinsvis fra USA – var gået i land på Guadalcanal den 7. august og havde erobret en ufærdig flyveplads, som senere blev kaldt Henderson Field og som var under bygning af det japanske militær. Flere senere forsøg fra japansk side på at generobre flyvepladsen ved at landsætte forstærkninger, som var overført med krigsskibe til øen, slog fejl. Adskillige japanske flådeeskadrer havde til opgave at bombardere Henderson Field med det formål at ødelægge de allieredes fly, som udgjorde en trussel mod japanske konvojer. Da amerikanerne fik besked om det japanske forsøg på at landsætte forstærkninger, gik de til angreb med fly og skibe for at forsvare Henderson Field og forhindre japanske landstyrker i at nå frem til Guadalcanal.
I det heraf følgende slag mistede begge sider mange krigsskibe i to ødelæggende natlige søslag. Det lykkedes amerikanerne at afvise japanske forsøg på at bombardere Henderson Field fra slagskibe. Allierede luftangreb sænkede de fleste af de japanske troppetransportskibe og forhindrede hovedparten af de japanske tropper og deres våben og forsyninger i at nå Guadalcanal. Slaget forhindrede således Japans sidste store forsøg på at fordrive de allierede styrker fra Guadalcanal og den nærliggende ø Tulagi og førte således til en strategisk sejr for de allierede og blev afgørende for det endelige resultat af slaget om Guadalcanal.
Baggrund Slaget om Guadalcanal varede i seks måneder og begyndte den 7. august 1942 da allierede styrker gik i land på Guadalcanal, Tulagi og Floridaøerne i Salomonøerne, som før krigen havde været en britisk besiddelse. Landgangene havde til formål at forhindre japanerne i at bruge øerne som baser hvorfra de kunne true forsyningsruterne mellem USA og Australien og erobre dem, så de kunne danne udgangspunkt for et felttog der skulle erobre eller neutralisere den store japanske militærbase i Rabaul og samtidig støtte de allieredes felttog på Ny Guinea. Japanerne havde besat Tulagi i maj 1942 og var begyndt på at bygge en flyveplads på Guadalcanal i juni 1942.Hogue, Pearl Harbor to Guadalcanal, p. 235–236.
Da det blev aften den 8. august havde de 11.000 allierede tropper sikret sig Tulagi, en lille ø i nærheden, og en japansk flyveplads, som var ved at blive bygget ved Lunga Point på Guadalcanal (senere omdøbt til Henderson Field). Allierede fly, som havde udgangspunkt på Henderson Field blev kaldt "Cactus Air Force" (CAF) efter det allierede kodenavn for Guadalcanal. For at beskytte flyvepladsen etablerede de amerikanske marinesoldater en forsvarsring omkring Lunga Point. Yderligere forstærkninger forøgede i løbet af de næste to måneder den amerikanske troppestyrke ved Lunga Point til over 20.000 mand.Morison, Struggle for Guadalcanal, p. 14–15; Miller, Guadalcanal: The First Offensive, p. 143; Frank, Guadalcanal, p. 338; og Shaw, First Offensive, p. 18.
Som reaktion på landgangene gav den japanske overkommando dens 17. armé, som havde hovedkvarter i Rabaul og blev ledet af generalløjtnant Harukichi Hyakutake, til opgave at generobre Guadalcanal. Enheder fra 17. armé begyndte at ankomme til Guadalcanal den 19. august.Griffith, Battle for Guadalcanal, p. 96–99; Dull, Imperial Japanese Navy, p. 225; Miller, Guadalcanal: The First Offensive, pp. 137–138.
På grund af truslen fra Cactus Air Force kunne japanerne ikke bruge store transportskibe til at føre mandskab, våben og forsyninger frem til Guadalcanal. I stedet indsatte japanerne hurtige krigsskibe – såsom destroyere og lette krydsere – som kunne sejle soldater fra Rabaul og Shortlandøerne til Guadalcanal og nå retur i løbet af en enkelt nat. Disse skibe havde begrænset lastekapacitet, så hovedparten af soldaternes tunge udstyr, køretøjer, artilleri, ammunition og forsyninger blev ikke medtaget. Disse hurtige konvojer blev kaldt "Tokyo Express" af de allierede.Frank, Guadalcanal, p. 202, 210–211. thumb|left|Luftfoto af Henderson Field på Guadalcanal i slutningen af august 1942. Billedets blikvinkel er mod nordvest med Lungafloden og Lunga Point i toppen.
Det første japanske forsøg på at generobre Henderson Field slog fejl da en styrke på 917 mand blev besejret den 21. august i slaget ved Tenaru. Det næste forsøg fandt sted den 12. – 14. september, og endte med et nederlag til en styrke på 6.000 mand under generalmajor Kiyotake Kawaguchi i slaget ved Edson's Ridge.Frank, Guadalcanal, p. 141–143, 156–158, 228–246, & 681.
I oktober prøvede japanerne igen at generobre Henderson Field ved at landsætte yderligere 15.000 japanske tropper, fortrinsvis fra 2. infanteridivision på Guadalcanal. Udover at landsætte tropper og deres udstyr med Tokyo Express lykkedes det også japanerne at få en enkelt konvoj med store langsomme transportskibe igennem. Det lykkedes ved at udsætte Henderson Field for et natligt bombardement fra to slagskibe den 14. oktober, hvilket alvorligt beskadigede flyvepladsens landingsbaner, ødelagde halvdelen af flyene og satte ild til det meste af flyvepladsens benzinforråd. Trods skaderne lykkedes det at reparere de to landingsbaner, erstatningsfly blev fløjet ind, og der blev leveret nyt brændstof så flyvepladsen kom gradvis tilbage til niveauet fra før bombardementet i løbet af nogle få uger.Frank, Guadalcanal, p. 315–3216; Morison, Struggle for Guadalcanal, p. 171–175; Hough, Pearl Harbor to Guadalcanal, p. 327–328.
Det næste japanske forsøg på at generobre øen med de nyligt landsatte tropper kom den 20.-26. oktober og blev slået tilbage med tunge tab i slaget om Henderson Field.Frank, Guadalcanal, 337–367. Samtidig besejrede admiral Isoroku Yamamoto (chefen for den japanske kombinerede flåde) en amerikansk flådestyrke i slaget ved Santa Cruzøerne og tvang dem væk fra området. De japanske hangarskibe blev imidlertid også tvunget bort på grund af tab af fly og -besætninger.Hara, Japanese Destroyer Captain, 134–135. Yamamotos skibe vendte tilbage til deres hovedbase på Truk i Micronesien, hvor han havde sit hovedkvarter og til Rabaul, mens tre hangarskibe vendte tilbage til Japan for at blive repareret og genudrustet.Hammel, Guadalcanal: Decision at Sea, p. 44–45.
thumb|350px|right|Salomonøerne. "The Slot" (Revnen) eller (New Georgia Sound) forløber i centrum af Salomonøerne fra Bougainville og Shortlandsøerne (midt) til Guadalcanal (for neden til højre).
Den japanske hær planlagde et nyt angreb på Guadalcanal i november 1942, men der var brug for yderligere forstærkninger inden operationen kunne gå i gang. Hæren bad om hjælp fra Yamamoto til at få overført de nødvendige forstærkninger til øen og støtte til deres planlagte offensiv mod de allierede styrker, som bevogtede Henderson Field. For at støtte arbejdet med at fremføre forstærkninger skaffede Yamamoto 11 store transportskibe, som skulle medtage 7.000 tropper fra 38. infanteridivision, deres ammunition, fødevarer og tunge udstyr fra Rabaul til Guadalcanal. Han sendte også en styrke krigsskibe som støtte fra Truk den 9. november, som bl.a. omfattede to slagskibe. De to slagskibe var Hiei og Kirishima, som var udstyret med særlige fragmenteringsgranater, der skulle bruges ved bombardement af Henderson Field om natten den 12.-13. november og ødelægge landingsbaner og fly så de langsomme transportskibe kunne nå Guadalcanal og losse i fred den næste dag.Morison, Struggle for Guadalcanal, p. 225–238; Hammel, Guadalcanal: Decision at Sea, p. 41–46. De 11 transportskibe, som skulle fremføre tropper og forsyninger var: Arizona Maru, Kumagawa Maru, Sado Maru, Nagara Maru, Nako Maru, Canberra Maru, Brisbane Maru, Kinugawa Maru, Hirokawa Maru, Yamaura Maru og Yamatsuki Maru. Styrken af krigsskibe blev styret fra Hiei af den nyligt forfremmede viceadmiral Hiroaki Abe.Hammel, Guadalcanal: Decision at Sea, p. 93. På grund af den konstante trussel fra japanske fly og krigsskibe var det svært for de allierede at fremføre forsyninger til deres styrker på Guadalcanal, som ofte var under angreb fra land- og flådestyrker i området.Hammel, Guadalcanal: Decision at Sea, p. 28. I starten af november 1942 fik de allieredes efterretningstjeneste nys om at japanerne igen forberedte sig på at forsøge at generobre Henderson Field.Hammel, Guadalcanal: Decision at Sea, p. 37. Derfor sendte amerikanerne Task Force 67 (TF67) – en stor konvoj med forstærkninger og forsyninger, som var delt i to grupper og under kommando af kontreadmiral Richmond K. Turner — til Guadalcanal den 11. november. Forsyningsskibene var beskyttet af eskadrer under kommando af kontreadmiralerne Daniel J. Callaghan og Norman Scott — foruden fly fra Henderson Field på Guadalcanal.Kilpatrick, Naval Night Battles, p. 79–80; Hammel, Guadalcanal: Decision at Sea, p. 38–39; Morison, Struggle for Guadalcanal, p. 227–233, 231–233; Frank, Guadalcanal, p. 429–430. De amerikanske forstærkninger var på 5.500 mand og omfattede 1. marineflyvnings ingeniørbataljon, erstatningspersonel til jord og luftenheder, 4. marineerstatningsbataljon, to bataljoner af 182. infanteriregiment og ammunition og forsyninger. Den første transportgruppe var under kommando af kommandør Ingolf N. Kiland og omfattede USS McCawley, Crescent City, President Adams og Jackson. Den anden transportgruppe, som var en del af TF62.4 bestod af USS Betelgeuse, Libra og Zeilin. Transportskibene blev angrebet adskillige gange den 11. og 12. november nær Guadalcanal af japanske fly fra basen ved Buin på Bougainville i Salomonøerne, men de fleste blev losset uden alvorlige skader. Tolv japanske fly blev skudt ned af anti-luftskyts fra de amerikanske skibe eller af jagerfly fra Henderson Field.Frank, Guadalcanal, p. 432; Hammel, Guadalcanal: Decision at Sea, p. 50–90; Morison, Struggle for Guadalcanal, p. 229–230.
Første søslag ved Guadalcanal, 13. november Optakt 300px|thumb|right|Kort over Guadalcanal og øens placering 300px |thumb|right|Kort over sunkne krigsskibe i Savo sundet viser hvorfor Ironbottom Sound er en passende betegnelse. Abes styrke af krigsskibe samledes 70 sømil nord for Indispensable-strædet og fortsatte mod Guadalcanal den 12. november med forventet ankomst for krigsskibene ud på de små timer af den 13. november. Konvojen af langsommere transportskibe med 12 eskorterende destroyere under kommando af Raizo Tanaka, begyndte sin færd ned ad "revnen" (New Georgia Sound) fra Shortlandøerne med forventet ankomst til Guadalcanal i løbet af natten til den 13. november.Morison, Struggle for Guadalcanal, p. 234; Frank, Guadalcanal, p. 428; Hammel, Guadalcanal: Decision at Sea, p. 92–93. Morison nævner kun 11 destroyere i Tanakas konvoj eskortegruppe, nemlig: Hayashio, Oyashio, Kagero, Umikaze, Kawakaze, Suzukaze, Takanami, Makinami, Naganami, Amagiri og Mochizuki. Tanaka skriver at der var 12 destroyere (Evans, Japanese Navy, p. 188). Udover slagskibene Hiei (Abes flagskib) og Kirishima bestod Abes styrke af den lette krydser Nagara og 11 destroyere: Samidare, Murasame, Asagumo, Teruzuki, Amatsukaze, Yukikaze, Ikazuchi, Inazuma, Akatsuki, Harusame og Yudachi.Morison, Struggle for Guadalcanal, p. 233–234; Hammel, Guadalcanal: Decision at Sea, p. 103–105. Kontreadmiral Susumu Kimura havde kommandoen over destroyereskadre 10, med Amatsukaze, Yukikaze, Akatsuki, Ikazuchi, Inazuma og Teruzuki fra Nagara. Kontreadmiral Tamotsu Takama havde kommandoen over destroyereskadre 4 med Asagumo, Murasame, Samidare, Yudachi og Harusame.