Novotjerkassk (, ) er en by i Rostov oblast i Sydlige føderale distrikt i Den Russiske Føderation. Byen ligger omkring 45 km nordøst for Rostov ved Don og har  indbyggere.

Geografi

Den centrale del af byen ligger på en bakke, omgivet af floder Aksaj og Tuzlov, der udmunder i Aksaj. Tuzlov deler byen i to dele. Byens undergrund er sandsten, skifer, kalksten, med grotter.

Novotjerkassk ligger ved jernbanen Moskva-Rostov ved Don-Sotji og ved motorvejen fra Moskva til Novorossijsk. Novotjerkassk geografiske beliggenhed er fordelagtig, nær ved de største industrielle og kommercielle centre i oblasten: Rostov ved Don 45 km, Sjakhty 33 km, Aksaj 27 km, Novosjakhtinsk 50 km og Batajsk 58 km.

Klima

Novotjerkassk har tempereret fastlandsklima. Vintrene er karakteriseret ved høj luftfugtighed kombineret med stærk vind og ustabile temperaturer, gennemsnitligt -5 °C, i januar kan temperatuen falde til -30 °C, eller stige til +18 °C. Somrene er kendetegnet ved varmt og tørt vejr, især i juli og august, hvor temperaturen er 1-2 °C højere end ved Sortehavets kyst. Den højeste temperatur er typisk i juli og begyndelsen af august, i løbet af dagen kan den til tider overstige +40 °C. Den gennemsnitlige årlige nedbør er 616 mm.

Historie Novotjerkassk var tidligere hovedby for Don-kosakkernes område. Byen blev grundlagt i 1805 af Matvej Platov, som administrativt centrum for Don Vojsko oblast, da indbyggerne i Tjerkassk stanitsa blev nødt til at forlade sine hjem ved bredden af Don på grund af de hyppige oversvømmelser.

Under den russiske borgerkrig var Novotjerkassk centrum for Don-armeens kontrarevolutionære styrker under kommando af Aleksej Kaledin. Den Røde Hær lykkedes 7. januar 1920 rense byen for de hvide styrker.

Under 2. verdenskrig var Novotjerkassk okkuperet af den nazi-tyske armé fra 24. juli 1942 til 13. februar 1943.

I 1962 blev et lokalt madoprør slået ned af KGB/ Den Røde Hær på Khrusjtjovs ordre i det, der er blevet kendt som Novotjerkassk-oprøret.

I 1993 blev Novotjerkassk udråbt som verdens hovedstad for kosakker.

Befolkningsudvikling År Indbyggere 1882 37.091 1897 51.963 1939 75.917 1959 95.453 1970 162.365 1979 183.055 1989 187.973 2002 170.822 2010 168.746 Note: siden 1897 Data fra folketællinger

Økonomi og erhvervsliv

Novotjerkassk har en stor industrisektor, med blandt andet Ruslands største lokomotivfabrik, med 9900 ansatte, som producerer lokomotiver til jernbanene både i Rusland og andre tidligere sovjetrepublikker.

Seværdigheder Seværdighederne i Novotjerkassk er blandt andet Kristihimmelfarts Katedralen fra 1805, Kosakkernes Atamanpaladset, Historisk museum for Don-kosakkerne, og monumenter over Matvej Platov og Jermak Timofejevitj.

Galleri

Referencer

Eksterne henvisninger

Officiel hjemmeside for Novotjerkassk Novocherkassk photos Om Novotjerkassk-oprøret 1. – 3. juni 1962

Kategori:Byer i Rostov oblast