Jack Leonard "J. L." Warner (2. august 1892 – 9. september 1978), blev født som Jacob Warner i London, Ontario, var en canadisk-amerikansk filmproducent, som var direktør og ledende kraft bag Hollywood filmselskabet Warner Bros. Jack Warners 45 år lange karriere i filmbranchen var længere end nogen anden af cheferne for filmstudierne.Thomas (1990), p. 4.

Som en af produktionscheferne på Warner Bros. arbejdede han sammen med sin bror, Sam Warner, på at fremskaffe teknologien til filmindustriens første talefilm.Thomas (1990), pp. 52–62. Efter Sams død kom Jack i konflikt med sine overlevende ældre brødre, Harry og Albert Warner. Han overtog kontrollen med filmstudiet i 1950'erne da han i hemmelighed opkøbte sine brødres aktier i studiet, efter at han havde overtalt dem til at de i fællesskab skulle sælge aktier.

Selv om Warner blev frygtet af mange af sine ansatte og blev til grin på grund af sine fejlslagne forsøg på at være morsom, blev han respekteret for sin næse for forretning og ihærdighed. Han rekrutterede mange af Warner Bros' filmstjernerThomas (1990), pp. 45–49. og støttede de rå sociale dramaer, som blev studiets kendetegn.Buhle and Wagner (2002), p. 59. Warner var hurtig til at træffe beslutninger, og sagde selv en gang: "Hvis jeg har ret 51% af tiden, er jeg ovenpå i spillet"."

Igennem hele sin karriere blev han set som en modstridende og gådefuld person.Thomas (1990), pp. 4–7. Selv om han var en hårdnakket Republikaner støttede Warner filmprojekter som støttede den demokratiske præsident Franklin D. Roosevelts New Deal. Han var modstander af den europæiske fascisme og kritiserede Nazityskland længe før Amerika blev inddraget i 2. verdenskrig.Buhle and Wagner (2002), p. 68. Som modstander af kommunisme optrådte Warner efter krigen som vidne for anklagerne i House Un-American Activities Committee, hvor han frivilligt udpegede filmforfattere som var blevet afskediget fordi de blev mistænkt for at være kommunister eller kommunistsympatisører.Buhle and Wagner (2002), pp. 377–378. Trods sit kontroversielle image i offentligheden forblev Warner med at have indflydelse i filmindustrien indtil han gik på pension i starten af 1970'erne. Thomas (1990), p. 3.

Tidlige år Jack Warner blev født i London, Ontario i Canada i 1892. Hans forældre var jødiske immigranter fra Polen, som fortrinsvis talte jiddisch. Jack var den 5. overlevende søn af Benjamin WarnerSperling, Millner, and Warner (1998), p. 20. en skomager fra Krasnosielc i Polen, (som dengang var en del af det Russiske imperium) og hans kone, Pearl Leah Eichelbaum. Efter at de var blevet gift i 1876 fik parret tre børn i Polen, hvor af en døde som lille.Thomas (1990), pp. 9–10. Et af de overlevende børn var Jacks ældste bror Hirsch (senere Harry).Warner and Jennings (1964), p. 18. Warner familien havde levet i en fjendtlig verden, hvor forfølgelser var en del af livet for jøderne".Thomas (1990), p. 9. På jagt efter en bedre fremtid for sig selv og sin familie begav Benjamin sig i 1888 til Hamburg i Tyskland og derfra med skib til Amerika. Efternavnet Warner var muligvis oprindelig "Wonsal" eller "Wonskolaser"Ifølge Bette-Ann Warner, en grandkusine af Warner brødrene i The Brothers Warner, dokumentaren fra 2008, som blev skrevet og instrueret af Cass Warner, set på Turner Classic Movies 8. marts 2010. Bette-Anne Warners bedstefar var bror til Warner brødrenes far. Efter at være ankommet til New York tog Benjamin navnet "Benjamin Warner", og han beholdt efternavnet "Warner" resten af sine dage. Pearl Warner og parrets to børn sluttede sig til ham i Baltimore i Maryland mindre end et år senere. I Baltimore fik parret yderligere fem børn, heriblandt Abraham (senere kendt som Albert) og Sam Warner.Warner and Jennings (1964), p. 20.

Benjamin Warners beslutning om at flytte til Canada i begyndelsen af 1890'erne var inspireret af en vens råd om, at han kunne tjene godt ved at sælge dåsemad til pelsjægere i bytte for skind. Deres sønner Jack og David blev født i Ontario.Thomas (1990), p. 11. Efter to slidsomme år i Canada vendte Benjamin og Pearl Warner tilbage til Baltimore sammen med deres voksende familie.Warner and Jennings (1964), pp. 23–24. Yderligere to børn, Sadie og Milton, blev født der. I 1896 flyttede familien til Youngstown i Ohio, i fodsporet på Harry Warner, som grundlagde en skoreparationsforretning i centrum af den voksende industriby.Warner and Jennings (1964), pp. 24–25. Benjamin arbejdede sammen med sin søn Harry i forretningen indtil han fik et lån, som betød at han kunne åbne en kød- og købmandsforretning i byens centrum.Thomas (1990), pp. 12–13.

Jack voksede op i Youngstown. I sine erindringer skrev han, at hans erfaringer fra byen skabte hans ømme punkter. Warner skrev: "J. Edgar Hoover fortalte mig, at Youngstown dengang var en af de mest barske byer i Amerika, og et samlingspunkt for sicilianske mafia-gangstere. Der var et mord eller to næsten hver lørdag aften i vores kvarter, og knive og knojern var standardudstyr for de unge omstrejfende hedsporer."Warner and Jennings (1964), p. 29. Warner hævdede, at han i en kort periode tilhørte en gadebande, som havde hjemme i Westlake's Crossing, et berygtet kvarter lige vest for byens centrum.Warner and Jennings (1964), pp. 35–36. I mellemtiden fik han sine første erfaringer med show business i den blomstrende stålby, idet han sang på lokale teatre og i en kort tid havde et partnerskab med en anden aspirerende sang-og-dans-mand.Thomas (1990), pp. 17–18. Under hans korte karriere indenfor vaudeville skiftede han officielt navn til Jack Leonard Warner.Sperling, Millner, and Warner (1998), p. 23. Jacks storebror Sam syntes ikke om disse ungdommelige aktiviteter. "Kom der ud hvor de betaler skuespillerne" anbefalede Sam Warner Jack. "Det er der pengene er."Thomas (1990), p. 18.

Professionel karriere Tidlige foretagender Warner brødrene tog deres første forsigtige skridt ind i underholdningsindustrien i Youngstown. I begyndelsen af den 20. århundrede gik Sam Warner i partnerskab med en anden lokal indbygger og overtog byens "Old Grand Opera House", som han brugte til at spille billige variete- og fotoforestillinger. Forretningen lukkede efter een sommer. Derefter fik Sam Warner job som filmoperatør i Idora Park, en lokal forlystelsespark. Han overbeviste familien om mulighederne i det nye medie og forhandlede om jøbet af en Model B Kinetoscope fra en filmoperatør, som havde været uheldig.Warner and Jennings (1964), pp. 49–50. Købsprisen var $1.000, og Jack Warner bidrog til købet med $150 ved at pantsætte en hest, ifølge hans nekrolog.

De foretagsomme brødre foreviste en slidt kopi af filmen Det store togrøveri overalt i Ohio og Pennsylvania inden de lejede en tom forretning i New Castle, Pennsylvania.Warner and Jennings (1964), pp. 54–55. Dette interimistiske teater hed Bijou, og stolene var lånt fra en lokal bedemand. Jack, som dengang stadig boede i Youngstown, rejste dertil i weekenderne for at synge til illustrerede sang-lysbilleder mens filmrullen blev skiftet. I 1906 købte brødrene et lille teater i New Castle, som de kaldte "the Cascade Movie Palace". De beholdt teatret indtil de gik over til at distribuere film i 1907.Warner and Jennings (1964), pp. 54–57. Det år etablerede Warner brødrene Duquesne Amusement Company i Pittsburgh, et filmdistributionsselskab, som var en god forretning indtil Thomas Edison dannede Motion Picture Patents Company, som forlangte horribelt høje betalinger af distributørerne.Warner and Jennings (1964), pp. 65–66. I 1909 gik Harry med til at optage Jack i familievirksomheden. Han sendte sin yngre bror til Norfolk, Virginia, hvor Jack hjalp Sam med at drive et andet distributionsselskab.Sperling, Millner, and Warner (1998), p. 42. Senere samme år solgte Warner brødrene familievirksomheden til the General Film Company for $10.000 i kontanter, $12,000 i præferenceaktier og betalinger over en fire-årig periode på i alt $52.000"Sperling, Millner, and Warner (1998), p. 45-46.

Grundlæggelsen af Warner Bros. Warner brødrene lagde deres midler i en fælles pulje og gik i gang med at lave film i 1910.Warner and Jennings (1964), p. 73. Derpå, i 1912, støttede de filmskaberen Carl Laemmles Independent Motion Picture Company, som udfordrede Motion Picture Patents Companys monopolstilling. Samme år fik Jack Warner et job som filmsplejser i New York,Sperling, Millner, and Warner (1998), p. 47. hvor han hjalp sin bror Sam med at lave filmen Dante's Inferno.Sperling, Millner, and Warner (1998), p. 48. Trods det at filmen var en succes i biograferne var Harry Warner stadig bekymret over den økonomiske trussel, som Edisons firma udgjorde. Han afbrød efterfølgende samarbejdet med Laemmle og sendte Jack af sted for at grundlægge et distributionsfirma i San Francisco, mens Sam gjorde noget tilsvarende i Los Angeles.Sperling, Millner, and Warner (1998), p. 54. Brødrene var snart klar til at udnytte det voksende filmmarked i Californien.Thomas (1990), p. 29. I 1917 blev Jack sendt til Los Angeles for at starte endnu et distributionsselskab.Sperling, Millner, and Warner (1998), p. 59. Deres første mulighed for at producere en stor film kom i 1918 da de købte filmrettighederne til My Four Years in Germany, en bestseller, som fordømte tyske krigsforbrydelser. Filmen blev en succes både økonomisk og blandt kritikerne,Thomas (1990), pp. 34–35. og de fire brødre blev i stand til at etablere et filmstudie i Californien.Sperling, Millner, and Warner (1998), p. 65-66. I det nye studie blev Jack leder af produktionen sammen med sin ældre bror Sam.Sperling, Millner, and Warner (1998), p. 100-101. I denne rolle købte de to brødre nye manuskripter og udkast, styrede filmproduktionen og søgte efter måder at reducere produktionsomkostningerne. right|thumb|200px|Hollywood filmstudier, 1922

Warner Bros. fulgte op på successen med My Four Years in Germany med en populær serie som hed The Tiger's Claw i 1919. Samme år havde studiet knap så stor succes i forsøget på at afsætte Open Your Eyes, en film om farerne ved kønssygdomme og var Jack Warners eneste optræden på film.Thomas (1990), p. 37. I denne periode tjente studiet ikke ret megetSperling, Millner, and Warner (1998), p. 71-73. og i 1920 optog Warners et lån for at betale udestående gæld. Kort efter flyttede Warner Bros. deres studier fra Culver City, Californien til Hollywood, hvor de købte en grund på hjørnet af Sunset Boulevard og Bronson Avenue,Thomas (1990), p. 38. som i dag er kendt som Sunset Bronson Studios. Den nye adresse og de forbedrede faciliteter forbedrede ikke afgørende studiets image, som stadig var at de lavede lavpris komedier og vovede film om moralsk fordærv.Thomas (1990), p. 39.

Studiet opdagede en dresseret schæferhund ved navn Rin Tin Tin i 1923. Hunden fik sin debut i Where the North Begins, en film om en forladt hvalp, som opfostres af ulve og bliver ven med en pelsjæger.Thomas (1990), p. 42. Ifølge en af hans levnedsbeskrivere blev Jack Warners oprindelige skepsis overfor projektet fjernet da han mødte Rin Tin Tin, "som lod til at besidde mere intelligens end nogle af komikerne på Warner." Rin Tin Tin viste sig at være studiets vigtigste aktiv indtil man begyndte at lave talefilm.Behlmer (1985), p. 4. Manuskriptforfatteren Darryl F. Zanuck lavede adskillige manuskripter til film med Rin Tin Tin og skrev i løbet af et år over et halvt dusin manuskripter til studiets film.Thomas (1990), p. 45. Mellem 1928 og 1933 var Zanuck Jack Warners højre hånd og executive producer, en stilling som bl.a. betød at han havde ansvaret for den løbende produktion af film.Behlmer (1985), p. xii. Trods succesen med Rin Tin Tin og andre projekter kunne Warner Bros. ikke hamle op med de tre store studier i Hollywood – Paramount, Universal og First National.