Somalia (; , ) er et afrikansk land beliggende på Afrikas Horn, kontinentets østligste punkt. Landet ligger mellem 12 grader nordlig og 1 grad sydlig bredde mellem 41 og 51 grader østlig længde. Hovedstaden er Mogadishu, der er en havneby med internationale handelsforbindelser.
Den nuværende regering ledes af præsident Hassan Sheikh Mohamud, som blev valgt til posten efter daværende præsident Mohamed Abdullahi Mohamed i 2022.
Landet har gennemgået en del eksterne og interne konflikter, herunder krige de sidste 30 år, men har oplevet nogenlunde stabile forhold bl.a. med hjælp fra Tyrkiet som er blevet Somalias nærmeste internationale allierede. Det skete efter Somalia oplevede en national tørkekatastrofe i 2011, hvor Tyrkiet meldte sig som de eneste på banen til at hjælpe det tørkeramte land. Lige siden har Tyrkiet udvidet dets involvering og samarbejde med Somalia, og bl.a. været med til at (genop)bygge hospitaler, veje, skoler samt moderniseret den internationale lufthavn Aden Abdulle Osman i Mogadishu. Tyrkiet har også faciliteret militær hjælp og støtte til landet samt træning og uddannelse af somaliske soldater i Somalia og i Tyrkiet.
Somalia oplever udvikling og økonomisk fremgang, på trods af intern uro bl.a. skabt af terrorgruppen Al Shabab.
Historie Uddybende artikel: Somalias historie
Somalias historie går helt tilbage til stenalderen, og området har været beboet af Somalifolket siden da. Disse drev som nomader deres store hjorde af kvæg, får og geder over lange afstande i jagten på nye græsgange til deres dyr. I den tidlige moderne tid har Somalia været styret af magtfulde riger, f.eks. Ajuuraan og Adal.
Antikken Gamle pyramidestrukturer, mausoleer, historiske byer og stenvægge så som Wargaade Wall er tegn på en gammel civilisation, der engang trivedes i den somaliske halvø. Denne civilisation havde et handelsforbindelser med det gamle Egypten og mykenske Grækenland da det andet årtusinde f.Kr., støtter hypotesen om, at Somalia eller tilstødende områder var stedet for det gamle land Punt. Punterne handlede med myrra, krydderier, guld, ibenholt, korthornet kvæg, elfenben og røgelse med ægypterne fønikerne, babylonerne, indere, kinesere og romerne gennem deres kommercielle havne. En egyptisk ekspedition sendt til Punt i det 18. dynasti af dronning Hatshepsut er optaget på templets relieffer på Deir el-Bahari, under kong Parahus og dronning Atis regeringstid.
Kamelen menes at have været tæmmet på Det Afrikanske Horn et sted mellem den 3. og 2. årtusinde f.Kr.. Derfra har den spredt sig til Egypten og Nordafrika.Suzanne Richard (2003) Near Eastern archaeology: a reader, EISENBRAUNS, p. 120 . I den klassiske periode udviklede bystaterne af Mosylon, Opone, Mundus, Isis, Malao, Avalites, Essina, Nikon og Tabae et indbringende handelsnetværk, der forbandt købmænd fra Fønikien, ptolemæiske Egypten, Grækenland, parthisk Persien, Saba, Nabatæa og Romerriget. De brugte den gamle somaliske maritime fartøj kendt som beden til at transportere deres last.
thumb|Ruinerne af Qa'ableh.
Efter den romerske erobring af det nabatæiske imperium og den romerske flådes tilstedeværelse ved Aden for at dæmme op for piratvirksomhed aftalte arabiske og somaliske købmænd med romerne at forhindre indiske skibe fra handel i de frie havnebyer på den arabiske halvø. for at beskytte for somaliske og arabiske købmænds interesser i det lukrative handel mellem Det Røde Hav og Middelhavet.. Indiske købmænd fortsatte dog at handle i havnebyer på den somaliske halvø, som var fri for romersk indblanding.
I århundreder bragte indiske købmænd store mængder af kanel til Somalia og Arabien fra Ceylon og Maluku Øerne. Kilden til de kanel og andre krydderier siges at have været den bedst bevarede hemmelighed blandt arabiske og somaliske handlende i deres samhandel med den romerske og græske verden; romerne og grækerne troede, at kilden fandtes på den somaliske halvø. Den hemmelige aftale blandt somaliske og arabiske handlende oppustede prisen af indiske og kinesiske kanel i Nordafrika, Mellemøsten og Europa og gjorde handel med kanel til en meget indbringende forretning, især for de somaliske købmænd gennem hvis hænder store mængder blev sendt ad hav- og landruter.
Middelalderen og ældre moderne tid thumb|Ruinerne fra Adal-sultanatet i Zeila.
Islam blev introduceret til området tidligt fra den arabiske halvø, kort efter hijra i 622. Zeila to-mihrab Masjid al-Qiblatayn dateret til det 7. århundrede, og er den ældste moské i byen. I slutningen af 800-tallet skrev Al-Yaqubi, at muslimer levede langs den nordlige somaliske kyst. Han nævner også, at Adal-riget havde sin hovedstad i byen, hvilket tyder på, at Adal-sultanatet med Zeila som sit hovedkvarter går tilbage til mindst det 9. eller 10. århundrede. Ifølge I.M. Lewis, blev statsdannelsen styret af lokale dynastier, der bestod af somaliske arabere eller arabiserede somaliere, som også regerede over det tilsvarende etablerede Sultanatet Mogadishu i Benadir-regionen mod syd. Adals historie fra dets stiftende periode og frem var præget af en række kampe med nabolandet Abessinien. På sit højeste kontrollerede Adal-kongeriget store dele af moderne Somalia, Etiopien, Djibouti og Eritrea.
thumb|Sultanatet Mogadishu middelalderlige valuta.
I 1332 blev den Zeila-baserede konge af Adal dræbt i en militær kampagne, der skulle standse den abessinske kejser Amda Seyon 1.s march mod byen. Da den sidste sultan af Ifat, Sa'ad ad-Din 2., også blev dræbt af kejser Dawit 1. i Zeila i 1410, flygtede hans børn til Yemen, før de vendte tilbage i 1415. I det tidlige 15. århundrede blev Adals hovedstad flyttet længere ind i landet til byen Dakkar, hvor Sabr ad-Din 2., den ældste søn af Sa'ad ad-Din 2., etablerede en ny base efter sin hjemkomst fra Yemen.
Adal-hovedkvarter blev igen flyttet det følgende århundrede, denne gang sydpå til Harar. Fra denne ny hovedstad organiserede Adal en effektiv hær ledet af Imam Ahmad ibn Ibrahim al-Ghazi. (Ahmad "Gurey" eller "Gran" betyder "venstrehåndet"), der invaderede det abessinske imperium. Denne 16. århundredes kampagne er historisk kendt som erobringen af Abessinien (Futuh al-Habash). Under krigen gjorde imam Ahmad banebrydende brug af kanoner, der leveres af Det Osmanniske Rige, hvilke han importerede gennem Zeila og indsatte mod abessinske styrker og deres portugisiske allierede ledede af Cristóvão da Gama.Lewis, I.M. (1999) A Pastoral Democracy: A Study of Pastoralism and Politics Among the Northern Somali of the Horn of Africa, LIT Verlag Münster, p. 17, . Nogle forskere hævder, at denne konflikt beviste, gennem deres brug på begge sider, værdien af skydevåben som musketter, kanoner, og arquebus i forhold til traditionelle våben.Black, Jeremy (1996) Cambridge Illustrated Atlas, Warfare: Renaissance to Revolution, 1492–1792, Cambridge University Press, p. 9, .
thumb|Flag for det middelalderlige Ajuran-sultanat.
I løbet af Ajuran-perioden blomstrede sultanaterne og republikkerne i Merca, Mogadishu, Barawa, Hobyo og deres respektive havne og havde en lukrativ udenlandsk handel med skibe, der sejlede til og fra Arabien, Indien, Venedig, Persien, Egypten, Portugal og så langt væk som Kina. Vasco da Gama, der sejlede forbi Mogadishu i det 15. århundrede, bemærkede, at det var en stor by med huse i flere etager og store paladser i dens centrum, samt mange moskeer med cylindriske minareter.
I det 16. århundrede, bemærkede Duarte Barbosa, at mange skibe fra Kongeriget Cambaya i nutidens Indien sejlede til Mogadishu med klæde og krydderier, som de til gengæld fik guld, voks og elfenben for. Barbosa fremhævede også den overflod af kød, hvede, byg, heste, og frugt på de kystnære markeder, som har frembragt enorme rigdom for de handlende.Sir Reginald Coupland (1965) East Africa and its invaders: from the earliest times to the death of Seyyid Said in 1856, Russell & Russell, p. 38. Mogadishu, med en blomstrende tekstilindustri kendt som Toob Benadir (specialiseret til markederne i Egypten, blandt andre steder )), sammen med Merca og Barawa, tjente også som transitland for Swahili-købmænd fra Mombasa og Malindi og for guld handel fra Kilwa. Jødiske købmænd fra Hormuz bragte deres indiske tekstil og frugt til den somaliske kyst i bytte for korn og træ.
Handelsforbindelser blev etablerede med Malacca i det 15. århundrede,. med klæde, ambra og porcelæn som de vigtigste varer i handelen.Caroline Sassoon (1978) Chinese Porcelain Marks from Coastal Sites in Kenya: Aspects of Trade in the Indian Ocean, XIV–XIX Centuries, Vol. 43–47, British Archaeological Reports, p. 2, . Giraffer, zebraer og røgelse blev eksporteret til Ming-imperiet i Kina, hvilket gjorde somaliske købmænd ledende i handel mellem Asien og AfrikaSir Reginald Coupland (1965) East Africa and Its Invaders: From the Earliest Times to the Death of Seyyid Said in 1856, Russell & Russell, p. 37. og påvirkede det kinesiske sprog med den somaliske sprog under processen. Hindu købmænd fra Surat og de sydøstasiatiske afrikanske købmænd fra Pate, der søgte at omgå både den portugisiske blokade og Omans indblanding, brugte de somaliske havne Merca og Barawa (som var ude af de to magters jurisdiktion) for at gennemføre deres samhandel med sikkerhed og uden indblanding.
Delt koloniområde thumb|Sultan Mohamoud Ali Shire. I den tidlige moderne periode begyndte efterfølgerstaterne Adal og Ajuran sultanater at blomstre i Somalia. Disse omfattede Warsangali sultanatet, Bari dynastierne, Sultanatet Geledi (Gobroon dynastiet), Majeerteen Sultanatet (Migiurtinia), og Sultanatet Hobyo (Obbia). De fortsatte traditionen med fæstningsbyggeri og søtransport skabt under tidligere somaliske imperier.
Sultan Yusuf Mahamud Ibrahim, den tredje sultan af Huset Gobroon, indledte den gyldne tidsalder for Gobroon-dynastiet. Hans hær kom sejrrige ud under Bardheere Jihad, som restaurerede stabilitet i regionen og revitaliseret den østafrikanske handel med elfenben. Han modtog også gaver fra og havde hjertelige relationer med herskerne i nabolande og fjernere riger så som Oman, Witu og yemenitiske sultaner.
Sultan Ibrahims søn Ahmed Yusuf efterfulgte ham og var en af de vigtigste skikkelser i det 19. århundrede Østafrika, der fik tribut fra Omans guvernører og skabe alliancer med vigtige muslimske familier på den østafrikanske kyst. I det nordlige Somalia gennemførte Gerad-dynastiet handel med Yemen og Persien og konkurrerede med de handlende i Bari-dynastiet. Gerads- og Bari-sultanerne byggede imponerende paladser og fæstninger og havde tætte relationer til mange forskellige imperier i Mellemøsten.
thumb|Et af forterne i Majeerteen Sultanatet (Migiurtinia) i Hafun.
I slutningen af det 19. århundrede, efter Berlinkonferencen (1884-85) mellem europæiske magter begyndte Kapløbet om Afrika, hvilket inspirerede Dervish leder Muhammad Abdullah Hassan til at samle støtte fra hele Afrikas Horn og begynde en af de længste koloniale modstandskrige nogensinde. I flere af hans digte og taler understregede Hassan, at briterne "har ødelagt vores religion og gjort vores børn til deres børn", og at de kristne etiopiere i ledtog med englænderne var tilbøjelige til at udrydde den politiske og religiøse frihed for den somaliske nation. Han fremstod snart som "en forkæmper for sit lands politiske og religiøse frihed, forsvarende den mod alle kristne angribere."
Hassan udstedte en religiøs bekendtgørelse om, at enhver somalisk statsborger, der ikke accepterede målet om enhed i Somalia og ikke ville kæmpe under hans ledelse, ville blive anset for at være kafir, eller gaal. Han erhvervede snart våben fra Det Osmanniske Rige, Sudan samt andre islamiske og arabiske lande, og udnævnte ministre og rådgivere til at administrere de forskellige områder eller sektorer i Somalia. Desuden gav han et opråb om somalisk enhed og uafhængighed under processen for at organisere sine styrker.
thumb|Taleex var hovedstad i Dervish-staten.