Artūrs Irbe (2. februar 1967 i Riga i Lettiske SSR) er en tidligere sovjetisk og lettisk professionel ishockey-målmand. Han har spillet i National Hockey League (NHL) for San Jose Sharks, Dallas Stars, Vancouver Canucks, Carolina Hurricanes og Columbus Blue Jackets. For tiden er han målmandstræner for Washington Capitals.
Karriere Irbe blev udvalgt under NHL Entry Draft i 1989 af Minnesota North Stars som nummer 7 i den 10. runde af 196 runder. Hans første professionelle ishockeyhold var Dinamo Riga i den Sovjetiske Ishockeyliga fra 1987–91. I denne periode spillede Irbe også for Sovjetunionen ved verdensmesterskaberne i ishockey i 1989 og 1990, hvor de blev mestre og Irbe fik æren som den bedste målmand i 1990-turneringen. I 1988–89-sæsonen rejste Irbe med sin daværende klub Dinamo Riga til Nordamerika for at spille mod NHL-klubber.
I 2008 overvejede Irbe at stoppe sin karriere, og fik en aftale med Dinamo Riga og virkede som målmandstræner for klubben. I august 2009 besluttede Irbe sig for at tage tilbage til Nordamerika for at blive målmandstræner hos NHL-klubben Washington Capitals efter tidligere målmandstræner Dave Prior trådte tilbage af familiemæssige årsager.
Irbe var flagbærer for Letland ved åbningsceremonien i Vinter-OL i 2006 i Torino. Han er også medlem af bestyrelsen for Kids First Fund, en organisation i USA der samler midler sammen til projekter for mishandlede og forladte børn i Letland. Siden den 14. oktober 2008 er Artūrs Irbe Officer af Trestjerneordenen, en orden han fik overrakt af Letlands præsident Valdis Zatlers på Rigas Slot den 7. maj 2009.
Se også Lettiske ishockeyspillere i NHL
Kilder
Kildehenvisninger
Eksterne henvisninger Interview med Artūrs Irbe
Kategori:Personer fra Riga Kategori:Ishockeyspillere fra Letland Kategori:Officerer af Trestjerneordenen