Zinedine Yazid Zidane (født 23. juni 1972 i Marseille, Frankrig) er en tidligere fransk fodboldspiller og nuværende fodboldtræner.
Som aktiv spiller har han med Frankrigs fodboldlandshold vundet VM i 1998 og EM i 2000 og med sine klubber tillige UEFA Champions League, det spanske mesterskab og det italienske mesterskab. Zidane blev kåret som verdens bedste fodboldspiller i 1998, 2000 og 2003, og som Årets Fodboldspiller i Europa i 1998.
Som træner har han trænet Real Madrid C.F., som han førte til tre sejre i træk i Champions League.
Karriere Zidane begyndte sin professionelle karriere i Cannes og skiftede i 1992 til Bordeaux. Han skiftede herefter til italiensk fodbold, hvor han spillede i Juventus, hvor han opnåede 151 ligakampe og blev italiensk mester i 1996-97.
Efter tiden i Juventus skiftede til den spanske klub Real Madrid, hvor han sluttede spillerkarrieren. Med Real Madrid har han vundet Champions League i sæsonen 2001/2002 og det spanske mesterskab 2002/2003.
På det franske landshold nåede han gennem 12 år at spille 108 landskampe og score 31 mål.
Han spillede sin sidste kamp for det franske landshold den 9. juli 2006 ved VM-finalen i Berlin mod Italien. Det blev en dramatisk afskedskamp for Zidane, idet han i kampens syvende minut scorede på straffespark, mens han i den forlængede spilletid blev udvist for at have givet den italienske forsvarsspiller Marco Materazzi en skalle i brystet. Zidane tangerede hermed to rekorder: Eftersom han også scorede i VM-finalen 1998 blev han fjerde spiller der scorede i to forskellige VM-finaler – de andre er Pelé og Vava fra Brasilien og Paul Breitner fra Vesttyskland – men han blev også den kun anden spiller, der blev udvist ved to forskellige slutrunder, da han også fik rødt kort ved VM 1998. Den anden spiller er Song fra Cameroun ved udvisning i både 1994 og 98.
Zidane har siden 2013 både været sportsdirektør, assistenttræner og fra 2016 cheftræner for førsteholdet hos Real Madrid. Som træner vandt han La Liga i 2016-17 med Real Madrid, ligesom han førte klubben til sejr i Champions League tre gange i træk, 2016-2018. Kort efter CL-sejren i 2018 fratrådte Zidane sin stilling i Real Madrid på eget initiativ.
Hæder
Som spiller
FC Girondins de Bordeaux UEFA Intertoto Cup: 1995
Juventus F.C. Den Europæiske Supercup: 1996 Intercontinental Cup: 1996 Serie A: 1996–97 og 1997–98 Den Italienske Supercup: 1997 UEFA Intertoto Cup: 1999
Real Madrid C.F. Supercopa de España: 2001, 2003 UEFA Champions League: 2001-02 Den Europæiske Supercup: 2002 Intercontinental Cup: 2002 La Liga: 2002-03
Frankrigs landshold FIFA’s Verdensmesterskab Kampe: 1998, 2002 og 2006 Vinder: 1998 Andenplads: 2006 Europamesterskab Kampe: 1996, 2000 og 2004 Vinder: 2000
Personlig hæder Ligue 1 Young Player of the Year: 1994 Årets fodboldspiller i Ligue 1: 1996 Årets udenlandske fodboldspiller i Serie A: 1997, 2001 Bedste Midtbanespiller UEFA Champions League: 1998 Ballon d'Or: 1998 Årets Fodboldspiller i verden (FIFA): 1998, 2000, 2003 Årets franske spiller: 1998, 2002 FIFA's VM All-Star hold: 1998, 2006 Årets spiller kåret af World Soccer: 1998 Onze d'Or: 1998, 2000, 2001 EM's bedste spiller 2000 UEFA's EM All-Star hold: 2000, 2004 Årets fodboldspiller i Serie A: 2001 UEFA Årets Hold: 2001, 2002, 2003 Bedste udenlandske spiller i La Liga: 2002 UEFA Club Footballer of the Year: 2002 FIFA World Cup Dream Team: 2002 UEFA Golden Jubilee Poll: 2004 Kåret af Pelé som en af de 125 største fodboldspillere i marts 2004 FIFPro World XI: 2005, 2006 IFFHS Verdens bedste playmaker: 2006 VM's bedste spiller 2006 Marca Leyenda: 2008 Golden Foot: 2008 World Soccer Dream Team: 2013 UEFA Euro All Time XI: 2016
Som træner
Real Madrid C.F. UEFA Champions League: 2015-16, 2016-17 2017-18 Den Europæiske Supercup: 2016, 2017 VM for klubhold: 2016, 2017 La Liga: 2016-17, 2019-2020 Supercopa de España: 2017
Personlig hæder Årets franske træner: 2016, 2017 Onze d'Or: 2017, 2018 Årets fodboldtræner (FIFA): 2017
Privat Zidane er født i Marseille med rødder i det kabylske folk.
Referencer
Eksterne henvisninger
Officiel hjemmeside Detaljeret karrierestatistik
Kategori:Fodboldspillere fra Frankrig Kategori:Fodboldspillere fra AS Cannes Kategori:Fodboldspillere fra Girondins Bordeaux Kategori:Fodboldspillere fra Juventus F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Real Madrid CF Kategori:Verdensmestre i fodbold Kategori:Fodboldtrænere fra Frankrig Kategori:Personer fra Marseille Kategori:Les Enfoirés Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 1996 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1998 Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2000 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2002 Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2004 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2006