thumb|Banens placering thumb|Banens linjeføring Assensbanen var en statsejet jernbane mellem Tommerup Stationsby og Assens 1884-1966. Godstrafikken fortsatte i stadig mindre omfang til 1996. Skinnerne er siden 1998 brugt til kørsel med skinnecykler.

Historie Banen havde hjemmel i lov af 18. februar 1881. Anlægsarbejdet blev påbegyndt i efteråret 1882.

Sukkerfabrikken i Assens var den største bruger af banen. I Glamsbjerg blev der afsendt trækævler, og forarbejdet træ ankom fra Sverige til byens trævirksomheder. Øl og vand var også en vigtig godsartikel for banen. Nårup, Flemløse og Ebberup havde ikke megen godstrafik, og her blev læssesporene tidligt fjernet.

I 1968 blev der i km 27,3 etableret et næsten 1 km langt sidespor til cellulosefabrikken, der var opført i 1966 af Flemming Juncker og lokale skovejere. Den blev lukket omkring 1978, og i 1982 startede man en ny fabrik Genfiber, som omdannede gamle aviser til nye papirfibre. Den blev lukket i 1993.Ole Kristensen på Google-forum Assensbanen

I Assens blev sporet langs sukkerfabrikken og havnen i 1969 sidetrukket mod vest for at give plads til anlæg af Søndre Ringvej.

Strækningsdata Åbnet: 31. maj 1884 Samlet længde: 29,2 km Enkeltsporet Sporvidde: 1.435 mm Skinnevægt: 32/37/45 kg/m Maks. akseltryk: 20 t, Ebberup-Assens dog 16 t Nedlagt: 21. maj 1966 – godstrafik til 2005

Standsningssteder Tommerup station (Tp) i km 0,0. Anlagt på bar mark som station på Den fynske hovedbane, og Tommerup Stationsby voksede op omkring den. Lidt sydøst for stationsterrænet gik et 500 m langt sidespor til landbrugsmaskinfabrikken Stegsted. Knarreborg station (Kg) i km 3,3. Ligger i byen Tommerup, men fik navnet Knarreborg fordi der allerede var en Tommerup Station. Kivsmose trinbræt (Kmt) i km 5,6. Nårup station (Hp) i km 7,0 med svinefold og kolonnehus.Skur til banearbejderne Holtegård trinbræt (Hgt) i km 8,6 med træskur. Glamsbjerg station (Gm) i km 11,3. Koppenbjerg trinbræt (Kbt) i km 13,3. Flemløse station (Fø) i km 16,1 med krydsningsspor og læssespor ved vandtårn og svinefold. Høed trinbræt (Høt) i km 18,8.EVP har 18,1, men km-sten 18,8 er fundet tæt ved trinbrættets perronkant, og dette tal passer med udmåling på . Ebberup Station (Ep) i km 22,1 med krydsningsspor og læssespor ved enderampe og svinefold. Kærum trinbræt (Kjæ) i km 24,9. Assens station (Ac) i km 29,2 med remise, kulgård, vandtårn, enderampe, siderampe, havnespor og sidespor til sukkerfabrikken og svineslagteriet.

Bevarede stationsbygninger Alle stationsbygninger er bevaret, men ekspeditionsbygningen til Kærum billetsalgssted er nedrevet.

Nedlæggelsen Banen blev lukket for persontrafik i 1966, hvor transportsministeren ved lov af 14. april blev bemyndiget til at indskrænke banens drift til kun at befordre vognladningsgods samt til senere helt at nedlægge banen.Lov om nedlæggelse af statsbanestrækningerne Hobro-Løgstør og Tommerup-Assens I december 2004, hvor det var meget længe siden der havde været godstrafik af betydning på banen, ønskede Assens Kommune at få frigjort de bynære sporarealer, så den kunne lægge planer for udvikling af området. Det bakkede ministeren op ved at give Banedanmark tilladelse til at gå i forhandling med kommunen om endelig nedlæggelse af banen.Folketingets trafikudvalg: Nedlæggelse af banestrækningen Tommerup-Assens

Strækninger hvor banetracéet er bevaret Assensbanens skinner er taget op på Tommerup Station. De sidste skinner på stationsterrænet i Assens blev taget op i 2014. Skinnecyklerne kan stadig benytte 28½ km af banens oprindelige længde på 29,2 km. I Tommerup og Nårup er der lavet drejeskiver til de ret tunge 4-personers skinnecykler.

Det første stykke af cellulosesporet ligger i en indhegnet fold og er ikke altid tilgængeligt. Resten er tilgroet.

Noter

Eksterne kilder/henvisninger

Lars Viinholt-Nielsen: Assensbanen 1884-1984, Odense Universitetsforlag 1984. Niels Jensen: Danske jernbaner 1847-1972. J.Fr. Clausens Forlag 1972 , s. 85 f. EVP (Erik V. Pedersen): Tommerup-Assens Jernbanehistorisk forum: Poul Andersen: Mandagsbilleder fra 60´erne (Assensbanen - del 3)

Se også Vandring og cykling på nedlagte jernbaner i Danmark#Tommerup-Assens Danske jernbaner

Kategori:Nedlagte jernbanestrækninger i Danmark Kategori:Etableret i 1884 Kategori:Ophørt i 2005